Onsdag den 14. december var 34 mødt op til årets traditionelle juleafslutning. For de friske var der før selve juleafslutningen mulighed for en gang træning. Jeg var en af dem, der valgte træningen fra.
Kl. 19.00 var Birthe, Erik og Inger i køkkenet klar med glögg og æbleskiver og Bente kunne byde velkommen. Som den sangstærke klub OK Gorm er startede vi med en julesang, men herefter var der ellers kø i køkkenet for at få serveret.
Før ”Banko PE” kunne gå i gang med bankospillet assisteret af en eller anden kvinde, der på PC’en råbte numrene op, overrakte Pernille Klubmesterskabs pokaler og trøjer til dem, der ikke var med til klubfesten.
Det var Alberte og far Toke og Jacob, som således måtte op at stå for at modtage pokal, trøje og klapsalver.
Herefter kunne ”Banko PE” sammen med damen i PC’en begynde at råbe navne op. Der var masser af gave
Nogen var heldige at få både en og to rækker, ja såmænd pladen fuld. De, der sad ved siden af, fik også præmier, da der både var til højre og venstre side. Jeg sad ved et bord sammen med Nina, Jonas og Søren. Ingen af os var heldige.
Klokken 21.00 sluttede vi af med endnu en julesang og kunne så ønske hinanden en rigtig god jul.
En hyggelig aften og en god tradition.
Se billeder fra aftenen her
kk