Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Dagens startede med dejligt vejr og en tro på at metrologerne måtte have taget helt fejl, da vi så vejrudsigten hjemmefra. Men vi blev klogere!

Vi skulle løbe i Langesø på Fyn. Langesø er som alle fynske skove, grøn og meget våd! Stævnepladsen lå fantastisk flot med udsigt over hele målområdet og publikumsstrækket. Strib havde, som så ofte før, reserveret en plads til Gorms klubtelt i forreste række. Vi var helt klar til kamp!

Gorm stillede med 4 hold til DM stafet:
H55 hold (Søren, Ole og Peter)
H65 hold (KK, Strib og PE)
DH185 (Flemming, Lilli og Asta)
Åbneklasse (Hans, Esben og Pernille)

H55: Stabile præstationer! (på billedet viser Søren, hvor vigtigt det er, med god energi inden løbet!)
Søren løb en flot første tur og sendte Ole ud på en 6. plads kun 6 minutter efter det førende hold. Ole kunne med et stabilt løb sende Peter i skoven, stadig som 6. bedste hold. Peter satte en enkelt plads til og holdet endte på en ret flot 7. plads 29 minutter efter vinderholdet fra Silkeborg.


H65: Godt kæmpet af alle!
KK løb en stabil første tur og sendte Strib i skoven som nr. 5 ca. 5,5 minut efter det førende hold. Strib løb en super flot anden tur og sendte Poul Erik i skoven som nr. 1, men med 2 hold lige i hælende. Poul Erik løb fint indtil publikumsstrækket, hvor han lå til sølv. Men en fejl herefter kostede sølvmedaljen, og holdet endte på en flot 3. plads i den stærke H65 klasse.

DH185: Lige ved og næsten.
Flemming løb førstetur på dette hold, hvor alderen tilsammen skal runde de 185 år. Han løb også en stabil tur og kunne sende Lilli i skoven på en 6. plads, dog kun 2 minutter efter det førende hold. Lilli løb rigtig flot og hentede en placering, så hun kunne sende Asta af sted som 5. bedste hold. Asta hentede endnu en placering og holdet endte på en 4. plads, under 3 minutter fra bronzen.

Åben klasse.
I denne klasse løbes der ikke om danmarksmesterskabet, da man frit kan stille hvilken som helst løber på de 3 ture. Første tur er ca. 5-6 km svære, 2. tur er 3 km mellemsvære og sidste tur er ca. 4.5 km svær.
Hans startede flot ud, men lavede desværre et par fejl der kostede dyrt og kom i mål godt 10 minutter efter de førende. Esben tog benene på nakken og sendte, med et super løb, Pernille i skoven som nr. 1, dog kun 7 sekunder foran holdet fra Silkeborg. Pernille øgede føringen til mere end 3 minutter og kunne løbe holdet ind til sejren.

Præmieceremonien blev afholdt i silende regn. Fra middag stod det mildt sagt ned i stænger og gjorde forholdene på stævnepladsen og ikke mindst i skoven ret vanskelige. Men trods de svære vejrforhold havde vi en super dag i Langesø og dejligt med alle de flotte præstationer i skoven.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond