Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Kære alle.

Hermed en lille julehilsen med nyt om bestyrelsens arbejde samt klubbens vintertræning.

Vintertræning: (billedet er fra en af træningerne).
Vintertræningssæsonen er godt i gang. Om tirsdagen er der mulighed for at deltage i løbe- og styrketræning fra Abrahamsens Gård. Alle kan være med. Der har været deltagelse af både børn, unge, voksne og også flere fra den ældre generation. Der er plads til alle, så kom og vær med.
Der har været natløb om onsdagen. Disse løb fortsætter i januar 2023 – også i samarbejde med Snab. Trekantsklubbernes træningsløb om lørdagen fortsætter vinteren igennem.
Der er altså nok af muligheder for at komme ud og vedligeholde formen.

Voksenkurser:
Igen i vinter er der mulighed for at deltage på kredsens voksenkurser. I november var der kursus i Vejle. Der arrangeres to kurser mere denne vinter – lørdag den 14. januar i Fåborg og lørdag den 25. februar i Gråsten. I kan tilmelde jer på o-service.

Bestyrelsens arbejde:
På det organisatoriske plan, arbejder bestyrelsen på at effektivisere den måde der arbejdes på, for at optimere den frivillige indsats i klubben. Dette kommer til at betyde en ændring i sammensætningen af bestyrelsen fremadrettet. Forslaget til denne ændring bliver fremsat af bestyrelsen til generalforsamlingen i februar 2023. OK Gorm har gennem en lang årrække arbejdet med målrettede indsatsområder, der har haft til formål at udvikle sporten og klubben. Implementeringen heraf har bevirket, at en række nye udvalg er opstået, og at de fleste af disse er blevet etableret med udvalgsformand og med en plads i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet udviklede sig med baggrund heri til at blive meget ”tungt”, og som et forsøg på at løse dette oprettede man et forretningsudvalg, der skulle varetage de løbende opgaver. Dette har gjort det daglige bestyrelsesarbejde lettere, men vi må konstatere, at det fortsat er svært, at få alle udvalgsposter besat.
OK Gorm har altid været kendetegnet ved en meget stor medlemsinvolvering i det frivillige arbejde – og dette er heldigvis stadig gældende – man vil meget gerne hjælpe med opgaverne, og man tager stort ansvar herfor. Dette vil vi meget gerne fastholde ved at ”opgradere” den frivillige indsats.
Vi ser at der i fremtiden vil være behov for en dynamisk organisation. En organisation som fortsat understøtter den kontinuerlige udvikling af orienteringssporten, samtidig med at den muliggør de bedste vilkår for det frivillige arbejde.
Det betyder, at selve opgaven og samarbejdet om opgaven, kan blive det primære i det frivillige arbejde – vi mener, det er dette, der er motivationen for den frivillige indsats, og det der gør det meningsfuldt og sjovt at være frivillig.
Vi har fået rigtig gode erfaringer med forretningsudvalget, og vi ser derfor fremadrettet en organisering med formand, kasserer og tre områdeansvarlige som en stærk organisation, hvor den frivillige indsats for mulighed for at blomstre. De 3 områder dækker hver især de udvalg, hvor der er en naturlig sammenhæng, og hvorimellem der derfor er størst behov for samarbejde og kommunikation.
Bestyrelsen arbejder i januar og februar videre med forslag til den nye struktur.

Der er brug for mange frivillige ressourcer i en klub som OK Gorm. Alle medlemmer har altid været gode til at bidrage, på hver sin måde. Har du lyst til at hjælpe med en opgave i klubben, uanset hvilken, så kontakt bestyrelsen. Vi har især brug for hjælp ift. kommunikation og PR samt rekruttering. Men kontakt os også gerne, hvis du er motiveret for at hjælpe indenfor disse områder: træning af børn eller voksne, træningsplanlægning skole, arrangementer, aktiviteter, kort og skov, banelægning samt madlavning om tirsdagen.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Mange julehilsner

Pernille Buch
Formand OK Gorm

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond