Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Pernille 003Pernille Buch er på grund af sin store flid normineret til EliteVejles Talentudviklingspris, som uddeles ved Vejle Kommunes Sportsgalla d. 9. april .. det kan man læse på EliteVejles hjemmeside. Artiklen er skrevet af Sebastian Florander Smidt. Indstillingen lyder således:

Pernille Buch nomineret til EliteVejle talentudviklingspris

Mange jern i ilden, men stadig med et stort smil på læben. Sådan kan Pernille beskrives. Hun møder sine mange løbere glad og velforberedt, og det skyldes ikke kun, at løberne er dygtige og med Pernilles hjælp har vundet DM-medaljer. Det er lige så meget løbernes mentalitet, der fylder hende med godt humør.
”Jeg træner nogle fantastiske unge mennesker, som er meget hjælpsomme. De møder op i al slags vejr og er bare glade. Måske er orienteringsløbere lavet af et specielt stof, for de er altid så positive. Og så er det også fedt at se, hvordan de udvikler sig,” siger hun.

Et anerkendende skulderklap

Pernille træner Team Vejle Orienterings løbere i alderen 14-20 år, og selvom der er stor spredning i alder og niveau, har hun formået at differentiere træningen, så alle løberne har udviklet sig. Siden 2013 har hun desuden været talenttræner i Talentcenter Syd Vejle, som samler de bedste løbere i Sydjylland. Pernille er glad for, at hendes arbejde bliver anerkendt.
”Jeg er meget beæret over at være nomineret. Det er rart, at de ting, jeg knokler med i hverdagen, bliver værdsat. Det sætter jeg stor pris på,” siger hun.

Laver også bestyrelsesarbejde

Selvom Pernille træner flere forskellige hold, har hun alligevel haft overskud til også at lave bestyrelsesarbejde. Hun har siddet i OK Gorms ungdomsudvalg siden 2008, fra 2010 til 2012 endda som formand. I dag er hun formand for talent- og eliteudvalget, ligesom hun de seneste fem år har siddet i klubbens bestyrelse.
Hos EliteVejle er man ikke i tvivl om at Pernille har stor andel i orienteringsløbernes fantastiske udvikling.
”Pernille er drivkraften i udarbejdelsen af træningsplaner og hun er god til at skabe variation og højt vidensniveau i træningen. F.eks. har hun været god til at inddrage eksterne foredragsholdere og eksperter som en del af træningen til motivation og inspiration for talenterne”, siger Per Olesen formand for EliteVejle.

Fakta

EliteVejle uddeler Talentudviklingsprisen den 9. april ved Vejle Kommunes Sportsgalla i Vejle Musikteater. Der er tre nominerede til prisen, som er Pernille Buch fra OK Gorm, Thomas Linnemann fra Razorbacks og Michael Brock fra Vejle Håndbold Ungdom.

Gratis billetter
Alle er velkomne som publikum den 9. april i Vejle Musikteater kl. 19. Billetterne er gratis og skal bestilles på hjemmesiden: www.vejle.dk/sportsgalla
Dørene til Musikteatret åbnes kl. 18.30.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond