Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Onsdag

Første mødested for klubturens 25 deltagere var morgenbrød og kaffe kl 10 på Knivsbjerg, der ligger lidt nord for Aabenraa og med 97 m.o.h. er nordslesvigs højeste punkt. Vi blev beriget med historien om det bortsprængte monument og fjernelsen af en 7 meter høj statue.

 

Efter Knivsbjerg kørte vi til Aschberg, der er en 98 meter høj bakke i Hytten Bjerge. På toppen af bjerget ligger et ret nyt hotel/restaurant med et udsigtstårn.

Her kunne vi også se den syv meter høje bronzestatue af Otto von Bismarck, der ind til Genforeningen i 1920 var en del af Bismarcktårnet på Knivsbjerg.

De fleste mødte statuen allerede på vej til post 1, hvor bane B kan ses her.
De øvrige løb på turen kan også findes på O-track.

Efter løbet og den medbragte madpakke gik turen videre med færge over Kielerkanalen og pause ved den gamle Ejderkanal.

Herefter var der ca. 1,5 times kørsel til Der Sunderhof lidt syd for Hamburg. Der Sunderhof viste sig at være et godt sted til en klubtur, og der var bl.a. en hyggelig “krostue” med kegelbahn af ældre dato og en bar med høflig selvbetjening til rimelige priser.

Inger stod for første aftens underholdene indslag.

/Ole

Torsdag

Torsdag blev en dag med mange discipliner. Først skovløb, så sprint med start i parken, så en tur i svømmehallen og til sidst en god gang grillmad tilbage i Sunderhof.

Diebeskuhlen (Røverhulen) var en dejlig skov at løbe i, men det var ret forskelligt hvor langt vi hver især kom omkring. På Bahn A fandt Søren Germann en smutvej og løb 4.737 m, mens Martin så lidt mere af skoven og løb 6.037 m. På Bahn B løb Alberte kortest, 4.069 m. og Peter tog den lange tur på 6.378 m.

Sprinten i parken så ved første øjekast ud til at være lige til. Det viste sig dog at være krydret med små krøllede partier, og vigtige valg af broer over vand. Super fin tur med poster ved rosenbede, familiepicnic og masser af træer.

Så skulle det blive godt med en tur i svømmehallen – og for nogle i saunaen. Og her stødte vi så på dagens rigtige udfordring! Hvordan kommer man igennem omklædning, bad, placering af håndklæde (!), får mønter til sit skab og sikrer sig at man har sit badetøj på, på de rigtige tidspunkter. Det foregår ikke helt, som i en typisk dansk svømmehal, men ved fælles hjælp lykkedes det. Og svømmehal var der, men ingen sauna, – så heldigvis kan man også bare gå i svømmehallen og sidde i en liggestol eller på bassinkanten😊

Dagen sluttede med en lækker gang grillmad, og sjov underholdning som Inger stod for….hmmm, KAN man faktisk træne det at ramme en kop i en kop?

vh. Jacob og Annett

   

 

Fredag

Fredag havde vi en fridag fra o-løb men det var bestemt ikke en hviledag. Vi var igen oppe til vanlig tid og kørte med tog, s-bahn og skib ud til vores o-gang. Rigtig god planlægning og vi fik prøvet det meste af Hamborgs offentlige transportmidler. En smuk gåtur i hold fra “öffel-genöffel” og ind til fishmarket, med opgaver undervejs. Vejret var super godt, og solen skinnede hele dagen.

Så var der fri leg efterfølg. hvor nogle tog på sejltur i havnen mens andre udforskede andre dele af byen. En af højdepunkterne for os var grüner bunker, men der blev også lidt tid til shopping. Det blev til, for de fleste, alligevel over 20.000 skridt.

Til aftenens underholdning fik vi sunget Tokes konfirmationssang, og fået et indblik i vinterens børnetræning med bl.a. signaturbingo, hvor Alberte var “heldig” at vinde en dåse Sauer kraut. Der blev selvfølgelig også tid til keglebanespil, da Svend Eriks rekord skulle forsøges slåes.

En skøn dag, men vi gik trætte i seng ovenpå dagens gode oplevelser.

/Karla, Alberte, Toke og Anne Sofie

 

       

Lørdag

Kommer…

Søndag

Så blev det søndag og afrejsedag for vores klubtur til Hamburg. Vi stod op til lyden af regnvejr. Det havde regnet det meste af natten, men vejrudsigten lovede opklaring i løbet af formiddagen. Vores sidste løb var i Haake.  Men inden det, skulle vi have en sidste gang morgenmad mad og smører madpakke.  Og så var der  udcheckning af værelserne. Pludselig var alt beskidt o-løbstøj og “sure” sko forsvundet fra værelsesgangene.
Inden afrejse fik vi taget det obligatoriske gruppebillede.
Hake viste sig at være en meget kuperet skov med rester af gamle granat huller fra 2. Verdenskrig. Mange højdemeter og lange stræk. God øvelse i planlægning og vejvalg. Så hvis ikke benene var trætte inden løbet, så er de det nu.
Efter løbet var der fælles hygge med spisning af madpakker, lakridspiber og diskussioner om vejvalg og poster. Hvis man var i tvivl om, man havde været ved posten – fik vi syn for sagen på O-Track.
Inden afrejse fik vi sagt tak til Uwe fra SC Klecken som var vores tyske kontaktperson.
Endnu engang stor tak til Jørgen Damgaard og Søren Germann, for et fint arrangement.
Vi er klar igen om 2 år – spændende hvilket land vi så skal prøve kræfter med.
Martin og Bente
        

Se alle billederne fra turen.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

DM Mellem i Frederikshåb
Find alle informationer her.

 

DM MTBO Langdistance 
Resultat – individuelt
Klub-resultat  Stræktider

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsen – Naturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads – Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond