Monthly Archives: september 2025

OK Gorm arrangerede i dag 2. divisionsmatch samt åbent stævne i Hastrup. Stævnet var samtidig sidste afdeling af Kredsmesterskabet i Sydkredsen.
Det blev en fantastisk dag på trods af stormende kuling og til tider stærk regn over pladsen. Humøret var i top, alle var glade og gjorde en super indsats. Lige fra dem der allerede var i gang lørdag med stævneplads og poster, til dem der knoklede søndag på selve stævnedagen og til alle deltagerne. Tusind tak til alle 🙂
Stort tillykke til Simon, der vandt sølv i den samlede konkurrence i kredsmesterskabet. Moster Pernille havde allerede sikret sig sejren inden dagens konkurrence.

I kan se flere billeder på Gorms Facebook side.
Mvh. Pernille (stævneleder).

I dag lørdag den 20. september blev Jelling Viking Run afviklet med deltagelse af 274 tilmeldte.
Bag arrangementet stod Kongernes Jelling, JfS Løb og OK Gorm. Et spændende samarbejde, hvor to lokale idrætsklubber i samarbejde med Nationalmuset, skaber en ny og anderledes event i Jelling. En event der både havde det sportslige islæt med motionsløb og orienteringsløb på programmet, men også en event med aktiviteter for børn ved studerende fra UCL, og så var der de inviterede vikinger som i fuld kampuniform løb palisaden rundt. Det var nok mere show end idræt.
Arrangørerne var efter eventen enige om, at det havde været en succes med en absolut tilfredsstillende deltagelse, en fantastisk stemning på pladsen foran Kongernes Jelling med en masse glade deltagere. Nu skal eventen evalueres, men der er ingen tvivl om, at arbejdsgruppen repræsenterende de tre parter, Kongernes Jelling, JfS Løb og OK Gorm, som har stået bag denne verdenspremiere, er klar på at prøve igen til næste år.
Som repræsentant for OK Gorm, havde jeg da meget gerne set flere prøve kræfter med orienteringsløbet.
Men jeg tror med ændring i programmet, at det vil være muligt. Idéen og konceptet er spændende, og har vi ikke fået andet ud af det i år, har vi fået en meget fin og synlig lokal promovering af OK Gorm i Jelling by.

kk
Se billeder fra eventen her

Så er det snart tid til årets dyst – KLUBMESTERSKAB 🙂
Indbydelse finder I her: Klubmesterskaber 2025.
Vi glæder os til at se en masse klubkammerater denne søndag. Vi ses.
(På billedet ses årets mestre på sprint distancen).
Kom til ”pige-hygge-strikke” aften i OK Gorm.
Torsdag den 9.oktober kl. 19 -21.30 på Abrahamsens Gård.
En aften, hvor vi har tid til at snakke, hygge, synge, spise kage og måske strikke lidt.
Se mere på linket øverst.





