Der var varslet regn, kulde og snevejr torsdag den 23.2. – ikke den bedste vejrudsigt for afvikling et 6 lektioners orienteringskursus for lærere med indlagte udeøvelser.
Det var tørvejr, da de 9 idrætslærere fra Bredsten og Gadbjerg kl. 10.20, af K. K. Terkelsen, OK Gorm blev budt velkommen og dagens instruktør, Anders Bachhausen, DOFs skolekonsulent blev introduceret.
”Uvejret” i form af regn og slud lod vente på sig til kl. 14.00, så det blev en fin dag med masser af humør og god energi.
Det blev slået fast, at orienteringsløb ikke er skattejagt, men en idræt, hvor det gælder om at beherske en hel masse elementer, som retvending af kort, enten via kompas eller ved læsning af tydelige genstande på kortet, tydning af signaturer og farver og om på den hurtigste og smarteste måde at opsøge posterne i nummerrækkefølge fra start til mål.
Udeøvelserne blev afviklet i par.
Om formiddagen var det med forskellige øvelser i skolegården, hvor læsning af kortets farver blev trænet, øvelser med retvending af kort og retningsskift. Der var enkle kompasøvelser.
Efter frokosten var der introduktion til orientering i skoven. Der var mulighed for at stifte bekendtskab med tre sværhedsgrader: grøn begynder, hvid let og gul mellemsvær.
Kursisterne fandt ud, at orientering bliver sværere i skoven, holdepunkterne er ikke helt så markante og specielt ikke, når der inden for de seneste par måneder er blevet arbejdet kraftigt i skoven med opkørte stier og særdeles uren bund til følge.
Med sig hjem fik lærerne et nyt lettilgængeligt, modulopbygget undervisningsmateriale som Anders Bachhausen sammen med tidligere juniorlandstræner Jesper Stamp på udviklet.
Se det nye undervisningsmateriale her.