Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

    
Denne weekend har været en rigtig DM weekend. Lørdag var der DM Mellem i Pamhule (ved Haderslev) og søndag stod den på DM i Knockout sprint i Kolding.
Lørdag var 9 Gorm-løbere til start i Pamhule. En skov som man altid har forbundet med brombær og brændenælder, men faktisk viste det sig, at det ikke var så galt. Dejlige områder med “hvid” skov og god gennemløbelighed.
Bedst gik det formanden i D45, der vandt en sølvmedalje med et fejlfrit løb og dermed hentede DM medalje nr. 4 i år. I H75 klassen var der 3 gormere til start, bedst placeret blev Strib med en flot 4. plads.
Alle havde en dejlig tur i skoven, vejret artede sig, lige på nær et øjeblik med optræk til uvejr.
Tak til HTF for et flot stævne.

Søndag stod på DM i knockout sprint i Kolding. Et stævne der kun har 1 år på bagen. I år i en form uden kvalifikation, men med direkte kvartfinaler, semifinaler og finaler. Kun formanden i D45, Strib og PE i H60 deltog fra Gorm. Det var et meget flot arrangeret stævne. Der var karantæne inden man løb og derfor blev man sendt direkte ud på banerne uden nogen form for kendskab til terræn og baner.
Strib og PE deltog i klassen H60 og de var derfor godt klar over, at det ville bliver svært at følge de mange yngre deltagere. De blev begge slået ud i kvartfinalen og kunne derefter løbe b-finale. Poul Erik løb en flot b-finale og blev 2ér. Strib deltog ikke i b-finalen.
I D45 var der kamp om medaljerne. Her skulle der løbes semifinale og finale (hvis man kvalificerede sig til dette).
Den første del af banen var lavet med “runners choice”, hvilken betyder, at man skal vælge et baneforløb inden man starter, hvilket skaber spredning og spænding, da man ikke ved, hvad de andre har valgt.
Det blev en smule for spændende for formanden, da hun lavede en kæmpe fejl og måtte kæmpe sig i mål på lige præcis den 3. plads, der gav adgang til finalen. Pyha…
Nå men i finalen var banen ens for alle. Alle 6 løbere løb samme bane. Så her spiller der en del taktik ind. Det blev en vild finale. Da vi vendte kortet, var der bare mega mange spærringer, så utroligt svært at overskue strækket til post 1, som også var langt. Se herunder: (det er kun side 1 – og første del af banen, kortvend herefter).

Ikke mange der fangede vejvalget venstre om!
Med en god taktik samt god fysik lykkedes det formanden at vinde og bliver dansk mester i knockout-sprint 2024. 8 sekunder foran nr. 2 og 9 sekunder foran nr. 3. Dermed hentede formanden DM medalje nr. 5 i år.
I kan se hele banen på tirsdag til træning. Se flere billeder fra begge dage på Facebook.

Tak Kolding OK for et fantastisk flot stævne 🙂

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond