Monthly Archives: januar 2015
En af skiklubbens kerneaktiviteter er at lave langrends spor på golf banen Jelling For at kunne det kræves der jo noget materiel. Vi har i mange år har i mange år haft en gammel snescooter, og den har gjort det godt i årenes løb – men nu er den ved at være udslidt. Det er begyndt at blive lidt for spændende om den nu vil starte eller om den bryder ned et eller andet sted ude på golfbanen.
Men nu kan den komme på pension, fordi nu har vi simpelthen købt en splinterny snescooter.
Den nye scooter blev leveret ved en mindre ceremoni d. 15/1 hvor vi takkede de sponsorer der har gjort det muligt for os at købe scooteren helt uden at måtte brugen klubbens egne midler.
På billedet ses fra venstre:
Poul Erik Møller, formand for Folkeoplysningsudvalget, Vejle Kommune
Eigil Kristensen, formand for Fonden for Sandvad Sognegård
Bjarke, formand for skiklubben på scooteren
Christian Christiansen, Jelling Sparekasses Fond
Søren Beierholm, Jelling Musikfestival
Jeg vil gerne på skiklubbens vejne takke for denne støtte, som vil gøre det muligt for os at lave spor på golfbanen i forhåbentlig mange år fremover – ikke bare til glæde for vores egne medlemmer, men naturligvis også for mange andre skientusiaster i området.
Og kom så med den sne så vil kan få den prøvet af for alvor….
Ungdomskurserne d.23.-25. januar er et tilbud som giver unge o-løbere mulighed for sammen med andre at få nogle positive og lærerige oplevelser i skoven og samtidig pleje det sociale sammenhold på tværs af klubberne.
Der inviteres til U1 kursus (de 10-13 årige) og et fælles kursus for U2 (de 13-16 årige) og Junior (de17-20 årige)
Tjek invitationen og tilmeld dig på o-service
Tirsdag d. 6. januar var vi 7, der stillede på i DGI-huset Vejles forhal, parat til en løbetur. Vi startede alle ud på den flade 4 km rute, der gik lidt ud ad Vestre Engvej og mod nord til Vestbanevej. Her var det fint nok, at enkelte havde pandelamper med. Da vi nåede Boulevarden, løb Nina, Peter og Bjarke en afstikker op langs Jellingvej og så ned ad Danmarks stejleste vej – Chr. Winthersvej. Vi andre løb videre ad diverse stier og småveje, som vi normalt ikke kommer på i Vejle. Meget hyggeligt, læ, og med belysning, så vi kunne se at løbe.
Efter løbeturen gik nogen i svømmehal og andre i motionscenter. Claus kom for at deltage sammen med 5 af os andre på holdet “BodyPower”, der startede kl. 19:30. Der var ca. 25 på holdet, og under kyndig instruktion og til ikke for høj musik fik vi svedt, og rørt nogle steder, som nok kan trænge til lidt træning. Jeg troede, jeg ville være øm i arme, ryg og mave dagen efter, men faktisk var det lårene, der var mest ømme – jeg er allerede meldt til næste gang.
Her er lidt mere info om, hvordan det foregår i DGI-huset:
Hvis man vil tilmeldes et hold, er det bedst at gøre det på forhånd på www.dgihusetvejle.dk. Man kan framelde indtil 3 timer før. Der er mulighed for at tagen en anden med på sit kort. Se priser her .
Man må checke ind med det registrerede sygesikringskort op til 2 timer, før et hold starter.
Når man først er checket ind, kan man bruge svømmehal og fitness-maskiner indtil lukketid.
Hvis man checker ind og er på et hold eller bare klæder om og herefter vil løbe en tur udenfor, for derefter at svømme eller andet igen, er det bedst at give besked til receptionen, så man ikke bliver antastet og skal forklare sig, når man kommer igen.
Svømmehallen er åben til kl. 21:45