Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

 Orienteringskort - Jelling Skov

Her ser du orienteringskortet over Jelling Skov.

Det er her OK Gorm har sine ugentlige træninger, på nær de gange vi tager andre steder hen.

På kortet – lige over højre tommeltot – kan du se vores klubhus: Abrahamsens Gård, det ligger lige i kanten af skoven med udsigt ud over golfbanen.

Golfbanen er markeret med gult og vi har en aftale med golfklubben at vi IKKE løber på golfbanen.

På alle orienteringskort er der bestemte oplysninger: Navnet på kortet, her Jelling Skov, Hvem der har tegnet det, her Orienteringsklubben Gorm, hvilket målestok det er tegnet i, her 1:10.000, der betyder at 1 cm på kortet er 100 m i skoven og endelig hvilken ækvidistance kortet er tegnet i, her 5 m, der betyder, at for hver gang man passerer en af de brune streger der slynger sig på kortet enten er kommet 5 m højere op på en bakke eller 5 længere ned. Der hvor de brune streger ligger tæt er det altså ganske stejlt.

Hvad er et Orienteringskort

Orienteringskort er meget detaljerede specialkort, som udarbejdes af orienteringsklubberne selv på basis af grundmateriale og rekognoscering i skoven. Da orienteringssporten startede, løb man efter almindelige geodædiske kort med en meget lav detaljeringsgrad. Gennem årene har teknologien gjort det lettere at tegne og opdatere kort, hvorved detaljeringsgraden er blevet øget væsentligt, og orienteringselementet i o-løbet bliver mere intenst. Specielt har indførslen af GPS-teknologi, tegning af kort på computer samt print af kort på almindelig printer gjort det muligt at lave mere præcise kort. Således kan kortfilen hurtigt opdateres, hvis der sker ændringer i skoven, uden af kortet skal tegnes forfra, og at der skal trykkes et nyt oplag af kort på trykkeri.

 Korttegning

Korttegning kan deles op i 3 faser:

1) Tegning af grundkort efter digitale grundmaterialer

2) Rekognoscering i skoven

3) Rentegning af kortet.

Ad 1. Tegning af grundkort før rekognoscering i skoven:

I dag er der mange digitale hjælpemidler tilråde for korttegneren i modsætning til for bare 10 år siden. Desuden er materialet georefereret, hvilket betyder, at der kan anvendes fx GPS ved rekognoscering, og at forskellige grundmaterialer passer til hinanden, hvor man tidligere måtte bakse med at få matrikelkort og geodætiske kort til at passe sammen. Det betyder, at grundmaterialet før man går i skoven er langt bedre end tidligere.

De primære hjælpemidler til tegning af grundkortet er:

  • FOT-data, hvor faste genstande som veje, huse, åer er indtegnet.
  • Digitale kurver, som angiver højden af terrænet og bruges til at tegne højdekurver ud fra.
  • Orthofotos, som er målfaste luftfotos, hvor skoven er fotograferet ved overflyvning, som bruges til at identificere fx stier, vækstgrænser og lysninger.

Alle disse materialer lægges i et tegneprogram til orienteringskort (O-Cad), hvorefter der tegnes et grundkort, som anvendes til rekognoscering i skoven.

 Ad 2. Rekognoscering i skoven:

Bevæbnet med grundkort, GPS med grundkortet lagt ind, blyanter og kompas bevæger man sig ud i skoven for at præcisere kortet med det, der ikke kan laves ved skrivebordet. Det kræver mange timers arbejde at placere stier, vurdere tætheder og grænser mellem tætheder, udstrækning af moser, kurver osv. Det er en øvelse i se på terrænet og ”oversætte” hvad man ser til hvad der skal tegnes på et o-kort. Nøgleordene er udvælgelse og generalisering: Hvad skal med på kortet, og hvad skal ikke med? Hvor bred en pensel skal man male med, når en uensartet virkelighed skal præsenteres grafisk?

Tykhøjet-reko 002

 Ad 3. Rentegning:

Når man kommer hjem fra skoven, lægges GPS spor og markerede punkter ind i O-Cad, samtidig med at skriblerierne fra rekognoscering tydes og tegnes ind. Her er det væsentligt, at der holdes fokus på kortets læsbarhed. Det er en kunst at holde detaljeringsniveauet på et rimeligt niveau, for at orienteringsløberen har den bedste mulighed for at orientere sig i terrænet; for mange detaljer giver et rodet og uoverskueligt kort, men for få detaljer betyder, at løberen vil mangle kortkontakt.

SG_rentegning_jubi-skrift

Kortnormer

Indenfor orienteringssporten findes der en kortnorm. En kortnorm er nogle rammer for, hvordan man angiver terrængenstande på et orienteringskort. En kortnorm skal sikre, at en orienteringsløber kan læse kortet til ethvert stævne uden først at sætte sig ind i, hvad der angiver hvad. Fx skal bygninger altid være angivet med sort, let gennemløbelig skov med hvid, og åer med blåt. Der er vedtaget en standard ved IOF (International Orienteering Federation), som vi også følger i Danmark. Til fod-orientering (= almindeligt orienteringsløb) har DOF’s kortudvalg også udgivet en dansk præcisering.

Variationer af kortnormen:

Kortnormen findes i flere variationer, alt efter hvilken type løb, der arrangeres, og hvordan løbsområdet er.

  • Fod-orientering: Normalstandarden (fod-orientering) er udviklet til orienteringsløb i skove og er den mest almindelige standard.
  • Sprint: Der er udviklet en speciel sprintstandard, som er speciel velegnet til orienteringsløb i bymæssig bebyggelse, hvor farten er høj, og detaljerne er mange.
  • Mountainbike: Mountainbike-sport generelt er vokset i popularitet de sidste år, og derigennem er der også kommet mere fokus på MTB-orientering. OK Gorm har pt. ingen MTB-O kort.
  • Ski-O: Kræver at der er væsentlige mængder sne og er mere relevant i de øvrige nordiske lande. OK Gorm har pt. ingen Ski-O kort.
  • Trail-O: Kaldes også præcisionsorientering. Trail-O er udviklet med henblik på at give folk med handikap en mulighed for have meningsfulde orienteringskonkurrencer. Kortene er mere præcise end normale fod-orienteringskort og normalt i 1:4000 eller 1:5000. OK Gorm har pt. ikke lavet kort, som er specifikt til trail-O.

Fælles for de 4 nederste er at der ikke findes nogle danske versioner af kortnormen.

For den mere interesserede kan alle kortnormer findes på DOF’s kortudvalgs hjemmeside:

http://kort.do-f.dk/kort/kortnormer.asp

Kortets signaturer

En væsentlig forudsætning for at få en god orienteringsoplevelse i skoven er, at man er i stand til at se på kortet og have en forståelse for hvad man kan forvente at se foran sig i skoven. Specielt som nybegynder kan det være udfordrende at huske alle signaturer, men heldigvis er der nogen, som har tænkt sig om, så der også er en vis logik i signaturerne:

Farver:

  • Blå angiver at der er vand
  • Grøn angiver, at det er skov, jo grønnere jo tættere.
  • Hvid er en meget lidt tæt skov (= let gennemløbelig)
  • Brun angiver højdeforskelle i terrænet.
  • Gul er åbent, dvs. IKKE skov (hvor solen skinner!)
  • Sort er menneskabte ting, sti, huse veje, + sten.
Signaturer:

Ud fra farverne er der skabt de reelle signaturer, som gør, at kortet bliver præcist og læsbart.

Eksempel ses her:

screenshot-kort do-f dk 2015-04-27 11-47-44

Her finder du en oversigt over de mest relevante signaturer.

Det kan anbefales at se dem igennem, specielt nye o-løbere.

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond