Når sneen ikke er der, er rulleskiene det bedste træningsalternativ når man forbereder sig til vinterens landrendsløb. Rulleski er i det hele taget en fantastisk motionsform – man får virkelig brugt hele kroppen og man er meget mindre udsat for de skader som f.eks. løbere så ofte rammes af. Så skader det heller ikke at vi i Danmark i almindelig og i Jelling-området i særdeleshed har virkelig godt terræn til rulleski med vores mange cykelstier og bagveje.
Men rulleski er ikke kun træning. Det er også en seriøs sportsgren med egne konkurrencer. Særligt i Københavnsområdet har der de seneste år været stor vækst indenfor rulleski – specielt for motionister. Der arrangeres Danske mesterskaber både kort og lang distance / fri og klassisk teknik som er åbne for alle medlemmer af landets skiklubber. Nogle af landets store motionsarrangementer f.eks Marselisløbet har taget rulleski på programmet. I vores ende af landet har vi desuden Vestcup som er en serie løb henover sommer halvåret – her har der ofte været deltagelse fra GORM.
Klubben ejer 12 sæt rulleski og stave, som udlånes efter behov til medlemmer.
Vi bestræber os på at arrangere fællestræning på rulleski.
Tag kontakt til ski-udvalget, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for en prøvetur og eventuel træning.