Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Med fornem deltagelse i søndagens 1. divisionsmatch kom OK Gorm godt fra start ved at slå HTF Haderslev og dermed sikre sig 2 point.
Sydkredsens 1. division udgøres af fem klubber: OK Snab, Kolding OK, HTF Haderslev, Odense OK og så OK Gorm, og de mødtes søndag til årets første divisionsmatch i skoven omkring Holtenshuus ved Faaborg, hvor klubberne kæmper alle mod alle.
I dagens match stillede Odense OK med 93 løbere, Kolding OK med 85, OK Snab med 82, HTF med 52 og OK Gorm med 53 løbere.
I matchen kæmpes der i 19 herreklasser og 18 dameklasser på 10 forskellige baner, fra de yngste til de ældste, fra begyndere til elite. En vigtig faktor for at gøre sig gældende er god repræsentation på alle baner i de forskellige klasser. Derfor er mange medlemmer og stor bredde i klubben en betydende og vigtig faktor, og så er gode resultater naturligvis også vigtige, og dem var der flere af i søndagens matcher.
OK Gorm er klart den mindste af de fem klubber, så skal klubben bide skeer med de store, skal alle mand af huse.
Utroligt glædeligt var det derfor til dagens match, at på trods af mere eller mindre corona-nedlukning et års tid, hvor sædvanlige klubaktiviteter og medlemskontakter har været nærmest umulige, var ikke mindre end 58 gormløbere tilmeldt til årets første divisionsmatch, hvoraf 53 deltog på dagen.
Formanden Pernille Buch kunne da heller ikke skjule sin begejstring: -”Det er en utrolig flot opbakning af medlemmerne. Vi har ikke så mange flere at tage af, jeg er meget tilfreds”.

Matchen i Holstenshuus var den første af i alt tre matcher i 2021. Alle kæmper mod alle i hver match. Næste match er den 20. juni i Marbæk og tredje og sidste match bliver til september. Hver vundet match giver 2 point og den klub der efter årets tre matcher har færrest point må rykke ud af 1. division.
Formanden Pernille Buch udtaler: ”Målet er at vi kan slå HTF og derved kan forblive i 1. division, så jeg vil derfor allerede nu opfordre medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen ved den 20. juni”

Resultaterne fra søndagens matcher
1: OK Snab, fik 779 løbspoint og 8 matchpoint (vandt alle matcher)
2: Kolding OK fik 823 løbspoint og 6 matchpoint (tabte kun til OK Snab)
3: Odense OK fik 760,5 løbspoint og 4 matchpoint (tabte til OK Snab og Kolding OK)
4: OK Gorm fik 627,5 løbspoint og 2 point (vandt over HTF, men tabte til OK Snab, Kolding OK og Odens OK)
5: HTF Haderslev fik 502 løbspoint og 0 point (tabte til alle)

På billederne ser vi øverst Alberte i sin første divisionsmatch med Pernille som skygge. Nedenunder Erik og Inger ved start og Anna ved sidste posten.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond