Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

OkGormAdmin

DSC06220.JPG I år inviteres alle klubbens medlemmer på to klubture. Den ene er til Påskeløbet i Mols Bjerge og den anden er til Skawdysten i sommerferien. Det er rigtig hyggeligt at tage afsted sammen med andre fra klubben, så det kan varmt anbefales at melde sig til.
Se invitationen.

 480x640-arkiv56
Alle OK Gorms medlemmer inviteres hermed til at deltage i
Natklubmesterskabet, som i år foregår torsdag den 12. marts i Nørlund
Plantage Øst mellem Isenvad og Ejstrupholm.

DIV Match 28sept14 010_NielsJeg har haft den spændende oplevelse, at få lov til at interviewe Niels og hans kone Bodil. En snak, som gav et meget spændende indblik i en mands oplevelser med o-løb igennem snart 40 år og dermed også orienteringssportens udvikling.
Niels er i dag 78 år, og har for ganske nylig indset, at det ikke længere er en god ide med løb i kuperede terræner.
Divisionsmatchen i sommers bød på stigninger på op til 45 meter. Det blev et meget langt og udmattende løb. I fremtiden vil han kun få lov af mor-Bodil til at løbe løb i flade terræner. Men klubmedlemsskabet fastholdes helt bestemt, og begge stiller også gerne op, hvis de har mulighed for at give point til klubben.
Det hele startede for Niels` vedkommende med, at Bodil og de ældste børn var startet til o-løb i Gorm. Niels nøjedes med at være tilskuer og kloge sig derhjemme, da han døjede frygtelig meget med dårlig ryg. Men spændende var det jo, hvad familien kom hjem og fortalte. Da så den gode Poul Pedersen også fortalte om o-løb, ja så blev konkurrencegenet alligevel aktiveret. At slå Poul ville være en drivkraft i sig selv. Men det var først lidt senere ved et løb en varm sommerdag i 1977 i det bornholmske klit- og sandterræn, at den 40 årige Niels blev lokket med på en løbetur på 5 km.
Varmen fra luft og sand gjorde kroppen godt. Hjemme startede han i Tinnet Krat, hvor løb nedad bakke igen varmede kroppen op og pludselig gjorde det muligt at holde ud til at løbe. Og det vel og mærke i skoven, som han helt fra sine tidlige år havde været stærkt draget imod. Inden han kunne få lov til for alvor at starte til o-løb, måtte han love børnene, at han ville stoppe med at snakke bondsk.
Det blev ret hurtigt til træning tirsdag og torsdag og løb næsten hver weekend for hele familien. Kroppen blev styrket og sjælen fyldt op igennem samvær med gode venner og utallige spændende og sjove oplevelser igennem sporten. Og overskud skulle der til, når et kartoffellandbrug skulle passes ved siden af.
En livsstil som andre landmænd i området havde svært ved at sætte sig ind i. Det er faktisk selvsamme kartoffelbrug, som har lagt grunden til Gorms fællespisning, som den er i dag. Allerede sidst i `70erne og 15 år frem stod Niels og Bodil for at arrangere ”Kartoffelløb”. I juni måned, hvor de nye kartofler kunne graves op, indbød de til løb omkring gården på Geodætisk Instituts kort og efterfølgende pølser og nye kartofler.
Niels` ærgerrighed drev ham fra dag ét fremad, og det har igennem alle årene lydt: ”Niels starter, også selvom han er skadet eller syg.” For Niels ser ingen grund til at være flov over at være ærgerrig, når man dyrker en konkurrencesport. Det er selve drivkraften til at give den max gas. Han har løbet mange fine løb og lagt rigtig mange baner. Men viljen til at kæmpe og blive ved den sport, som har givet ham og hans
familie så meget indhold, blev i særlig grad vigtig, da han i 2006 fik alvorlige hjerteproblemer. Han fik pacemaker, blev dog løbende igen, men måtte fire år senere sande, at det bliver svært at løbe, når
hjertemuskelkraften var mere end halveret. Men som Niels siger: ”Jeg løb, til jeg blev 72 år, og vore børn er så stolte af, at vi to gamle stadigvæk kan.”
Jeg kan varmt anbefale ældre og yngre i klubben til at bruge enhver lejlighed til at fortælle og lytte til den gode historie om o-løb i Gorm og o-løb i det hele taget. Det er spændende og sjovt! Ved I f.eks., at det førhen var utænkeligt med stævner uden bademuligheder? Stævnepladser blev lagt ved skoler, haller o.lign. Man kørte bare ikke hjem, uden først at have badet. Hvis der kun var ét baderum, forsøgte man at holde kvinder og mænd adskilt. Dørvogteren kunne nok styre en flok frysende mænd. Men Niels synes at huske, at kvinderne var ligeglade. De vadede bare ind. Så bedst som man stod der med skum i håret bemærkede man, at der var neglelak på tæerne ved siden af. Så er det vel ikke så mærkeligt, at mange ældre o-løbere ikke er så blufærdige, når det kommer til omklædning i det fri. Den sidste betragtning står jeg selv for.

Marianne Damgaard

Glade ungdomsløbere med DM medaljer

I weekenden 27-1. februar/marts afholdes der ungdomskurser i Sydkredsen. Ungdomskurserne er et tilbud som giver jer mulighed for sammen med andre O-løbere at få nogle positive og lærerige oplevelser i skoven og samtidig pleje det sociale sammenhold på tværs af klubberne.
U1 kurset afholdes d. 28-1. februar/ marts i Rødding. Se indbydelse her.
U2 kurset afholdes d. 27-1 februar/marts i Århus. Se indbydelse her.
Junior kurset afholdes 27-1 februar/marts i Hvalsø.
Det er en forårssamling med MTBO, alle kan deltage uanset niveau.
Information gives på juniorgruppens facebookside.Tilmelding via O-service.
Hvis du ikke kan finde kurset på O-service, så gå ind under indstillinger og sæt kryds under kurser, så skulle det komme frem.

Ungdomsudvalget

Unge Gormløbere klar til startMichael Buch Lorentzen og Henrik Holm, som allerede er aktive i klubben som ungdomstrænere, har gennemført DOF’s træner 1 uddannelse. Vi ser frem til at starte sæsonen op og fortsætte samarbejdet med de to nyuddannede trænere, fyldt med inspiration og energi.
Stort tillykke til Michael og Henrik.
Ungdomsudvalget.
Læs mere om kursusforløbet på DO-F’s hjemmeside

En af skiklubbens kerneaktiviteter er at lave langrends spor på golf banen Jelling For at kunne det kræves der jo noget materiel. Vi har i mange år har i mange år haft en gammel snescooter, og den har gjort det godt i årenes løb – men nu er den ved at være udslidt. Det er begyndt at blive lidt for spændende om den nu vil starte eller om den bryder ned et eller andet sted ude på golfbanen.
Men nu kan den komme på pension, fordi nu har vi simpelthen købt en splinterny snescooter.
Den nye scooter blev leveret ved en mindre ceremoni d. 15/1 hvor vi takkede de sponsorer der har gjort det muligt for os at købe scooteren helt uden at måtte brugen klubbens egne midler.

Snescooter 15.1.15

På billedet ses fra venstre:
Poul Erik Møller, formand for Folkeoplysningsudvalget, Vejle Kommune
Eigil Kristensen, formand for Fonden for Sandvad Sognegård
Bjarke, formand for skiklubben på scooteren
Christian Christiansen, Jelling Sparekasses Fond
Søren Beierholm, Jelling Musikfestival
Jeg vil gerne på skiklubbens vejne takke for denne støtte, som vil gøre det muligt for os at lave spor på golfbanen i forhåbentlig mange år fremover – ikke bare til glæde for vores egne medlemmer, men naturligvis også for mange andre skientusiaster i området.
Og kom så med den sne så vil kan få den prøvet af for alvor….

Esben Ø. Pedersen_JFM SprintEsben er en af klubbens nye unge medlemmer. Esben har siden sin start i klubben været meget trofast til træninger og selv meget aktiv for at komme ud at løbe i fremmede skove og deltog således også i både DM Stafet og DM Lang i sidste weekend.
Således dannede han sammen med Daniel og Filip Holm hold i D/H12 til DM Stafet og de blev nr. 7 ud af 23 hold. Flot resultat. Om søndagen blev han nr. 7 ud af25 ved DM Lang i Munkebjerg, igen et flot resultat.

Skal man udvikle sig som orienteringsløber, skal man dels være stabil til træning og man skal så tit som muligt ud at prøve kræfter med andre terræner. Esben er en af de mest stabile til klubbens tirsdagstræninger. Esben er her fra efterårs start kommet med I TVO, så han også træner om torsdagen og ser man i O-service på hans løbsaktivitet og konkurrenceaktivitet er den også høj. I 2013 deltog han således i kredsens U1 kurser og sommerlejr og 15 fremmede løb. I 2014 har han igen været med i kredsens tilbud om U1-kurser og sommerlejr og har indtil nu deltaget 17 løb, heri blandt DM Nat, DM Ultralang, DM lang og DM Stafet.
.Jeg havde fat i Esben efter divisionsmatchen den 7. september i Als, og spurgte om han kunne fortælle lidt om det at løbe orienteringsløb. Det ville han godt.
Esben fortæller: ”Jeg startede med at løbe orienteringsløb i starten af 2011, og jeg blev grebet af det, fordi jeg syntes det er sjovt både at løbe og komme ud at røre sig, og så kan jeg godt lide det med at skulle orientere sig på et kort”, og Esben fortsætter: – ”der er samtidig en masse rare mennesker, der tager sig af en, og snakker med en og kigger banen igennem, og man føler sig aldrig rigtig udenfor. Selvom man ikke er så god kan man alligevel komme med til stævner og konkurrere mod andre”. Esben slutter sin præsentation med at fortælle: ”Søndag den 7. september var jeg til divisionsmatch med en masse andre fra Gorm.
Løbet var meget fint, men en meget nem let bane. Alle poster handlede mere om fart end om orientering. Men der var også to steder hvor der var flere vejvalg, og så er det jo om at vælge det rigtige, og jeg syntes selv at jeg valgte rigtigt.”

K. K. Terkelsen, sept. 2014

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

 

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond