Rekrutteringsarrangementerne på søndage sidste år fungerede rigtig godt – vi rekrutterede 21 nye medlemmer ad denne vej – det er derfor besluttet at gentage dette koncept igen i år, med enkelte ændringer.
Mødestedet til sprintbaner i byen flyttet fra Gormshallen til Skolen, da dette giver større mulighed for at variere banerne.
Konceptet ”tag en ven med”, flyttes fra en almindelig træningsaften til disse søndage.
Så tag fat i familie, venner, kolleger, skolekammerater, naboer mv., som I gerne vil introducere til
O-sporten.
ALLE er velkomne, så har man bare lyst til at løbe en tur, er der – udover banen til helt nye – en lidt mere udfordrende bane, man kan prøve kræfter med.
Arrangementerne foregår med start kl. 10.
Datoer:
23/2-2020 | Bredagerskolen |
1/3-2020 | Bredagerskolen |
8/3-2020 | Bredagerskolen |
15/3-2020 | Abrahamsens Gård |
22/3-2020 | Abrahamsens Gård |
29/3-2020 | Abrahamsens Gård |
Efter løbet vil der være let forplejning (gratis).
HJÆLPERE: Skulle du have lyst til at hjælpe med postudsætning og postindsamling kan du tilmelde dig på Gorm Events. Arrangementerne slutter klokken 12.