Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Julen er traditionernes tid. Tradition i TVO er, at sidste træningsaften afvikles fra Abrahamsens Gård. Tradition er, at Steen lægger baner i samspil med nisserne. Sådan var det også i år. Tradition er også, at der er præmier til de TVO løbere, der på trods af nissernes drillerier finder posterne.
Tradition er også, at der efter træningen er julemiddag, og altid med brune og hvide kartofler, brun sovs, flæskesteg med sprød svær og dertil rødkål. En rigtig julemenu, som en af TVO forældrene sørger for. I år var det en af de nye TVO-forældre, Malene (Johannes mor), der stod for julemenuen. Tak for mad.
Efter julemiddagen orienterede KK – som han plejer – om årets indsats (Årets TVO statistik): hvor meget der er blevet trænet, hvor mange løb man har deltaget i, hvilke resultater har TVO-løberne opnået og nåede vi de mål vi havde?
Der var dog to ting, der ikke var som det plejer at være.
Det ene var, at pludselig gik strømmen, komfuret slog igen og igen relæet fra. Var det nissernes drillerier midt i julemiddagsforberedelserne?  Det viste sig, at kartoflerne var kogt gevaldigt over og vandet havde skabt overgang i komfurets relæ. Det blev fikset, så vi kunne få varm julemad.
Det andet var, at det for Pernille og Steen var sidste træningsaften som TVO-trænere – i hvert fald i denne omgang. Begge har de også været med rigtig længe. Steen faktisk helt fra starten af TVO i 2009.
Der var stor tak til Pernille og Steen for lang og inspirerende indsats og et fortjent gavekort overrakt af Helle Schou suppleret med bifald.
Peder Gammeljord, OK Snab stoppede også som TVO træner. Men da det er anden gang måtte han nøjes med en flaske vin. Vin var der også til de to andre trænere Kaj Isaksen og Flemming Jørgensen.
Aftenen sluttede af med pebernødder og mandariner og en glædelig jul til alle og velkommen i det nye år.

kk

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond