Monthly Archives: oktober 2025

I weekenden 25. og 26. oktober blev de spanske sprintmesterskaber afviklet.
Om lørdagen var det de individuelle mesterskaber og søndag var det 4 mands mixstafet.
6 Gormmedlemmer deltog. De to gamle, Asta og KK, og så de yngre med Chris, Oscar, Sara og Nerea.
Mesterskaberne blev afviklet ”relativt tæt på Alicante”, så vi havde ”kun” godt 400 km at køre for at komme frem. Arrangørklub var Club Veleta som er hjemmehørende i Granada, men løbene fandt sted i den lille Andalusiske by Frailes. Vi var kommet til ”olivenland”. OVERALT var der store olivenmarker i det storkuperede terræn, vi var omgivet af.
Lørdagens individuelle mesterskaber var resultatmæssigt ikke noget at prale af for Gormløberne. Sara bommede og blev skuffende nr. 11, Oscar havde dagens bedste Gorm resultat og kom flyvende i mål på en 6. plads. Chris kom 6 min for sent til start. Nerea var heller ikke tilfreds. De to gamle er bare for gamle og langsomme. Asta hoppede over post 2. Jeg selv blev nr. 6 af 9, hvoraf to havde fejlklip.
Søndagens mixstafet gik meget bedre. I mixstafet dannes der hold af de bedste fra regionen. Som medlem af San Joan Orienteringsklub vil man således kunne blive udtaget til regionsholdet for Valencia og således kæmpe med de bedste hold fra de andre regioner i Spanien. Man kan sammenligne det med Kredsungdomsmatch. I Spanien er der 17 regioner.
Nerea vandt sammen med sit hold guld i H/D12, Sara vandt med sit hold bronze i H/D 14, Oscar vandt sølv med sit hold H/D 18 elite og Chris vandt bronze med sit hold i H/D 35.

Asta og jeg løb på samme hold, men der manglede en sidste turs dame, så vi var kun tre. Asta løb første tur og måtte udgå. Jeg løb 3. tur og havde et udmærket løb. Der er mange ting ved et sådan stævne OK Gorm gør bedre, men stemningen på stævnepladsen var fantastisk, når løberne passerede publikumsposten. Stemningen kan vi ikke hamle op med.
PS: Vi har i øvrigt rigtig dejlig vejr, sol og 24 – 26 grader.
PPS: Nerea var kørt mod Valencia, da vi skulle have Gorm “hold” billede taget. Men hun har efterfølgende sendt et billede, hvor hun bærer sin Gorm overtræksjakke, så hun får lov at stå øverst i artiklen.

Indkaldelse til efterårs-arbejdsdag på Abrahamsens Gård LØRDAG den 22. NOVEMBER
Vi når så meget af de sædvanlige gøremål vi kan: der skal rives og fejes, terrassemøbler skal ind, tagrender ses efter, der skal vaskes gulve, pudses vinduer m.m.
Vi starter med morgenkaffe kl. 07.30 og instruktion for dagen.
Arbejdet starter kl. 08.00.
Vi slutter senest kl. 12.00.
MØD OP og VÆR MED
Tilmelding på Gorm Events:
Snarest og senest onsdag den 19. november.
Mvh. for klubhusudvalget
Karl Kr. Terkelsen
mail: karlkt@post4.tele.dk

I forrige weekend blev årets klubmestre fundet, denne gang på den klassiske distance (DAG) i Silkeborg. Dagen var fra start til slut præget af masser regn. Det påvirkede dog ikke humøret, som var på det højeste. Inden vi blev sendt i skoven, skulle først udfordring løses – Tip en 12ér.
Spørgsmål som: ”hvem løber hurtigst fra sidste post til mål” og ”hvor mange gennemfører deres bane” osv. osv. Denne konkurrence afgøres, i modsætning til dysten i skoven, først til klubfesten 7/11. Nå men der blev løbet stærkt i Silkeborg. Lige fra de lidt ældre til de helt unge piger og drenge. Alle kom glade i mål. En dyst var speciel tæt – i H10 klassen. Her var der kun 7 sekunder til forskel på Simon og Sander.

I teltet efter løbet var der lækker kage og råhygge:-)
Årets klubmestre:
D10: Sofie Buch Dixen
H10: Sander Laursen
D13-16: Vigga Hjort Balzarsen
D21-39: Nina Falck Najbjerg
D40-59: Pernille Buch
H40-59: Jens Kristian Laursen
D60-: Anna-Grethe Najbjerg
H60.: Ole Binder
Tillykke til alle 😊
Klubmestrene i nat kåres onsdag den 5/11 i Horsens. Se indbydelse på hjemmesiden.

Traditionen tro afvikles klubmesterskabet NAT ved et mørkeløb i nærområdet. Denne gang arrangeres det af Horsens Orienteringsklub. Håber rigtig mange af jer er friske på at dyste om de flotte vandrepokaler, klubben råder over. Klubmestrene fejres til julebanko tirsdag den 16. december. Medlemmer, som ikke ønsker at deltage i mesterskaberne, opfordres også til at deltage. Mulighed for god træning og samvær med klubbens medlemmer.
Indbydelse til klubmesterskab i natløb
Tilmelding på Gorm Events.
Vi ses.
Hilsen arrangementsudvalget.

Klubfesten afholdes fredag den 7. november kl. 18.00 på Bredager Skole, Bredager 26, 7300 Jelling.
Klubfesten er for alle medlemmer og deres familier. De voksne hygger sig med spisning og snak, og børnene har mulighed for at lege i hallen.
Se hele indbydelsen her.
Tilmelding på Gorm Events senest 24. oktober.
D.22. oktober kl.19.30 på Abrahamsens Gård fortæller Stig om 100 km trail i Thy:
D. 20. september løb Nanna og jeg 100 km til Cold Hawaii Ultra. Cold Hawaii Ultra er et
trailløb, som foregår i Thy, så der er natur for alle pengene. Jeg fortæller lidt om
forberedelserne og selvfølgelig om selve løbet og viser billeder fra løbet.
Jeg regner med at det tager en halv times tid, afhængig af antallet af spørgsmål.
Alle er velkomne, også selvom man ikke er OK Gorm medlem eller har deltaget i
mørketræningen.
Mvh
Stig
PS: Da det er klubaften light skal I ikke regne med kaffe og kage






