Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Gorm til repmøde
Lørdag d. 5/3 var jeg for første gang med til repræsentantskabsmøde i DOF som OK Gorms delegerede sammen med Asta Terkelsen. KK deltog som medlem af hovedbestyrelsen for skoleområdet. Det blev afholdt i Idrættens Hus i Brøndby, så vi skulle hjemmefra ved 7-tiden.
Der var ca. 50 deltagere fra klubberne, så ikke alle var repræsenteret, men det var alligevel fint at se så mange, der er interesseret i, hvad der er gang i forbundet, og det giver også en fornemmelse af, hvad der sker rundt omkring i de andre klubber.
Det meste af formiddagen gik med diverse beretninger, og undervejs dukkede der en del kommentarer og forslag op.
DOF-formand Walther Rahbek fortalte om de kommende internationale stævner i Danmark: Word Masters (for dem over 40) i Nordsjælland i 2018 og Junior VM omkring Silkeborg i 2019, samt om de ansøgninger, der er sendt om VM i 2020 og VM Mountainbike-Orientering  i 2020.
Der var en del fokus på klubudvikling og hvad der kan gøres for at sikre flere medlemmer.
Af dem, der blev hædret, vil jeg fremhæve Sorø Orienteringsklub, der blev årets klub på baggrund af en meget stor medlemsfremgang og et stort aktivitetsniveau, og familien Dagsbjerg, der blev hædret for deres store indsats med foreløbig i 11 år at have arrangeret en serie natløb, bedre kendt som Night-Champ. Et ret simpelt, men effektivt koncept, altid med gode baner og i denne sæson har der i gennemsnit været ca. 150 deltagere til løbene.
På mødet, der bar præg af aktive og engagerede forbundsansatte og en dynamisk hovedbestyrelse, kunne man samle en del inspiration sammen til arbejdet hjemme i klubben, og OK Gorm vil også fremover være faste deltagere på det årlige møde, der næste gang afholdes i Middelfart.

Ole Binder

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond