Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Carl, Oscar, Sara og Anna

I år deltog 4 børneløbere fra GORM, Anna, Karl, Sara og Oscar i Sydkredsens sommerlejr på Kronhede Lejrskole ved Ulfborg fra d. 29/6 til d. 3/7.
Jeg deltog som medhjælper fra OK GORM lørdag og søndag, hvorefter Chris tog over. Det var en særdeles god oplevelse at være med.
I sommerlejren deltog ca. 90 personer, børn i alderen 8 – 13 år samt trænere, ledere og medhjælpere og en særdeles dygtig kok. Der var ca lige mange børn og voksne.
Det var en fornøjelse at møde så mange aktive, engagerede og glade børn og voksne. Børnene løb 2 baner hver dag. De voksne lavede baner, satte poster ud, samlede poster ind og skyggede løberne.
Dagsprogrammet var: smøre madpakke, morgenmad, oplæg til dagens program, formiddagsløb, spise madpakke, eftermiddagsløb, leg og spil, aftensmad, opsamling på dagens træninger og kl. 21.30 var alle i soveposen, og så var der ro. Hver eftermiddag var der gang i et spil rundbold. Børnene fandt selv ud af at gå til og fra, som de havde lyst til.
Børnene bliver udfordret på sværhedsgraden. Til gengæld har alle, der ønsker det, en skygge med, og skyggen evaluerer dagens løb med løberen.
Der bliver løbet almindelige baner, sprintbaner og stafet, og de ældste løbere (12 – 13 år) laver et lederløb, hvor de måske driller lidt med at sætte en post forkert ud.
Karl, Sara og Oscar var enige om, at stafetten var det sjoveste løb, for her var der en post på målområdet, hvilket gav mulighed for at heppe på løberne undervejs.

Opfordring til alle børneløbere i GORM: Deltag i U1-kurser.
Fra oktober til marts bliver der arrangeret 3 U1-kurser et sted i Sydkredsen. Her er der mulighed for at lære en masse om orienteringsløb, og du vil lære løbere på din egen alder fra andre klubber at kende.

Se billeder fra sommerlejren her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Tilmelding til Gorm-3-dages på Gorm Events

Indbydelsen til Divisionsmatch i Højgaard, d.25/8 er klar.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond