Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: januar 2020


Rekrutteringsarrangementerne på søndage sidste år fungerede rigtig godt – vi rekrutterede 21 nye medlemmer ad denne vej – det er derfor besluttet at gentage dette koncept igen i år, med enkelte ændringer.

Mødestedet til sprintbaner i byen flyttet fra Gormshallen til Skolen, da dette giver større mulighed for at variere banerne.

Konceptet ”tag en ven med”, flyttes fra en almindelig træningsaften til disse søndage.
Så tag fat i familie, venner, kolleger, skolekammerater, naboer mv., som I gerne vil introducere til
O-sporten.

ALLE er velkomne, så har man bare lyst til at løbe en tur, er der – udover banen til helt nye – en lidt mere udfordrende bane, man kan prøve kræfter med.

Arrangementerne foregår med start kl. 10.

Datoer:

23/2-2020 Bredagerskolen
1/3-2020 Bredagerskolen
8/3-2020 Bredagerskolen
15/3-2020 Abrahamsens Gård
22/3-2020 Abrahamsens Gård
29/3-2020 Abrahamsens Gård

Efter løbet vil der være let forplejning (gratis).

HJÆLPERE: Skulle du have lyst til at hjælpe med postudsætning og postindsamling kan du tilmelde dig på Gorm Events. Arrangementerne slutter klokken 12.

Trekantklubbernes vintertræning lørdag den 29/2 på et nytegnet kort over Vingsted kombineres med et fællesarrangement om sommerens VM.
Kom og vær med og hør om alt det, der skal ske frem mod og under WOC2020.
Vingstedcentret, der bliver eventcenter for VM, har givet os mulighed for at se stedet, få en let frokost, lære hinanden at kende og samles om inspiration og informationer.
(hent indbydelsen som pdf)

Program:

Kl. 10:30-12 (1½ time før vi plejer) kan der startes til vintertræningsløb, hvor vi har planer om en lille VM-overraskelse.

Fra kl. 12: mulighed for bad og omklædning.

Kl. 12.30: I restauranten på Vingstedcentret serveres en enkel frokostret med isvand (sodavand og øl kan købes).

Kl. 13.30 – 15: Samles vi i Skyttesalen på Lejrskolen ved Vingstedcentret.

• Emma Klingenberg, banelægger i Fredericia og tidligere verdensmester fortæller om VM fra eliteløberens perspektiv.

• Stævneledelsen fortæller om WOC2020, herunder forberedelserne og den store opbakning fra vores samarbejdspartnere i kommuner m.fl.

• Du kan stille spørgsmål om WOC2020.

• Du kan være med i små lege og konkurrencer / heppe på klubkammeraterne.

I løbet af eftermiddagen serveres kaffe og kage.

Der vil være et ungdomslokale til de løbere, der hellere vil hygge og spille spil m.m. efter frokosten.

Kl. 15-17 har vi fortsat et par lokaler til rådighed, hvor man kan blive og hyggesnakke, eller drøfte opgaver og udfordringer indenfor den enkelte funktion og på tværs af funktioner.

Praktisk
Vingstedcentret beder os parkere på p-pladsen længst mod syd.

Tilmelding via Gorm Events på OK Gorms hjemmeside: http://okgorm.dk/GormEvents/home.php
Til frokosten (max 200 spisende) senest mandag den 17.2. i én event,
og til løbet (aht. kortprint) i en anden event senest mandag 24.2.
Oplys navn og klub samt: deltagelse i spisning og fællesarrangement hv. bane og evt briknr.

Banelængder fremgår af Gorm Events.

Vi glæder os til at se jer
Stævneledelsen

480x640-arkiv56

Indbydelse (hent pdf-version)

Til Natcup Syd 2020 – 3 hurtige natløb i syd.
3/3 Kolding OK, Randbøl Hede
10/3 OK FROS, Trelde Næs
17/3 OK Gorm, Vingsted AFLYST
– 3 natløb med fællesstart og sløjfer
Bane 1 : 6–7 km svær
Bane 2 : 5-6 km svær
Bane 3 : 3–4 km svær
Bane 4 : 3,5–4,5 km mellemsvær
Bane 5 : 2-3 km let
Tilmelding via O–service.
Startafgift: –20 år: 40 kr. 21– år: 60 kr. Brikleje 15 kr.
Tilmelding indtil onsdagen før løbet.
Mødetid kl. 18:30 – fælles afgang til start kl. 19:00.
Der startes i 2 grupper: Bane 1–3 og Bane 4–5.
Samlede resultater: www.okgorm.dk
Præmier til de bedste herrer og damer i alle klasser. Bedste 2 løb tæller.
Information om de enkelte løb: se nedenfor.
Yderligere oplysninger kommer i løbets instruktion på O–service, når løbet nærmer sig.

Tirsdag 3. marts 2020: Randbøl Hede, Kolding OK
Mødested og stævnecenter: Kirstinelyst, Frederikshåbvej, 7183 Randbøl.

Overdækket opholdsområde med en lille kiosk.

Kort: Randbøl Hede/Frederikshåb Syd, 1:7.500, 2,5 m ækvidistance. Tegnet 2018/19.

Terræn: Hovedsageligt åben hede med en del kurvedetaljer krydret med skov/plantage med svingende gennemløbelighed.

Kontaktperson: Per Eg Pedersen, tlf. 20837456

Tirsdag 10. marts 2020: Trelde Næs, OK FROS
Mødested: P-pladsen ved Trelde Næs

Terræn: Næsset

Kort 1:7500, Ækvidistance 2,5 meter (enkelte rettelser 2019)

Stævneleder: Torben Hansen, 30924100
Banelægger: Sven Madsen, 24796605
Banekontrol: –

Tirsdag den 17. marts 2020: Vingsted, OK Gorm
Mødested og stævnecenter: Vingstedcentret,  Vingsted Skovvej 2 7183 Bredsten

Mulighed for omklædning/ophold i indendørs kold rum.
Kiosk med boller, kaffe, drikkevarer.

Terræn: Middel til svært kuperet.

Kortet er revideret i 2020  1:7500, ækvidistance 5 m

Stævneleder: Poul Erik Buch 21 78 54 17
Banelægger: Poul Erik Buch poule@jellingnet.dk
Banekontrol/korttegner: Flemming D Andersen

Kan I huske de fantastiske dage vi havde sidste år i påsken i Ulfborg med flot vejr og spændende terræner? 30 løbere fra Gorm var afsted.
I år arrangerer HTF Påskeløb på Rømø og der vil være stævneplads for 1. og 2. etape i Sønderland og for 3.etape i Nørreland. Igen vil det blive spændende orientering og naturligvis bliver vejret også flot. Så få jer nu tilmeldt.
Terrænbeskrivelsen fra indbydelsen lyder således: Påskeløbet på Rømø kommer til at foregå i et meget varieret terræn med både skov, bestående overvejende af nåletræsplantager med veludviklet stinet, og store åbne klitområder. I april er der risiko for, at der kan være rimeligt vådt. Terrænet er svært og vil give o-løberne en del o-tekniske udfordringer.
Men der er selvfølgelig baner for alle.
Se indbydelsen til Påskeløbene her.
Tilmelding til løbene på O-service senest den 20.marts 2020
Overnatning: Rim Feriecenter, Rømø/Havneby
Vi har lejet 4 lejligheder til hver 6 personer. Sengepladserne fordeles efter ”først til mølle” – så skynd jer at tilmelde jer på Gorm Event. Bindende tilmelding inden den 20.marts.
SE INDBYDELSEN HER.

108 til Vintercup i Hastrup.
Årets første løb for OK Gorm blev afviklet i et fantastisk smukt – næsten forårsagtigt – vejr. Stille vejr, sol og omkring 5-6 grader, hvilket bestemt har været med til, at der var så fint fremmøde. Alene fra Gorm var der 16 ude at løbe.

Banelægningen var lagt i hændernes på Ole Binder og Poul Erik sad som sædvanlig inde i varmen i ”klubbilen” og fik løberne registret både før og efter løbet ”klub.
Han fik da også tid til at tage et par billeder.


Resultater fra dagens løb ses her.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond