Monthly Archives: december 2022
Så er der kommet en ny træningsplan, der gælder indtil forårs-sæsonen starter.
Klik på knappen “Træningsplan” her til højre for at se planen.
Bemærk også lørdags-løbene “Trekantsamarbejdets vintertræningsløb 2022-23”
– Et samarbejde mellem orienteringsklubberne i Trekantområdet
Se løbsoversigten for 2022-23 her
Generelt for lørdags-løbene:
Tidspunkter
Der er fri start mellem kl. 12.30 og 13.30. Postindsamling kan starte 14.30.
Tidstagning og kort
Der løbes normalt med SportIdent. Der skal tilbydes mulighed for lånebrik og plastlommer. Løse postbeskrivelser kan tilbydes. Målestok gerne 1:7.500, som minimum på Maxi 3. Kort printes i en ordentlig og læsbar kvalitet.
Resultatformidling
Individuel stræktidsseddel til deltagere.
Banerne bliver som regel lagt på o-track efterfølgende.
Resultater kan offentliggøres på egen klubs hjemmeside. Intet krav om resultater ved løbet.
Baner
Der tilbydes som udgangspunkt følgende baner – kan afviges ved sprint eller i andre tilfælde:
Bane + Sværhedsgrad Længder
Mini – Begynder / let 2,5 – 3,5 km
Midi – Mellemsvær 4,0 – 5,0
Maxi 1 – Svær 6,0 – 7,5
Maxi 2 – Svær 4,5 – 5,5
Maxi 3 – Svær 2,5 – 3,5
Betaling
Gratis deltagelse for medlemmer af Trekantklubberne. Gæster betaler 20 kr. for print af kort.
Kære alle.
Hermed en lille julehilsen med nyt om bestyrelsens arbejde samt klubbens vintertræning.
Vintertræning: (billedet er fra en af træningerne).
Vintertræningssæsonen er godt i gang. Om tirsdagen er der mulighed for at deltage i løbe- og styrketræning fra Abrahamsens Gård. Alle kan være med. Der har været deltagelse af både børn, unge, voksne og også flere fra den ældre generation. Der er plads til alle, så kom og vær med.
Der har været natløb om onsdagen. Disse løb fortsætter i januar 2023 – også i samarbejde med Snab. Trekantsklubbernes træningsløb om lørdagen fortsætter vinteren igennem.
Der er altså nok af muligheder for at komme ud og vedligeholde formen.
Voksenkurser:
Igen i vinter er der mulighed for at deltage på kredsens voksenkurser. I november var der kursus i Vejle. Der arrangeres to kurser mere denne vinter – lørdag den 14. januar i Fåborg og lørdag den 25. februar i Gråsten. I kan tilmelde jer på o-service.
Bestyrelsens arbejde:
På det organisatoriske plan, arbejder bestyrelsen på at effektivisere den måde der arbejdes på, for at optimere den frivillige indsats i klubben. Dette kommer til at betyde en ændring i sammensætningen af bestyrelsen fremadrettet. Forslaget til denne ændring bliver fremsat af bestyrelsen til generalforsamlingen i februar 2023. OK Gorm har gennem en lang årrække arbejdet med målrettede indsatsområder, der har haft til formål at udvikle sporten og klubben. Implementeringen heraf har bevirket, at en række nye udvalg er opstået, og at de fleste af disse er blevet etableret med udvalgsformand og med en plads i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet udviklede sig med baggrund heri til at blive meget ”tungt”, og som et forsøg på at løse dette oprettede man et forretningsudvalg, der skulle varetage de løbende opgaver. Dette har gjort det daglige bestyrelsesarbejde lettere, men vi må konstatere, at det fortsat er svært, at få alle udvalgsposter besat.
OK Gorm har altid været kendetegnet ved en meget stor medlemsinvolvering i det frivillige arbejde – og dette er heldigvis stadig gældende – man vil meget gerne hjælpe med opgaverne, og man tager stort ansvar herfor. Dette vil vi meget gerne fastholde ved at ”opgradere” den frivillige indsats.
Vi ser at der i fremtiden vil være behov for en dynamisk organisation. En organisation som fortsat understøtter den kontinuerlige udvikling af orienteringssporten, samtidig med at den muliggør de bedste vilkår for det frivillige arbejde.
Det betyder, at selve opgaven og samarbejdet om opgaven, kan blive det primære i det frivillige arbejde – vi mener, det er dette, der er motivationen for den frivillige indsats, og det der gør det meningsfuldt og sjovt at være frivillig.
Vi har fået rigtig gode erfaringer med forretningsudvalget, og vi ser derfor fremadrettet en organisering med formand, kasserer og tre områdeansvarlige som en stærk organisation, hvor den frivillige indsats for mulighed for at blomstre. De 3 områder dækker hver især de udvalg, hvor der er en naturlig sammenhæng, og hvorimellem der derfor er størst behov for samarbejde og kommunikation.
Bestyrelsen arbejder i januar og februar videre med forslag til den nye struktur.
Der er brug for mange frivillige ressourcer i en klub som OK Gorm. Alle medlemmer har altid været gode til at bidrage, på hver sin måde. Har du lyst til at hjælpe med en opgave i klubben, uanset hvilken, så kontakt bestyrelsen. Vi har især brug for hjælp ift. kommunikation og PR samt rekruttering. Men kontakt os også gerne, hvis du er motiveret for at hjælpe indenfor disse områder: træning af børn eller voksne, træningsplanlægning skole, arrangementer, aktiviteter, kort og skov, banelægning samt madlavning om tirsdagen.
I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Mange julehilsner
Pernille Buch
Formand OK Gorm
OK Gorms juletræning i Gødding.
Posterne er i skoven fra den 26. december kl. 9 til den 2. januar kl. 15. Der må løbes fra solopgang til solnedgang. Der hænger udelukkende skærme.
I skriver selv kort ud, banerne er der link til herunder.
Banerne er på o-track.
Mødested: P-pladsen ved Skovlegepladsen på Billundvej. Link her.
Baner:
Mini– 3.3 km – Målestok 1:7.500
Midi – 3.8 km – Målestok 1:7.500
Maxi 3 – 3.2 km – Målestok 1:7.500
Maxi 2– 4.5 km – Målestok 1:10.000
Maxi 1 – 7.2 – Målestok 1:10.000
Betaling: 20 kr. på mobilepay 110501 (gælder ikke medlemmer af OK Gorm).
God tur.
Onsdag den 14. december var 34 mødt op til årets traditionelle juleafslutning. For de friske var der før selve juleafslutningen mulighed for en gang træning. Jeg var en af dem, der valgte træningen fra.
Kl. 19.00 var Birthe, Erik og Inger i køkkenet klar med glögg og æbleskiver og Bente kunne byde velkommen. Som den sangstærke klub OK Gorm er startede vi med en julesang, men herefter var der ellers kø i køkkenet for at få serveret.
Før ”Banko PE” kunne gå i gang med bankospillet assisteret af en eller anden kvinde, der på PC’en råbte numrene op, overrakte Pernille Klubmesterskabs pokaler og trøjer til dem, der ikke var med til klubfesten.
Det var Alberte og far Toke og Jacob, som således måtte op at stå for at modtage pokal, trøje og klapsalver.
Herefter kunne ”Banko PE” sammen med damen i PC’en begynde at råbe navne op. Der var masser af gave
Nogen var heldige at få både en og to rækker, ja såmænd pladen fuld. De, der sad ved siden af, fik også præmier, da der både var til højre og venstre side. Jeg sad ved et bord sammen med Nina, Jonas og Søren. Ingen af os var heldige.
Klokken 21.00 sluttede vi af med endnu en julesang og kunne så ønske hinanden en rigtig god jul.
En hyggelig aften og en god tradition.
Se billeder fra aftenen her
kk
OK Gorm inviterer til Divisionsmatch for 2. division i Sydkredsen og Åbent stævne.
Indbydelse – mindre rettelse er markeret med rødt.
Startlister:
PDF: Klasse – Klub
Web: Klasse – Klub
Resultater:
Klasse – Bane – Klub
Divisionsmatch
Stræktider på WinSplits Online
Billeder – og der kommer flere i løbet af de næste dage.