Gorm 3-dages er en klubtur med fokus på det sociale klubliv. En weekendtur, hvor alle medlemmer og deres familier kan lære noget O-løb, hygge sig sammen og lære hinanden bedre at kende. Med hensyn til O-løbs-træningen, vil der være både lette, mellemsvære og svære baner, så der er muligheder på alle niveauer.
Overnatning: Vedersø Klit Camping, Øhusevej 23, 6990 Ulfborg.
Vi har lejet en stor lejlighed med 7 værelser og fine fælles faciliteter. Desuden kan campingpladsens pool og legepladser benyttes.
https://www.klitcamping.dk/campingpladsen/vaerelser/
Pris: 200 kr. for børn og 325 kr. for voksne, for 2 overnatninger, forplejning og masser af træning.
Samkørsel honoreres som vanligt.
Tilmelding på Gorm Event senest den 3.juni 2022. Værelserne fordeles efter ”Først til mølle”.
Foreløbig plan:
Fredag: mulighed for indkvartering i lejligheden fra kl. 14. På vej til campingpladsen, tilbydes der O-løb på faste poster i Hvide Sande Nord.
Aftensmaden er din egen madpakke og senere på aften vil der være forfriskning.
Lørdag: træning om formiddagen og eftermiddagen i Husby. Tid til afslapning, badning, spil og hygge ind imellem løbene og om aftenen.
Der bliver købt ind til fælles mad, som laves i fællesskab.
Søndag: efter morgenmad, oprydning og rengøring er der træning ude i klitterne. Herefter havbad, madpakker og afslutning.
Kl. ca. 14 : tak for en god weekend.
Medbring: sengelinned, håndklæde, badetøj og løbetøj til 3 løb. Skriv gerne på Gorm Event, hvis du medbringer en kage, boller eller lidt underholdning til lørdag aften.
Hilsen Arrangementsudvalget.