Ja, du læste rigtigt! Ved Danmarks vestligste punkt ligger Naturpark Vesterhavet i Varde Kommune, og i dette naturområde, som grænser op til Nationalpark Vadehavet, ligger et af nordens bedste områder for rulleski med opmærkede ruter. SkiPark Vesterhavet er opstået via et netværkssamarbejde imellem Danmarks Skiforbund og Blaavandshuk Idrætscenter, og er udpeget som officiel træningscenter af Danmarks Skiforbund. Planerne for SkiPark Vesterhavet er omfattende og vil blandt andet omfatte opmærkning af løjper, gennemførelse af turneringsløb i DSF, udvikling af store motions – og konkurrenceløb samt ophold for rulleski løbere og deres familier.

For at markere den officielle indvielse af SkiPark Vesterhavet afholdes der Lørdag d. 12. september 2015 et Åbningsløb på en af de nye markerede ruter.

Læs mere på www.skiparkvesterhavet.dk

Hvis ikke man vil nøjes med at læse reportagen bagefter kan jeg kun opfordre til at man melder sig til. Alle former for rul er tilladt (speed ski, klassiske ski, rulleskøjter).

Med venlig hilsen Bjarke Wolf

Lad det være sagt med det samme: Coast2Coast er ikke noget helt almindeligt løb- Det er et oplevelsesløb, hvor det ikke handler om at komme først, men derimod at have en god nat sammen med et hav af andre glade motionister. Løbet går tværs over Vendsyssel fra Skallerup Klit ved Vesterhavet til Palmestranden i Frederikshavn. Ideen bag løbet er at man starter, når solen går ned i vest på årets korteste nat – i 2015 d.24. Juni kl. 22.22. og bruger natten til at bevæge sig over til Østkysten og sige god morgen til den, når den står op der ved 04.16. Løbet afsluttes med et stort fælles morgenbord i et kæmpe telt på Palmestranden

Der er flere forskellige muligheder for at deltage i Coast2Coast: Løb, Bike & Run (2 personer deles om een cykel, MTB, Landevejscykler og nu også Rulleski. Siden løbet startede i det små 2012 har det udviklet sig et kæmpe arrangement med omkring 2700 deltagere og tilmeldingerne til især bike & run er hurtigt udsolgte, så man skal være på mærkerne. I 2014 var rulleski med som en prøve, hvor der var 8-10 rulleskiløbere med for at teste mulighederne. I 2015 udgaven var der så 62 tilmeldte rulleskiløbere der gav sig i kast med ruten på 70 km.

Jeg har tidligere læst om løbet og da jeg i vinters hørte at en af mine nordjyske venner skulle med sprang jeg også til. 

Efter velkomsttaler fra hele 2 borgmestre skød Løkken Kanonlaug løbet igang netop som solen dykkede under bølgerne. Så myldrede deltagerne på de forskellige dicipliner og distancer i forskellige retninger fra strandkanten – Løberne nordpå langs stranden og vi andre ind i landet for at få fastere grund under fødderne. Rulleski og løst sand er jo ikke den bedste kombination så der måtte traskes et stykke vej før der blev underlag – og plads! – til at komme på rullerne. Det første par km var lettere kaotiske fordi der udover alle deltagerne på cykler og rulleski også var flere hundrede biler på vej ad den enete vej væk fra Skallerup. Det løste sig dog efter et par km da ruten drejede mod Lønstrup. Næste terrænmæssige udfordring kom på vej ind i Lønstrup hvor vi skulle ned af en stejl bakke. Heldigvis var der kendte ruten og kunne advare på forhånd. Bakken kunne køres ned med forsigtighed og en stor plov, men mange valgte at tage skiene af og gå ned. Efter en forfriskning ved rutens første depot gik det videre ad småveje.

Vejret var noget noget nær perfekt. Lunt med en svag vestenvind og noget nær skyfrit. Det var tæt på nymåne så den var ikke til megen hjælp efterhånden som mørket faldt på for alvor. De fleste løbere og cykler havde en eller anden form for lygter med. Jeg så blandt andet et lille juletræ og en lyskæde, der var viklet om en taske på bagagebæreren på en cykel. Der var også batterilygter så kraftige som billygter. Der var et flot syn med alle de lygter både for og bag mig. Selv er jeg jo godt udstyret med pandelampe fra O-løb og efter et par vintres træning også godt vant med at køre i mørke, men det er alligevel noget særligt at køre gennem en skov i dybt mørke.

Efter at have kørt yderligere 10km med god plads omkring os mødtes rulleski- og løberuterne hinanden.

På vej ind i i Hjørring var der tæt trafik af løbere, cyklister rulleskiløbere og biler. Efter Hjørring skiltes rulleski ruten fra løberne og så var man pludselig nærmest alene. Kuperede og snoede bagveje vekslede med lange lige (Læs: kedelige) strækninger langs hovedvejen indtil vi kom frem til et depot hvor vi mødte løberuten igen.

At finde vej på coast2coast var et kapitel for sig. Ruten er kun meget sparsomt markeret, og jeg kom da også lidt væk fra den ved et par lejligheder men fandt dog let tilbage på ret spor. Det er meget nyttigt at være klar over at man selv skal finde vej og indprente sig ruten på forhånd.

Depoterne var et kapitel for sig. Det første kom efter 6 km. Der blev serveret lidt forskellige drikke. Jeg fik æblemost, men der var også andet. Næste depot efter 16 km, hvor julemanden tog imod og serverede pebernødder, og sådan gik det slag i slag. Der var depoter i alle småbyerne, hvor beboerne var gået sammen om at servere. Flere steder var der fakler eller anden belysning, der var med til at højne stemningen. Nogle steder også musik. Der var kanelgifler, hjemmebagte pandekager, chips, frugt og meget andet som jeg ikke fik smagt på. Desuden var der forskellige drikke foruden den fø omtalte æblemost og vand, cola, kaffe, kakaomælkk, vin og fadøl. Det var absolut ikke nødvendigt at medbringe fortæring selv. Mange steder langs ruten stod folk og klappede af os.

Stemningen var god hele vejen. Jeg hørte ikke en eneste sur bemærkning over mine rulleski, selv når jeg af og til var nødt til at gøre opmærksom på at nu kom jeg altså bagfra. Men der kom mange bemærkninger om at det var ”sejt”,”det turde jeg ikke”,”skie godt” (thøhø:),”I kører godt nok hurtigt” (fra cyklister!) o.s.v. Der kom flere interesserede spørgsmål til rulleski. Mit tempo var noget højere end løbernes, så efterhånden tyndede det ud vrimlen omkring mig. Jeg havde dog hele tiden mindst en anden rulleskiløber at følges med.

Efter en sidste stor bakke med en lang, hurtig nedkørsel –heldigvis med god overskuelighed og uden sving blev landskabet pandekage fladt og vejen snorlige. Her var det faktisk rart at det var mørkt for så kunne man ikke rigtigt vurdere hvor langt der faktisk var hen til gadelamperne i Jerup. Efter endnu et depotstop – denne gang med pandekager – gik det videre mod Strandby, hvor vi på havnen første gang mødte Kattegat. Så tog ruten et sidste lille sving ind i landet omkring Elling hvor vi atter blev genforenet med løberne og cyklisterne, før jeg endelig kunne trille over målstregen ved palmestranden til min velfortjente medalje. Jeg var fremme ca kl 02.40 – i god tid før solen stod op Der var mulighed for bad og der var morgenmad til alle deltagere. Jeg havde en rigtig god oplevelse ud af at deltage i Coast2coast. Der et helt specielt at løbe om natten uden gadelygter og sammen med en masse andre, især når vejret spiller med som i år. Jeg håber vi med tiden kan blive flere fra Gorm, jeg vil helt sikkert overveje at deltage igen til næste år.