Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Lørdag d. 9/9 var der DM Stafet i den sydfynske skov ved Brahetrolleborg. Det var bragende sol og meget varmt. Heldigvis havde OK Gorm fået plads i skyggen under stort set det eneste træ på stævnepladsen.

Ved en stafet er det grupper af klasser, der starter på en gang, og her blev 5 grupper sendt af sted med 5 minutters mellemrum. Der er gaflinger, så man skal løbe sit eget løb og huske at se om kontrolnumrene er de rigtige.

Jeg løb 1. tur på HD185, hvor man skal være mindst 185 år tilsammen og være mindst 1 dameløber på holdet. Der kom hurtig spredning på feltet, og selv om skoven stort set er hurtigt at løbe i, gik jeg i stå i nogle brombær på vej til post 1, som jeg fandt ret hurtigt, selv om jeg ikke ramte den helt rent. Der var lidt andre småproblemer undervejs med langsomt løb i høje brændenælder og åbent område, der var meget ujævnt, samt lidt problemer med at holde den helt rigtige retning et par steder. Men jeg kom da ind som tredje løber i klassen, lige akkurat foran Marianne fra KOK, og kunne sende Poul Erik af sted. Der kom dog en stribe løbere ind lige efter mig. Poul Erik løb fint på 2. turen med kun lidt småting, der kostede tid. Pernille blev sendt af sted, og så ventede vi spændt på at se hende i mål. Pernille kom i mål i en god tid, men hun havde også et par småting, der drillede undervejs, så det lykkedes FSK’s 3. turs løber, der løb et superløb, at komme ind 35 sekunder før til førstepladsen.
Men vi fik da sølvet hjem!

På OK Gorm D12 hold deltog 3 friske piger: Alberte, Sara og Karla:

Alberte kom ind som nr. 4 i en god tid, og Karla løb sit første løb nogensinde uden skygge, og klarede sig godt igennem som den yngste deltager i D12-klassen. Sara løb en rigtig flot sidste tur, og samlet blev holdet nr. 6. Pigerne var meget nervøse inden stafetten, da det er en lidt ukendt disciplin for dem, så alle var glade og stolte af deres præstationer.

I H75, hvor der kun er 2 løberne på holdene, lagde Hans Christian Strib ud med en flot tid, men med 1. turs-løberen fra Fyns Politi Idrætsforening lige efter, og selv om Karl Kristian også løb et flot løb, lykkedes det akkurat Fyns Politi Idrætsforening at klemme sig foran til sidst. Men det blev til endnu en sølvmedalje til OK Gorm!

OK Gorm stillede med 2 i den meget tæt besatte H21-klasse. I H21 er konkurrencen altid virkelig skarp, og 25 hold stillede op til start.
Holdet med Rasmus, Hans og Oscar blev nr. 18. Det andet Gorm-hold med Chris, Toke og Holger løb egentlig også godt, men blev desværre disket med fejlklip.

Der er flere billeder fra dagen på linket her.

/Ole

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond