De seneste år har vi arrangeret tur til vor norske venskabsklub i Svarstad, kun knap 2 timers kørsel fra Larvik. Turen er en forlænget weekendtur med fast placering i uge 8. Afgang torsdag aften og hjemkomst søndag nat.
Det giver 3 hele dage på ski. Søndag er der mulighed for at krydre turen med deltagelse i langrendsløbet Vindfjelløpet. Vi bor i lejede hytter med egen forplejning. Udover langrend er der også mulighed for alpint i området.
Se evt. http://www.svarstad-skisenter.no/index.jsp og http://www.vindfjellopet.no for nærmere information.
Vasaloppet mm.
Langrendsløbet Vasaloppet er med sine 90 km og 15.000 tilmeldte et helt specielt løb, og en fantastisk oplevelse. I over 10 år har der hvert år deltaget GORM løbere i varierende antal. De senere år svingende mellem 8-12 klubløbere, som enten har løbet selve Vasaloppet eller deltaget i Åbent Spor.
Udover Vasaloppet har GORM løbere også lejlighedsvis deltaget ved f.eks Birkebeinerrennet og DM
Skiture med Danmarks Skiforbund
Medlemsskab i Skiklubben GORM giver adgang til at deltage i de ganske mange ture der arrangeres i Danmarksskiforbunds regi. Der arrangeres ture både for alpint og langrend, og de er til ganske rimelige priser. Der er for det meste programsat instruktion med meget kompetente instruktører.