Klubtur til Tjekkiet – Dagbog

Søndag den 16. oktober 2022:
Kære dagbog.
Kl. 4:00, det er godt nok lidt tidligt. Har vi nu husket det hele, inden turen går til Tjekkiet.
Nå, øv det regner uden for, og vi skal have pakket bilen færdig.
Kl. 4:53 afgang mod Deutschland. Heldigvis ikke mange biler på vejene, så det glider som meget godt sydpå.
Venstre vejvalg rundt om Hamburg.
Kl. 8:45 morgenmad på rasteplads i Deutschland, næ se hvem der kommer der, det er jo PE med et lydeligt godaften, men de har jo også været tidligt oppe, så han er undskyldt.
På Whatsapp, er der flere hold, der har meldt positioner ind og at morgenmaden er i gang eller veloverstået, og så er der dem, der sidder ved en veldækket morgenbuffet, men de tog jo også afsted i går.
Weiter mussen wir, vi skal nå ned at løbe modelevent-baner, så knægtene også kan nå at se El-Classico kl. 16:15.
Forbi vindmøllerne, hvor der er vand- og tissepost, vi indtager de medbragte pølsehorn. Vi nyder at se på al den grønne strøm, der bliver produceret rundt om os. Igen har whatssapp, givet os positioner og aktuelt status fra den andre kørere på banen, selv bilen har fået en frokostbuffet.

Næste delstræk bliver et vestligt vejvalg forbi Berlin, og nu er der ikke langt til den tjekkiske grænse.
På den anden side af grænsen venter billig diesel og havenisser i store grupper, vi nøjes med den billige diesel.
Kl. 15:04 Vi ankommer som vogn nr. 3, det er en OK placering. Op i lejligheden, for hurtigt at skifte tøj, og så står den på modelevent.
Modelevent – 6 poster rundt om pensionatet kort 1:5000, så man kan hurtigt komme for langt, så dejligt med lidt kraftige bakker lige til at tage det største fartoverskud. Posterne står mest ved sten, store eller små. Dejlig udsigt ved post 4 ud over dalen, men pas nu på ikke at gå for langt ud, der kan være lidt glat på klipperne, og så er der langt ned.
Kl. 18:30 Aftensmad, det har vi ventet spændt på. Suppe – i en rødbrun farve. Smagte dejligt. Hvide ris, rødbrun sovs og 5 stykker kogt kylling, dertil sauerkraut, som de flest havde spist sammen med suppen i mangel af bedre forstand, men tørsten var måske for overvældende, manglen på drikkevarer sammen med maden var kraftigt tilstedeværende.
Kl. 22:00 de fleste ligger sikkert allerede på brættet (de lidt for faste senge) og prøver at finde hvile efter dagens strabadser på den lange køretur. Godnat kære dagbog vi ses i morgen.
/Henrik, Lisbeth, Andreas og Magnus.

Mandag den 17. oktober:
Vi startede morgenen med at spise cocopops og hotdogs.

Derefter skulle vi ud og løbe orienteringsløb. Vi skulle løbe sløjfer. Vi tog begge en tur med Toke, og så skulle vi bagefter selv finde nogle svære poster på de andre baner. Vi hjalp også Pernille med at finde en af hendes poster. På vejen hjem kørte vi forbi nogle huler i en klippe.
Vi fik handlet lidt efter løbet, og spiste derefter sandwich på værelset. Derefter skulle vi ud og løbe igen, meget tæt på hvor vi boede. Efter løbet gik de fleste med hen og så en borg, som lå lige ved siden af pensionatet. Det var en borg, som var bygget på og i en klippe. På borgen var der bl.a. en kirke og en statue af en mand der kigger ud over landskabet.
Aftensmaden bestod af klar suppe til forret. Lisbeth og Henrik stod for underholdningen, hvor Viggas hold vandt.

/Alberte og Vigga

Tirsdag den 18. oktober 2022:
Vi vågnede op til dejlig morgenmad klokken otte. Dagen tegnede allerede godt: der var pandekager!

Vores første løb i dag var en langdistance i smuk, gylden Tjekkisk skov. Vi løb et par stykker sammen for at være sikker på at kunne finde vej. Lige meget hjalp det dog, for allerede kort efter post 1, fandt vi os selv hængende i trærødder på en tætbevokset skrænt, hvilende på r.. og albuer. Vi blev enige om, at her måtte være noget galt, endda velvidende, at en Tjekkisk let bane kan være svær at kende fra den danske sværhedsvurdering.
Det lykkedes at overtale to ud af fire ungdomsløbere til at vende om. Efter en skuffet gåtur hjem til start, besluttede vi at gå banen baglæns, for at støde på resten af holdet på deres afslutning.
Heldigvis var Mads kvik på orienteringen, og opdagede at vores nuværende retning på alle mulige måder mindede meget mere om det vi skulle have mødt mod post et. Mysteriet løst: vi havde vendt kortet på hovedet!
Resten af løbet var humøret og tempoet højt.

Efter frokost kørte vi mod Terezin, hvor vi oplevede fortidens dramatiske realiteter. Både børn og voksne fik en grum historietime, som gav stof til eftertanke.

Til aftensmad fik vi naturligvis suppe til forret, og herefter et dejligt kyllingelår med kartofler. Stemningen i slyngelstuen var god med snak, fællessang og Kahoot, mens ungerne listede ovenpå til fælles hygge, spil og film i Aparteman 1.
/Helene, Brian, Julie, Mads og Karl.

Dagbog fra onsdag d. 19. oktober (Ole):
Endnu en dag med køligt og fint vejr til at nyde skovenes flotte efterårsfarver.
Vi startede med at køre 20 min. til Sosnová lige syd for for Ceska Lipa, områdets største by.
Området var kun moderat kuperet, men udfordringen for de mere øvede bestod i at følge korridoren på en eller flere af de 3 baner. På det uploadede kort OK Gorm Sosnova – Korridor 1 (tractrac.com) ser det ikke så svært ud, men prøv så at se korridorkortet, som vi løb efter (Rikke og jeg løb sammen – klik på billedet):

Claus giver instruktion til korridor-løb:

Om eftermiddagen skulle vi løbe sprint i Doksy, byen med WOC2021 sprint-stafetten. Også her var der mulighed for at løbe flere baner, så alle fik motion nok.

Kortet kom ikke på O-Track, men jeg har tegnet mit løb på 2,0 km banen ind her:

Aftensmadens hovedret gav også en ny oplevelse for de fleste. I stedet for f.eks. kartofler og grønsager til nogle kød-stykker med sovs, var der skiver af brød uden skorpe. Ret specielt.

Det var familien Jørgensen, der stod for aftenunderholdning, der bestod i 3 konkurrencer. Den første bestod i at indtage en slags lakridssnøre hurtigst muligt, den næste i at få en kiks fra panden ind i munden og den sidste handlede om at flest mulige skumfiduser ind i munden. Der blev grinet godt igennem!

Torsdag den 20. oktober:
Dagbog torsdag GORM klubtur.
Den sidste træningsdag på turen vågnede vi op til endnu en dag med blåt på himlen – og endnu vigtigere – ingen regn. Nu nåede solen ikke ned i dalen, hvor vores lejr ligger, og for første gang i dette efterår måtte vi skrabe is af bilruderne. Inden da havde vi hygget os ved morgenbordet, og Claus havde givet dagens instruktion. Dagens program lød på pointløb om formiddagen og ”Rocky Sprint” om eftermiddagen.

Efter en køretur ad spændende små veje endte vi alle det samme sted og gjorde klar til formiddagens løb. En sidste instruktion fra Claus, 60 minutters løbstid, find så mange poster du kan. Kort gåtur til start, alle mand op på en linje, kortene smides op i luften, vi finder et hver, og afsted går det i mange forskellige retninger. Jeg fandt hurtigt et kort og styrede mod post 35 med Pernille lige bagefter. Et lille svaj men så fandt vi hurtigt posten – den post vender jeg tilbage senere i beretningen… Herefter gik det videre mod nord, hvor der var flere poster. Vi formåede at løbe lige forbi en af dem, posterne var bare en rød/hvid strimmel (snitzling), så de kunne være svære at se. Undervejs skulle man planlægge sin rute, og tage hensyn til de 60 minutter. Jeg valgte de 3 yderste poster fra – en sjælden underdrivelse af egne evner – hvad jeg da også kom til at fortryde. Herefter gik det retur mod start/mål-området og videre ud i den sydlige del af terrænet. Skoven var noget lettere at løbe i, end noget af det andet terræn vi var blevet mødt af, så det gik forbavsende hurtigt med at nå rundt til de resterende poster, og jeg var tilbage ved mål ca. 10 minutter før timen var gået. Så jeg kunne nok godt have nået de sidste 3 poster. Der var flere der nåede rundt til alle poster, men mange overså strimlerne hist og pist, så ingen lykkedes vist med at få alle poster registreret.
Da alle var i mål, opstod der hurtigt en voldsom diskussion om post 35, som mange ikke havde fundet. Vi fandt den jo som den første post, og enkelte andre havde også fundet den – hvorefter nogen konkluderede, at der nok var en svampesamler, der havde taget den med i den tro at det var affald. Det endte dog med, at Toke løb ud og tjekkede den, og også fandt den – men konklusionen var såmænd, at den bare stod lidt forkert…
Solen havde i løbet af formiddagen fået overtaget, og det havde været en rigtig dejlig tur i et dejligt, danskervenligt terræn – men stadig med et strejf af sandsten og tjekkisk charme.

Herefter gik det retur til vores lejr, hvor vi slappede af og spiste frokost. For vores vedkommende pakkede vi også sammen og gjorde klar til at køre hjem efter eftermiddagens træning, i stedet for at vente til fredag.
Kl. 15 stod vi klar til turens sidste løbetur. Et spændende klippe-område få minutters kørsel fra hvor vi boede. En sidste instruktion og uddeling af kort. En gåtur til start – en af de mere krævende – det gik bare opad og opad og opad. Der var forskellige baner, fælles var at de var meget korte – jeg valgte den ”længste” på 1,3 km i luftlinje. Kortet var heldigvis 1:4.000 – som sprintkort nu er – men her ophører også al lighed med normal sprint. For det var skov, bakker og klipper, og det krævede fuld opmærksomhed på kortet hele tiden. Det lykkedes at komme rundt i en hæderlig tid omkring de 25 minutter – nogen var mere omhyggelige med orienteringen og brugte god tid i det spændende område, men vi havde jo pakket bilen og var klar til at køre hjem. Ellers havde vi gerne taget en bane mere, det var virkelig en oplevelse værd. (Billedet herunder er fra starten på “rocky sprint”.

Vi, Pernille og undertegnede, ventede lige lidt på bilens sidste passager, og da han endelig dukkede op, gik det hjemad til Jelling, som vi ramte kl. lidt over 2 efter en problemfri hjemtur.
Tak til alle for nogle gode dage, for underholdning, kage og hygge, tak fordi jeg måtte komme med.
/Per Eg

Rocky sprint – kortudsnit