Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: oktober 2026

Onsdag

Første mødested for klubturens 25 deltagere var morgenbrød og kaffe kl 10 på Knivsbjerg, der ligger lidt nord for Aabenraa og med 97 m.o.h. er nordslesvigs højeste punkt. Vi blev beriget med historien om det bortsprængte monument og fjernelsen af en 7 meter høj statue.

Efter Knivsbjerg kørte vi til Aschberg, der er en 98 meter høj bakke i Hytten Bjerge. På toppen af bjerget ligger et ret nyt hotel/restaurant med et udsigtstårn.

Her kunne vi også se den syv meter høje bronzestatue af Otto von Bismarck, der ind til Genforeningen i 1920 var en del af Bismarcktårnet på Knivsbjerg.

De fleste mødte statuen allerede på vej til post 1, hvor bane B kan ses her.
De øvrige løb på turen kan også findes på O-track.

Efter løbet og den medbragte madpakke gik turen videre med færge over Kielerkanalen og pause ved den gamle Ejderkanal.

Herefter var der ca. 1,5 times kørsel til Der Sunderhof lidt syd for Hamburg. Der Sunderhof viste sig at være et godt sted til en klubtur, og der var bl.a. en hyggelig “krostue” med kegelbahn af ældre dato og en bar med høflig selvbetjening til rimelige priser.

Lisbet, Henrik, Sven-Erik og Leif stod for første aftens underholdene indslag.

/Ole

Torsdag

Torsdag blev en dag med mange discipliner. Først skovløb, så sprint med start i parken, så en tur i svømmehallen og til sidst en god gang grillmad tilbage i Sunderhof.

Diebeskuhlen (Røverhulen) var en dejlig skov at løbe i, men det var ret forskelligt hvor langt vi hver især kom omkring. På Bahn A fandt Søren Germann en smutvej og løb 4.737 m, mens Martin så lidt mere af skoven og løb 6.037 m. På Bahn B løb Alberte kortest, 4.069 m. og Peter tog den lange tur på 6.378 m.

Sprinten i parken så ved første øjekast ud til at være lige til. Det viste sig dog at være krydret med små krøllede partier, og vigtige valg af broer over vand. Super fin tur med poster ved rosenbede, familiepicnic og masser af træer.

Så skulle det blive godt med en tur i svømmehallen – og for nogle i saunaen. Og her stødte vi så på dagens rigtige udfordring! Hvordan kommer man igennem omklædning, bad, placering af håndklæde (!), får mønter til sit skab og sikrer sig at man har sit badetøj på, på de rigtige tidspunkter. Det foregår ikke helt, som i en typisk dansk svømmehal, men ved fælles hjælp lykkedes det. Og svømmehal var der, men ingen sauna, – så heldigvis kan man også bare gå i svømmehallen og sidde i en liggestol eller på bassinkanten😊

Dagen sluttede med en lækker gang grillmad, og sjov underholdning som Inger stod for….hmmm, KAN man faktisk træne det at ramme en kop i en kop?

vh. Jacob og Annett

   

 

Fredag

Fredag havde vi en fridag fra o-løb men det var bestemt ikke en hviledag. Vi var igen oppe til vanlig tid og kørte med tog, s-bahn og skib ud til vores o-gang. Rigtig god planlægning og vi fik prøvet det meste af Hamborgs offentlige transportmidler. En smuk gåtur i hold fra “öffel-genöffel” og ind til fishmarket, med opgaver undervejs. Vejret var super godt, og solen skinnede hele dagen.

Så var der fri leg efterfølg. hvor nogle tog på sejltur i havnen mens andre udforskede andre dele af byen. En af højdepunkterne for os var grüner bunker, men der blev også lidt tid til shopping. Det blev til, for de fleste, alligevel over 20.000 skridt.

Til aftenens underholdning fik vi sunget Tokes konfirmationssang, og fået et indblik i vinterens børnetræning med bl.a. signaturbingo, hvor Alberte var “heldig” at vinde en dåse Sauer kraut. Der blev selvfølgelig også tid til keglebanespil, da Svend Eriks rekord skulle forsøges slåes.

En skøn dag, men vi gik trætte i seng ovenpå dagens gode oplevelser.

/Karla, Alberte, Toke og Anne Sofie

 

       

Lørdag

Morgenbrot indtaget fra kl.7:00, lidt tidligere end normalt for den kære vært, men han havde stadig stor forståelse for de danske løberes morgensult.
Efter morgenmad blev hestedoktoren konsulteret for at få noget af den gode lyserøde salve, der kunne varme så godt på de efterhånden noget ømme ben.

Dagens første løb var ved Brummelsberg, dejlig skov at løbe i, lidt blød skov efter kraftig regn om natten, ikke super svær. Sven Erik og Martin var enige om at posterne var sat forkert, det kan sikkert stadigvæk diskuteres om kortet var helt korrekt, se strækket fra 8-9, på billedet, der var ikke helt enighed om, hvordan udfordringen skulle løses.

Jacob skulle lige læse sig ind på kortet, det tog ca. 3 posters tid, men nu var højdekurverne også kun 2,5 m. i stedet for 5 meter kurver.
Da vi kom i mål var der det dejligste solskin på stævnepladsen.
Frokost blev i dag serveret som varm mad på Der Sunderhof. Efter lidt diskussion om det var fisk, kylling eller svin der var blevet paneret, skar Ulla igennem og sagde det var kylletter med stegte kartofler, og en lys dressing som sovs. Til dessert var der Milchreis
med kanelsukker.
Efter siesta i solskinnet skulle turen gå til Hamborg og Hafen City. Den tyske punktlighed med togene er efterhånden en saga blot, så vi kom lettere forsinkede ind til løbsområdet. Da togene var forsinkede endte det med, at vi i stedet for at køre med s-tog eller u-bahn
ned til startområdet brugte apostlens heste. Vel opvarmede og klare til at løbe de lidt lange men interessante sprintbaner glædede vi os til at få kortene i hånden. MEN – træneren måtte desværre meddele, at kortene lå godt og sikkert på hans værelse på Der Sunderhof,
og at det var næste dags baner der var med til Hafen City. Så var gode råd jo lidt dyre – hvad gør man så. 2 muligheder var de mest oplagte, løbe direkte på o-track eller vente på at låne kort af en af de tyske deltagere, som havde fået kort, og vi dermed skiftedes til at løbe. Banerne var rigtigt fine, man skal stadigvæk huske at læse sine postdefinitioner, så går det nemmere med at finde posterne i de små kroge de var placeret i.
Efter sprinten var der en smule sightseeing i Hafen City, ganske interessant, med de smukke genopbyggede huse, og den store tidevandforskel man rigtigt kunne se på det tidspunkt.
Aftensmad endnu engang abendbrot, undtagen en enkelt bilfuld, der tænkte at nu var det vist rigeligt med brød, skinke og kolde rester.
Aftenens underholdning var i små hold, hvor vi skulle have betydning af 20 ord til at passe sammen 2 og 2 f.eks. ”Rytterske” = ” Hyppige”. De først 4 hold fik præmier i form af resterende energibars fra Hærvejsløbet.

Nå, ja så glemte vi lige at skrive, at man skal sørge for at komme i mål, inden nøgle/telefonopbevareren kører fra stævnepladsen, for ellers skal man ud at køre en ekstra tur med tog, for at møde nøglebæreren, det kan man bare ikke satse på når DB står for transporten.
Tak for en god dag.

Bil 4.
Lisbet, Leif, Sven Erik og Henrik

Søndag

Så blev det søndag og afrejsedag for vores klubtur til Hamburg. Vi stod op til lyden af regnvejr. Det havde regnet det meste af natten, men vejrudsigten lovede opklaring i løbet af formiddagen. Vores sidste løb var i Haake.  Men inden det, skulle vi have en sidste gang morgenmad mad og smøre madpakke.  Og så var der  udcheckning af værelserne. Pludselig var alt beskidt o-løbstøj og “sure” sko forsvundet fra værelsesgangene.
Inden afrejse fik vi taget det obligatoriske gruppebillede.
Haake viste sig at være en meget kuperet skov med rester af gamle granat huller fra 2. Verdenskrig. Mange højdemeter og lange stræk. God øvelse i planlægning og vejvalg. Så hvis ikke benene var trætte inden løbet, så er de det nu.
Efter løbet var der fælles hygge med spisning af madpakker, lakridspiber og diskussioner om vejvalg og poster. Hvis man var i tvivl om, man havde været ved posten – fik vi syn for sagen på O-Track.
Inden afrejse fik vi sagt tak til Uwe fra SC Klecken som var vores tyske kontaktperson.
Endnu engang stor tak til Jørgen Damgaard og Søren Germann, for et fint arrangement.
Vi er klar igen om 2 år – spændende hvilket land vi så skal prøve kræfter med.
Martin og Bente
        

Se alle billederne fra turen.

Fredag d. 30. oktober 2026 holder vi klubfest i OK Gorm. Det er en hyggelig og sjov aften for alle i klubben, både børn og voksne.

Se mere her i INVITATIONEN– og husk tilmelding på Gorm Event senest d.23. oktober.

Lidt minder fra en tidligere klubfest, med orienteringsløb i hallen.

    

        

 

 

Så har vi afviklet OK Gorms Klubmesterskab. Denne gang var det i forbindelse med DM finale for hold som blev arrangeret af Herning Orienteringsklub i Nørlund Plantage. Ok Gorm deltager ikke i DM finalen, men vi løber på samme kort og havde så de åbner baner at konkurrerer på. Der var lagt op til kamp på de fleste baner for at finde Gorms klubmestre. Der kæmpes på 14 forskellige klasser. Alt fra Piger/Drenge op til 10 år og Veteran Herrer/Damer fra 60 år. Og der var ca. 35 Gorm’ere mødt op.

Dagen var en dejlig sensommer dag med sol og stille vejr. Og stævnepladsen lå på en mark langs skovkanten, så det var rigtigt fint, med udsigt til opløb og mål.

Inden starten blev der overvejet om det var tilstrækkelig at løbe i Gorm trøjen alene, eller om man skulle have en trøje indenunder. Men heldigvis valgte jeg kun Gorm trøjen, og det var også rigeligt varmt at løbe i.

Traditionen tro skulle vi alle udfylde tipskuponen og aflevere i boxen inden vi startede. Det bliver spændende at høre hvem der har fået flest rigtige. Men een ting er sikker og det er at det sidste spørgsmål om hvem der vinder tipskuponen kan først blive afsløret til klubfesten hvor det offentliggøres hvem der havde flest rigtige.

Og så til selve løbet. Jeg løb Bane 5. Det var en relativ nem bane i en dejlig skov uden brombær. Så der skulle løbes stærkt. Og når man løber stærk – så er det jo man kan begå nogle fejl. Så selv om jeg på et tidspunkt havde indhentet et par Gorm’ere, så måtte jeg alligevel erkende at et bom betød, at jeg mistede mit forspring. Men det var et sjovt løb i en dejlig skov, og så er der jo revanche igen til næste år.

Efter løbet var der nørderi omkring kort og vejvalg og diverse bom. Og så havde Inger bagt dejlig klubkage, som vi alle fik noget af.

Tillykke til alle Klubmester på billedet. Også til Hjalte og Josefine, som desværre var taget hjem da billedet blev taget. Der blev fundet 11 klubmester.

Tak for et godt løb og hyggeligt samvær. Vi ses til revanche til næste år.

Martin

          

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

Resultat mørkeløb 28/10-26
DM Mellem i Frederikshåb

Find alle informationer her.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond