I indbydelsen stod der:
Gert Nielsen, Udviklingskonsulent fra Dansk Orienterings-Forbund (DOF) vil komme og give et foredrag om rekruttering og involvering af nye medlemmer – ideer og erfaringer fra DOF’s klubudviklingsprojekt 2014-2017, samt DOF’s kommende tiltag (2018-2021) indenfor rekruttering og klubudvikling (ATK 2.0).
Der var godt 20 medlemmer, som hørte Gerts foredrag om klubudvikling. Han fortalte bl.a. om, hvordan andre klubber rundt om i landet har formået at få flere nye løbere til klubben. Nogle at de ting han fremhævede var:
- Vær bevidst om hvilken målgruppe der rekrutteres.
- Det skal være klubbens projekt – ikke kun nogle få personers.
- Man skal fastholde konceptet – skal prøves af mindst 10 gange, inden man ændrer på noget.
- Skole-orientering kan bruges som rekruttering.
- Man kan arrangere By-orientering, som kan være målrettet voksne løbere.
- Pres ikke de nye løbere ud i nye skove eller med til løb, før de er klar til det.
- Den ugentlige træning skal være på plads, og der skal være medlemmer klar til at tage sig af nye løbere.
- Flere medlemmer foretrækker hurtige hverdagsløb, fremfor weekendløb, som tager lang tid.
Dette var blot nogle af ”guldkornene” fra Gert. Der var plads til lidt spørgsmål – men 1 time går jo meget hurtigt. Det var en interessant aften, og jeg er helt sikker på, at os i bestyrelsen vil arbejde videre med nogle af de forslag, som Gert kom med.
Vi kan så kun håbe, at medlemmerne byder ind på de projekter, som de finder interessante. Vi vil vel alle gerne have lidt flere medlemmer og derfor skal vi løfte i flok.
Tak til Bodil og Merete for rigtig lækker kage.
Hilsen Bente Ringive