Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: december 2016


Julen er traditionernes tid. Tradition i TVO er, at sidste træningsaften afvikles fra Abrahamsens Gård. Tradition er, at Steen lægger baner i samspil med nisserne. Sådan var det også i år. Tradition er også, at der er præmier til de TVO løbere, der på trods af nissernes drillerier finder posterne.
Tradition er også, at der efter træningen er julemiddag, og altid med brune og hvide kartofler, brun sovs, flæskesteg med sprød svær og dertil rødkål. En rigtig julemenu, som en af TVO forældrene sørger for. I år var det en af de nye TVO-forældre, Malene (Johannes mor), der stod for julemenuen. Tak for mad.
Efter julemiddagen orienterede KK – som han plejer – om årets indsats (Årets TVO statistik): hvor meget der er blevet trænet, hvor mange løb man har deltaget i, hvilke resultater har TVO-løberne opnået og nåede vi de mål vi havde?
Der var dog to ting, der ikke var som det plejer at være.
Det ene var, at pludselig gik strømmen, komfuret slog igen og igen relæet fra. Var det nissernes drillerier midt i julemiddagsforberedelserne?  Det viste sig, at kartoflerne var kogt gevaldigt over og vandet havde skabt overgang i komfurets relæ. Det blev fikset, så vi kunne få varm julemad.
Det andet var, at det for Pernille og Steen var sidste træningsaften som TVO-trænere – i hvert fald i denne omgang. Begge har de også været med rigtig længe. Steen faktisk helt fra starten af TVO i 2009.
Der var stor tak til Pernille og Steen for lang og inspirerende indsats og et fortjent gavekort overrakt af Helle Schou suppleret med bifald.
Peder Gammeljord, OK Snab stoppede også som TVO træner. Men da det er anden gang måtte han nøjes med en flaske vin. Vin var der også til de to andre trænere Kaj Isaksen og Flemming Jørgensen.
Aftenen sluttede af med pebernødder og mandariner og en glædelig jul til alle og velkommen i det nye år.

kk


Tirsdag blev den traditionelle juleafslutning i OK Gom med gløgg, æbleskiver og julebanko afviklet.
De, der ville have en løbetur forinden, mødte kl. 17.45. Poul Erik havde lagt baner ved at bruge de faste poster.
Kl. 19.00 havde Bodil og Birthe æbleskiver og gløgg parat og et sæt bestående af 5 æbleskiver med syltetøj og/eller sukker og et krus gløgg med nødder og andet godt i bunden kunne købes for en 10’er.
Ole bød velkommen og vi sang som vi plejer en julesang. Så blev der gået til æbleskiverne. Flere gik to gange.
Vel igennem julemenuen satte ”Banko Poul Erik” sig tilrette ved bordet med alle pakkerne. Som vi også plejer, medbringer alle en lille pakke til en beskeden pris af 10-15 kr. Det er da utroligt, hvor kreative folk er med indpakning. Selv små ting kan komme til at se kolossale ud. Jeg selv plejer at gå i Genbrug. Da får man fine juleting for en 5’er.
Jeg ved ikke, hvad der gik galt i år. Jeg lykkedes ikke at få hverken 1 række, 2 rækker eller hele pladen fuld. Det gjorde min sidemand heller ikke.  Og da der både er pakke til den, der har banko og sidegevinst til både højre og venstre, skal man altså være noget uheldig for ikke at komme hjem med en pakke. Asta var min sidemand, og hun havde ikke større held end jeg. Øv-øv.
Aftenen sluttede, som vi startede med en julesang. Uanset held i spil eller ikke er det en fin juletradition.

Glædelig jul.
kk

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond