Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Årets Påskeløb blev afviklet i de store hede og skovområder ved Ulfborg: Nr. og Sdr. Vosborg og Stråsø plantager.
Det er her ulven holder til, og den fik da også indflydelse på påskeløbene. Et kuld ulveunger skulle have fred og arrangørerne havde derfor op til løbet måttet lave nogle af baneforløbene om.
Så vi så noget til ulvene? Nej, overhovedet ikke, men vi hørte ulven hver dag. Som tegn på hver dags stævnestart hørte vi over stævnehøjtalerne ulven tude. Tættere kom vi så heller ikke på den.
OK Gorm boede samlet på Vedersø Klit Camping og kørte hver dag til stævnepladsen, den samme for alle tre dage. Det betød, at vi to gange dagligt skulle igennem et støvhelvede ad en 6 – 8 km tør og særdeles støvet grusvej. Fremme på stævnepladsen var vi dog fri for støvet og i stedet begunstiget af et utroligt flot påskevejr. Blandt de 30 Gorm-løbere var også nogle af vore nye medlemmer, Tornbofamilien (Heidi og Morten med drengene Noel, Adrian og lillebror Caspiam) og Brian Jørgensen og sønnen Karl.  På billederne herunder ses Karl klar til start på 2, etape og Caspiam, der må løftes af far for at nå op til skærmen.

Karl beretter om sin første påskeløbsdeltagelse: -” Turen op til stævnepladsen tog ca. 1 time og 45 minutter der hvor vi kom fra.Klokken var ca. 11:00 da vi kom derhen. Vi fandt en parkeringsplads og gik ind, det tog lidt tid at finde klubben men vi fandt den til sidst. Jeg fik at vide af Ove, at jeg skulle til start 2, og at det var den blå plast strimmel jeg skulle følge. Min far fulgte mig derover. Da vi var ankommet til start, fik jeg en brik som så lidt anderledes ud for mit vedkommende. Manden som gav mig brikken skrev også mit start tidspunkt, 11:53. Først tog jeg mit kort og begyndte at kigge på det. Så gik starten og jeg begyndte at løbe. Hele løbet gik godt nok til mig min tid var 22 minutter og 16 sekunder. Der var ca. 16 grader varmt så mig og min far fik en sodavand, en pasta salat, og et enormt stykke kage. Så begyndte de andre fra klubben at køre hen til der vor vi skulle sove og spise. Min far og jeg havde svært ved at finde det men til sidst fandt vi det og vores værelse. Så skulle vi have aftensmad, det var noget alla risotto med kyllingelår. Efter maden legede vi en leg der var ret sjov.

Hele turen var så sjov, at jeg sagde til min mor at hun skulle melde mig til alle o-løbs turene i år”.

Tornbo-familien beretter således fra dag 2 ved årets påskeløb.
”Solen steg op over Vedersø klit camping. En lille campingplads med mulighed for afslapning, leg og hvor vi havde vores eget fællesareal til at spise/hygge og slappe af.
Fredag morgen var frisk, dog ventede der os en endnu sommerlignende dag med en himmelblå himmel og sol, som kunne give nogen af os en rød næse på selve stævnepladsen, mens vi heppede eller ventede på resultaterne.
Denne morgen kørte vi ind på den km lange grusvej. Bilen havde ikke længere den samme farve, som den havde, da den ankom dagen før. Men stemningen og forventningerne blev stille og roligt bygget op af denne tykke støvsky, som vi kørte igennem. Både store og små havde en masse sommerfugle i maven, da vi var “nye” og da vi endnu en gang skulle udforske et nyt terræn, en ny bane og med forventning om endnu en god oplevelse.
Arrangørerne havde lavet endnu en spændende børnebane, som både var i åben landskab og skov. De mindste hyggede sig gevaldigt med disse baner, som gav dem en forsmag på det, der kan komme. Og banen sluttede af med en lille præmie, som de mindste kunne nyde efterfølgende. Ellers var der andre børn at lege med på selve stævnepladsen og ellers kunne vi nyde en kop kaffe, pølser og is.
Ved hjemkomst til campingpladsen kunne man slappe af i solen, tage sig et spil minigolf eller tage en tur ned til stranden, hvor der vist også blev soppet en smule i det havstille vand.
Aftensmaden var populær især for de små, der stod på pasta og kødsovs, men også godt nærende for alle os, hvis depoter skulle fyldes op efter en god løbetur i den skønne natur.
Aftenen sluttede af med hyggelig aftenaktivitet i den lune april-aften”.

Om påskeløbenes sidste dag beretter Josefine Lind således:
“Lørdag startede i perfekt stil, da der var disket op med friskbagte pandekager til morgenmad, hvorfor der ikke var nogen undskyldning for ikke at løbe et godt løb, nu hvor energidepoterne var blevet fyldt op på bedste vis. Der ventede endnu en flot dag i et lækkert og krævende terræn, hvor alle løbere blev udfordret teknisk. De fleste baner blev kastet direkte ud i det mest krævende område på kortet, hvor høj kortkontakt var nøglen til at lykkedes. Anden halvdel af banerne bød på lettere stræk, hvor man skulle sætte farten op, hvis man ville først i mål. Så en krævende jagtstart ventede på en solskinsrig og varm dag.
En del af Gorms løbere skulle have nummer på, hvilket betød, at de lå inden for top 10 i løbet af de to første dage – STÆRKT. Hvordan de løste dagens opgave og blev placeret efter den 3. og sidste etape kan ses på stævnets hjemmeside.
Alt i alt 3 skønne dage ved vestkysten. Godt overnatningsted tæt på vandet, rigtig god mad og hyggeligt samvær. Husk næste klubtur er Gorm 3-dages d.14-16 Juni ved Nymindegab. Det bliver mindst lige så godt og lærerigt – så sæt kryds i kalenderen”.

Se flere billeder her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

WOC 2022  Avis

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Jelling Sparekasses Fond