Gorm Forside
Test egne kompasevner af ved at løbe en ”GORM”-tekst i Hastrup – følg linjen på kortet. Man kan deltage i konkurrencen om at have tracket den flotteste tekst. Sidste frist for at uploade på O-track er mandag den 24. juni om aftenen. Til træningsafslutning den 25. juni kåres en vinder – der er præmie. Dommerpanelet vil være absolut kompetent. Til træning den 11. juni i Hastrup vil der står SI-poster i skoven. Ellers er det selvtræning. Der er afmærket med gul snitzel ved start og mål.
God fornøjelse 🙂
En flok gormere var i weekenden en tur på Nordsjælland til dette års danske mesterskaber på den korteste distance – Sprint samt Mix Sprint Stafet. Om et år er netop OK Gorm arrangører af både Sprint og Mix Sprint Stafet i Billund, så der kunne drages nogle gode erfaringer fra netop dette stævne i Fredensborg.
Lørdagens individuelle konkurrence foregik i Fredensborg centrum, hvor selve stævnepladsen lå omkring Fredensborg Slot. I alt 8 gormere skulle i konkurrence på denne solbeskinnede lørdag. Eliteklasserne startede før alle andre og publikum kunne derfor følge den spændende konkurrence fra stævnepladsen, hvor der også var stævnepassage midt på banen. Alle baner startede ud i et teknisk svært område på en legeplads med mange poster. Hvorefter resten af banen var noget mere simpelt, men med MANGE poster og her skulle man derfor holde hovedet koldt og der skulle løbes stærkt. Herunder ses udklip af D21. Se mere på o-track.
I H18 deltog Oscar Terkelsen og var en af de første på publikumspassagen. Oscar løb et godt løb, men havde desværre overset 2 poster og blev derfor diskvalificeret. Næste gormer var Josefine i D21. Josefine passerede stævnepladspassagen i 2 bedste tid, men hun startede som en af de første seedede løbere og det var derfor spændende at se hvor langt det kunne række. Josefine endte på en 3. plads efter en på dagen meget stærk løbene Hedvig og Malin fra Snab. Efter løbet havde Josefine følgende kommentar: “jeg havde ingen fart i benen i dag, desværre og det var lidt for hakket teknisk”. Josefine løb torsdag testløb til World Cup og VM og her var hun bedste dansker, kun slået af Alexandra Hornik fra Polen. Og for at afslutte fortællingen med Josefine – i denne omgang – så tog hun direkte fra DM i Fredensborg til Bodø (ja i læste rigtigt), hvor hun søndag skulle løbe NM sprint stafet med hendes norske klub Heming. Her beretter Josefine at hun løb sit livs bedste løb. Hun løb 3. tur og gik ud som nr. 7, men kom i mål som nr. 2 og sendte Kasper Fosser ud på sidste tur. Han manglede lige 7 sekunder i at hente det førende hold og de endte på en flot 2. plads. Stort tillykke til Josefine. Det bliver spændende at følge hende til World Cup og frem mod VM.
Da eliten havde afsluttet deres klasser, var turen kommet til alle os andre. Fra Gorm deltog Pernille, Bente, Annett, Jacob, Martin og Strib. Bedst gik det formanden i D45. Efter et par fejl på den første del af banen, så blev der presset på fysisk og det endte med en sejr og en guldmedalje i klassen D45 med 11 deltagere. Strib overså en post, ligesom Oscar og blev derfor også diskkvalificeret. Jacob havde et godt løb med en enkelt fejl og endte på en fin 17. plads ud af 27 startende i den hårde H50 klasse mens Martin endte midt i feltet i H60-klassen.
Lørdagens individuelle sprint var opvarmning:-) til søndagens Mix Sprint Stafet også i Fredensborg, men i en andel del af byen. Gorm havde et hold til start – H/D45.
1. tur Pernille
2. tur Jacob
3. tur Annett
Igen var stævnepladsen badet i sol, der kunne dog trækkes i skygge under træerne. Stævnepladsen var en smule trang, så det krævede lidt at følge konkurrencen blandt de mange mennesker. Der var igen stævnepladspassage undervejs på banen.
Pernille startede ud blandt mændene på førsteturen og løb en godkendt tur og sendte Jacob afsted som nr. 14. Jacob hentede 2 pladser og kunne sendte Annett afsted i 12. position. Annett løb også et fint løb og holdet endte på en flot og godkendt 14. plads af 21. hold. Super sjovt at deltage i den intense konkurrence.
Tak til alle for en dejlig weekend.
Gorm 3-dages er en klubtur med fokus på det sociale klubliv. En weekendtur, hvor alle medlemmer og deres familier kan lære noget O-løb, hygge sig sammen og lære hinanden bedre at kende. Med hensyn til O-løbs-træningen, vil der være både lette, mellemsvære og svære baner, så der er muligheder på alle niveauer.
Dato: 7-9 juni 2024
Overnatning: Sindstou Hytten, Sindbjerg Mosevej 16, Sejs, 8600 Silkeborg
Træning: Vi skal løbe i Kobskov, Hårup Sande, Silkeborg Nordskov og Velling Snabegård. Der vil være træning og baner på alle niveauer
Pris: 100kr for børn og 225kr for voksne. Prisen dækker overnatning, forplejning og træning
Foreløbig program:
Fredag eftermiddag og aften: Mulighed for at løbe en bane på faste poster i Kobskov. Her er der også mulighed for at prøve MTB-O, men dette løb kræver tilmelding på O-service
Aftensmaden er din egen madpakke og senere på aften vil der være forfriskning.
Lørdag formiddag: Træning i Hårup Sande og lørdag eftermiddag: Træning i Silkeborg Nordskov
Aftenen står på hygge, spil, underholdning
Søndag formiddag: Træning i Velling Snabegård (kræver tilmelding på O-service)
Medbring: Sovepose/Dyne, lagen, håndklæde evt. badetøj og alt du har brug for til træningerne. Har du lyst til at bage en kage eller bage boller skriver du det på Gorm Event
Forplejning: Der bliver købt ind til fælles mad, som ligeledes bliver lavet i fællesskab
Kørsel: Der opfordres til samkørsel, som bliver honoreret som vanligt
Tilmelding: På Gorm Event senest d. 1 juni 2024. Hvis man ønsker at cykle MTB-O om fredagen er sidste tilmelding d.24 maj på O-service og d.3 juni for træningen om søndagen ligeledes på O-service.
Med venlig hilsen
Arrangementsudvalget
Årets første klubmesterskab var sprint, og blev afholdt i det dejligste solskinsvejr med Kolding OK som arrangører. Det var også klubmesterskab for KOK, Snab, og Melfar og Fros, så der var en hel flok ude i Kolding by.
I klassen pige op til 12 år, var det kun Karla der stillede op, så der var ikke så stor konkurrence, men da Karla aldrig har løbet en let bane før, var det med nervøsitet hun blev sendt ud på sin bane. Hun gennemførte i fin stil, og kom i mål som klubmester.
I pige mellem 13-16 år var Vigga og Alberte i skarp konkurrence, og ingen af dem kunne tilskrive sig favorit værdigheden. De havde begge gjort sig klar til dysten i Normal med glimmerhårspray, som de synes hjalp deres løb godt på vej. De kom i mål med 25 sek. mellemrum, men Alberte kunne trække sig ud som vinder i deres duel.
Oldgirls var på papiret ikke den store konkurrence, men da Pernilles fødder var fyldt med store vabler fra weekendens mange kilometer, var det uvist om hun kunne holde til at løbe – men det gik fint, så hun kunne trække sig sejrrigt ud af duellen.
Bente var eneste deltager i dame veteran klassen, og skulle bare komme igennem uden fejl. Hun vinder ikke bare klassen, men også banen, så hun blev fuldt fortjent klubmester.
I herreklassen er det kun Esben som stiller op, men har løber et fint løb og ender som nr. 4 på banen. Hans brune cykelben kunne stadig huske hvordan man løber o-løb.
I oldboys klassen vandt Jacob, måske overraskende, over Toke (og Jens Kristian), da Toke ikke får tjekket postnumrene og fejlklipper undervejs. Sidst men ikke mindst var der 5 der stillede op i herre veteran klassen. Her trak Martin det længste strå og kunne trække sig sejrrigt fra dysten. Det var dog ikke helt gået op for ham før der skulle tages billede af alle klubmestrende og PE sagde at han troede Martin havde vundet.
Et stort TAK til KOK for et dejligt arrangement, og her 3. år i træk er det måske blevet til en skøn tradition. Det var en dejlig onsdag aften med Ok Gorm, og næste år er der plads til endnu flere medlemmer.
Klubmestre:
Piger indtil 12 år: Karla
Piger 13-16 år: Alberte
Herre Senior: Esben
Oldgirls: Pernille
Oldboys: Jacob
Veteran damer: Bente
Veteran herrer: Martin
Oscar før og efter hans løb:-)
Årets danske mestre på den længste distance (DM Ultralang), blev kåret søndag i Grib skov på Nordsjælland. Men i år på en anden måde end normalt. Stævne- og reglementsudvalget i DOF har i 2024 giver Søllerød OK dispensation til at lave fællesstart på DM ultralang i Grib skov. Dette betød samlet start med gaflinger på alle baner – på nær de yngste i D/H12. Herunder ses eksempel på gafling:
Helt kort fortalt, så løber hver løber en gaflet runde og kommer derefter ind forbi stævnepladsen til kortskifte. Herefter løbes endnu en runde (gaflet) og igen tilbage til stævnepladsen, hvor der igen er kortskifte. Herfra løbes en sidste ugaflet runde inden man løber i mål. Ovenstående model giver 8 kombinationsmuligheder og alle har til slut løbet samme bane (haft posterne på samme måde, bare på forskellig tidpunkt).
Konkurrencen blev som nævnt løbet i Gribskov Mårum + Gribskov Nord. En typisk nordsjællandsk skov med mange stier og områder med god gennemløbelighed. Der er dog også en del små-kupering, moser samt underskov. En skov der sætter stor krav til fysikken. Der skal løbes stærkt både på stier, men også når man bevæger sig i terrænet.
Stævnepladsen lå på en åbne plads i skoven, hvor solen rigtig kunne skinne. Fantastisk for alle både tilskuere og løbere. Fra OK Gorm stillede 5 løbere til start: Oscar H18, Toke H40, PE H75, Strib H75 og Pernille D45. Ultralang betyder meget lange baner. Oscar og Tokes baner var ca. 17 km. De lidt ældre herrer i H75 måtte ud på 7.1 km, mens formanden skulle rundt på 11.1 km. De lange baner stiller, som nævnt, store krav til fysikken, men måske også en del til taktikken. Specielt når der er fællesstart og man typisk bliver presset til at løbe stærkere end normalt på første del af banen. Der skal disponeres rigtigt, så man ikke går kold på slutningen af banen.
Det endte med 3 flotte medaljer til OK Gorm og 2 løbere der ikke gennemførte. Toke vandt sølv i H40, kun godt 1 minut fra guldmedaljen. Toke var i første omgang tilfreds med sit løb, men ved nærmere gennemgang viser der sig et par småfejl, som egentlig har kostet guldmedaljen. Men på en så lang bane, kan det næsten ikke undgås med lidt småfejl.
Poul Erik vandt bronze i H75. PE var kun 40 sekunder fra sølvmedaljen. Ærgerligt. Faktisk kostede det ham sølvmedaljen at drikke væske 2 gange undervejs på løbet. Ham der vandt sølv, han drak ikke væske😊Desuden lavede PE en fejl på sidste sløjfe, som også kostede mindst de 40 sekunder. Så det var selvfølgelig ærgerligt, men også flot med medaljer nr. 2 til PE på 4 uger.
I D45 gav et flot disponeret løb en sikker bronzemedalje til formanden. På forhånd var spørgsmålet om kroppen overhovedet kunne holde til 90 minutters løb i terræn. Det gik overraskende godt og med kun småfejl undervejs, så kunne formanden løbe i mål 13 minutter efter vinderen og med 15 minutter ned til nr. 4. I alt var der 9 deltagere på banen. Mindre godt gik det for Oscar of Strib. Med en del fejl og masser vand og mudder undervejs, så valgte Oscar at stoppe efter de første 2 runder. Her havde han været i skoven i ca. 2 timer. Strib tog desværre et forkert kort og blev diskvalificeret.
Men alt i alt en tilfreds formand. 3 flotte medaljer til OK Gorm, et super flot stævne – tak til Søllerød OK for det. Solskin og socialt samvær på stævnepladsen. Alt dette opvejer, at der så lige var 3 timers kørsel hjem. Næste danske mesterskab er DM sprint og DM mix sprintstafet, som også er på Nordsjælland i weekenden 11.-12. maj.
Resultater mm. kan ses på Søllerød OK’s hjemmeside, ved at klikke her.
/Pernille
Over to torsdage har OK stået for afviklingen af to Skole OL orienteringsstævner. Torsdag den 11. april var det for skoler i Billund Kommune og nu her torsdag den 18. april var det for skoler i Vejle Kommune.
Torsdag den 11. april var i alt 335 elever fra 16 klasser repræsenterende 4., 5., 6. og 7. klasser fra BillundSkolen, Int. Skole Billund og Grindsted Vestre Skole i skoven omkring Grenelejren ved Billund. Grenelejeren var mål og opholdsområde.
Her torsdag den 18. april var det 5. og 6. klasser fra Bredsten-Gadbjerg Skole, Englystskolen, Firkløverskolen afd.- Givskud, Skibet Skole, Søndermarksskolen og Thyregod Skole, der var i skoven. I alt 14 klasser med samlet 273 elever var ude at løbe i Gadbjerg Skov med Gadbjerg Skoles sportsplads som mål- og opholdsområde.
Første konkurrence begge dage var et mangepostløb, hvor første klasse blev sendt i skoven 09.10. Der var fælles start for hver klasse. Opgaven for eleverne var i hold af to at finde så mange af de 30 udsatte poster de kunne inden for ½ time.
Efter målgang var det lærernes opgave at finde ud af hvor mange poster klassen tilsammen havde fundet, og om der var nogle af holdene, der skulle have fradrag af point på grund af overskridelse af makstiden på de 30 minutter.
Herefter var der 50 minutters pause før klasserne blev udfordret på en labyrintbane med individuel start og elektronisk kvittering.
I klassekonkurrencen talte så den sammenlagte tid for de tre hurtigste piger og de tre hurtigste drenge.
Dagen i Grene startede i regnvejr, som dog stilnede af og stoppede helt efter ½ time.
I Gadbjerg var det en af de få dage, hvor der var tørvejr hele dagen.
Kendetegnende for elever og lærere begge dage var glæde, motivation og godt humør.
Efter stævnet i Grene fik vi en hilsen fra Jannie fra Grindsted Vestre: “Vil bare lige sige tak for en rigtig god dag i skoven. I har gjort det rigtig godt, til trods for vejr og vind. Synes lige du skal se to piger, som havde en fest i dag”.
… og efter stævnet i Gadbjerg var der en hilsen fra Mette fra Englystskolen: “Tusind tak for et fantastisk arrangement. Det var glade (og trætte) elever og lærere, der kørte hjem – flere gav udtryk for, at vi skal være med igen næste år.
Hvor er det fantastisk, at så mange frivillige fra jeres klub bakker op om arrangementet – tak til jer alle;)”
Vinderen på det enkelte klassetrin fik efter løbet hængt medaljer om halsen og kvalificerede sig til finalestævnet i Billund, der afvikles over dagene 11. – 14. juni i Billund.
I Grene gjorde ISB (Internationalskole, Billund) rent bord.
De vindende ISB klasser var 4.B, 5.B, 6.A og 7.B.
I Gadbjerg vandt Englystskolen 5.C og Skibet Skole 6.B
Som det ses af tilbagemeldingerne fra to lærere, har OK Gorm fået tak og ros for afviklingen af de to stævner. Rosen og takken gælder de mange hjælpere fra Gorm, der har bidraget med frivilligt arbejde.
Alle har i øvrigt givet tilsagn om at være med, når finalerne skal afvikles i juni måned. Det er stævnelederen særdeles taknemmelig for. (kk)
Billeder fra Billund kan ses her.
Billeder fra Gadbjerg kan ses her.
På forhånd var OK Gorm udnævnt som stor favorit til at tage sejren i 2. divisionsmatchen i Langesø Nord. Læs DOF’s reportage her. På dagen blev formanden dog en smule nervøs, da det ene afbud afløste det andet. Skader, sygdom og endda en polterabend betød 7 afbud i dag. Heldigvis var vi mange på startstregen og med masser af kvalitet.
Klubtelte blev sat op i stormende kuling, men pløkkerne sørgede for at de blev stående. Årets første divisionsmatch foregik som nævnt i Langesø Nord. En skov med mange gode stier, men også lidt kupering, grøfter, tætte partier og mange lærte signaturen for forhindring på MTB eller ridebane. En sti gik ned til en stor grøft og her var signaturen “Ο” (en ring på kortet), som netop betyder en forhindring. Forhindringen var så en bred grøft med meget vand i – ikke en spang som formanden troede 🙂 Heldigvis var bunden god på de brede grøfter der skulle passeres. Så man nøjes med våde tær.
Flere blev udfordret inden de skulle starte. Et par stykker havde ikke kompas med og andre manglede postbeskrivelsesholder. Alt dette fik vi dog løst. Værre var det med Inger Bønding, hun konstaterede ude ved start, at hendes kompas viste modsat af Nord/Syd. Altså den røde nordpil viste mod syd. Men hun klarede flot rundt alligevel.
Dagen endte med mange flotte præstationer og glade ansigter. Tords mange afbud vandt Gorm sikkert i alle matcher og kan derfor tage hjem med 8 point. Der løbes indbyrdes mod de andre klubber og hver sejr giver 2 point. Billedet herover giver et godt billede af, at alle kan være med. Karla deltager i divisionsmatchen i klassen D10 (piger indtil 10 år) og KK deltager i klassen H70 (herrer over 70 år). Gorms yngste deltager i dag var Hjalte på 7 år og ældste Gorm deltager var Gunnar Odgaard på 83 år.
Stillingen blev efter dagens 2. divisionsmatch:
OK Gorm 8 point
OK Syd 6 point
Esbjerg 4 point
Svendborg 2 point
Faaborg 0 point
(se resultater mm. på Odenses hjemmeside)
Næste match er i Kolding, det er nemt 🙂 Så skal vi ikke se om vi kan komme rigtig mange afsted. Sæt derfor kryds i kalenderen 23. juni i Marielund i Kolding. Vi ses.
/Pernille
Klubmesterskaber SPRINT.
Så har du chancen for at udfordre dig selv og klubbens øvrige medlemmer i disciplinen SPRINT. Løbet foregår onsdag den 1.maj i Kolding Midtby. Arrangører: KOK. Sprint-orientering er sjov for alle, også for nybegyndere. Distancerne er korte, typisk i by- og parkområder. Der kan løbes i almindelige løbesko.
For at deltage i klubmesterskabet, skal man være tilmeldt på forhånd.
Klubmestrene fejres ved klubfesten sidst på sæsonen.
I OK Gorm dyster vi i følgende klasser:
Piger til og med 12 år | Bane 6: 1,4 km let (uden skygge) |
Drenge til og med 12 år | Bane 6: 1,4 km let (uden skygge) |
Piger 13-16 år | Bane 5: 2,2 km |
Drenge 13-16 år | Bane 5: 2,2 km |
Piger 17-20 år | Bane 2: 3,0 km |
Drenge 17-20 år | Bane 1: 3,4 km |
Senior damer 21-39 år | Bane 2: 3,0 km |
Senior herrer 21-39 år | Bane 1: 3,4 km |
Old girls 40-59 år | Bane 3: 2,6 km |
Old boys 40-59 år | Bane 2: 3,0 km |
Veteran damer 60 år og op | Bane 4: 2,2 km |
Veteran herrer 60 år og op | Bane 3: 2,6 km |
Der kan anvendes SI-touchfree og almindelig SI-brik (SI-brik kan lånes af klubben). Briknummer oplyses ved tilmelding.
Tilmelding senest fredag den 26. april. Tilmelding skal ske på OK Gorms hjemmesides events. I kommentarfeltet skrives briknummer. Har man ikke nogen brik, så skriv låne.
Start mellem kl. 17.30 og 19.00. Startlister på KOK’s hjemmeside senest dagen før. Mødested: Ålegården/Vestre Ringgade, 6000 Kolding. Nærmere oplysning om parkering i forbindelse med instruktion og startlister.
Efter løbet vil der være mulighed for at købe grillpølser.
Vel mødt til en hyggelig aften i Kolding.
Hilsen Arrangementsudvalget
1.etape Tirsbæk
Stævnepladsen var etableret i gårdspladsen ved Tirsbæk Gods, ideelt for en stævneplads med smukke omgivelser. På forhånd var der givet besked om at der ikke kunne sættes telte eller banner op på pladsen. Det ville have virket fint på en sommer dag, men da det begyndte at regne, var teltene savnet og løberne søgte ly i de forskellige bygninger rundt om stævnepladsen. Det var ej heller let at finde de andre løbere fra klubben uden ens banner.
For mit eget vedkommende lagde jeg stille og roligt ud med børnebanen, hvilket blev gennemført uden de store udsving. Det blev værre da jeg skulle ud til start 2. 1200 m op af bakke, sådan føltes det i hvert fald. Det var en hård opvarmning. OK Snab havde dog etableret kørsel til start 2 for de ældste løbere.
Man følte sig nu helt oppe og var overbevidst om at herfra kunne det kun gå nedad. Det gjorde det også indtil der pludselig stod en ny bakke i vejen. Og Tirsbæk var den fladeste etape… Det var gode baner, men synd at regnen gjorde det hele lidt mere besværligt.
Banen blev gennemført og målet blev nået, hvilket faktisk skete for de fleste.
Pernille tog sejren i D45 AK og Toke ydede en flot indsats i H 40 med en 4. plads.
Ellers var det mere de interne fights der var spændende at følge.
I D10 var det Karla og Sofie der løb næsten lige op. Der var også kamp i H21 hvor Rasmus og Holger havde et tæt løb, mens Gustav haltede lidt bagefter.
De 4 ældre herre i H75 Strib, KK, Flemming og Poul Erik kom i mål med kun 6 minutter mellem første og sidste. Så det tegnede til forsat spænding på de næste etsper.
D14 og D35B løb samme bane og her var Alberte 2 min hurtigere end sin mor, Anne Sofie. Slutteligt løb Kristina fra Frederik i Åben 3.
Efter løbet måtte man så stå i regnvejr og skifte tøjet, for de steder der var tænkt som omklædning var fyldt med tilskuere og løbere der stod i læ for regnen. Lidt sur afslutning, på en ellers fin oplevelse i skoven.
/Steen
2. etape – Rosenvold:
Fredag skulle vi løbe i Rosenvold. Vi fik stævneplads på en sportsplads, så vi igen kunne få sat klubtelte op. Det blev en noget blød affære, og allerede inden vi fik parkeret, sad Frederiks bil fast i mudderet og skulle trækkes fri af en traktor, til stor glæde for Simon.
Løbet blev også en våd og mudret affære, hvor mange grøfter og højdemeter skulle passeres. Det gik blandet for OK Gorms løbere. Toke løber et godt løb men smider det på næstsidste posten, Pernille lige så. Poul Erik fortæller i mål om hans udvikling af kapgang, da det er umuligt at løbe op af de stejle bakker. Opløbet til mål træk lige de sidste kræfter ud af os alle, da det var en stejl og mudret bakke, hvor man skulle grave dybt hvis man ville komme først i mål. Men det var sjovt og udfordrende for alle, og det var skønt at man efter sådan et løb var så tæt på hjem at man kunne komme hjem og få vasket tøjet.
/Anne Sofie
3 Etape, påskeløbets finale – Grund skov.
På samme stævneplads som i går, lidt mindre regn, men meget mere mudder… Bakkerne var der også stadig, og ikke ligefrem noget vi alle glædede os til. Især ikke ut. For nogen stod den på jagtstart, og de fleste havde her noget at jagte.
Den eneste der startede ud som nr. 1 var Pernille, og hun havde i D45AK et forspring på hele 15 min, og det satte hun selvfølgelig ikke over styr. Hun var endda så frisk, at hun efter en sikker sejr, løbe direkte videre til start (1500 m) og løb 3,3 km i D10 med Sofie. Og de kom i mål lige da præmieoverrækkelsen startede, så det nåede hun også direkte i løbetøjet.
Toke løb et godt løb, og løb sig op på 3 pladsen i H40. Og flere af herrerne i H75 havde også gode løb.
Der var igen i dag gode børnebaner, som klubbens mindste nød i fulde drag -De var heller ikke så trætte af mudderet som os andre.
Skoven var våd og glat, og stævnepladsen en mudderpøl, så der var ikke meget rent tøj/ting med hjem.
Men trods dette var det en rigtig god dag, hvor rigtig mange fra Gorm var ude og prøve kræfter med det hårde terræn.
Og nu står resten af dagen på vask 😉
/Kristina
I ugen op til påske tog jeg sammen med et par venner til Napoli for at deltage på MOC Camp. MOC Camp er en intensiv sprinttræningslejr arrangeret af nogle italienere. Det hele sluttede af med to sprint konkurrencer. Der deltager ofte flere internationale løbere på MOC, hvorfor der er god matching på træning og konkurrencer.
Læs hele Josefines beretning her – inkl. flere billeder