Lørdag den 26. november var Gormmedlemmer mødt op for at give en hånd ved årets efterårsrengøringsdag.
Som vanen tro startede dagen med morgenkaffe og rundstykker, som Bent havde klar til arbejdsstyrken. Og den var dejlig stor – 16 i alt. Selv lidt træls arbejde, som at rive blade sammen – dem var der rigtig mange af – og vaske gulve, pudse vinduer og støve af oppe og nede, går som en leg, når man gør det sammen med andre og samtidig kan få en god snak, ja så er det lige før det er hyggeligt.
Der blev også taget et vældigt tag med at få materiel flyttet fra kostald loftet til det nye materialehus.
Og som sådan en dag med 4 timers fælles indsats for vores fælles klubhus dog løfter stedet!