Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


OK Gorm var af Naturstyrelsen ved skovløber og naturvejleder Rikke Dyping Jensen blevet spurgt, om OK Gorm kunne hjælpe med et orienteringsløb for tre 7. klasser fra Billund.
Det valgte klubben at sige ja til, og KK påtog sig opgaven med at organisere det.
Asta og KK satte poster ud i går søndag. Banen gik IKKE alene rundt på de befæstede stier, men også ud over heden. Den meget regn, vi på det seneste har fået, gjorde specielt turen over heden til en ganske våd affære.
Eleverne mødte op i almindelige kondisko, som uden besvær slipper masser af vand ind. En enkelt af pigerne mødte også op i højhælede støvletter, og da jeg i introduktionen med 100% sikkerhed kunne love, at alle ville komme i vand og ville få våde sko, kunne jeg godt se på pigen, at hun hellere ville have været et andet sted. Hun gav da også udtryk for, at hun mente hun ville dø. Jeg beroligede hende med, at det sikkert ville ske, men i hvert fald ikke i dag.
Hun tog dog mod udfordringen, og da hun kom i mål var hun egentlig ganske stolt over sin bedrift, selvom støvletterne var fyldt med vand.
Efter en kort teoretisk klassevis intro til kort, orienteringsløb og kompas var eleverne på ½ times terrænvandring i 6 grupper. Så var der også behov for en madpakke.

Efter madpakken blev eleverne sendt ud på en 4.4 km bane. Ikke alle gennemførte, da nogen var nød til at korte banen af for at overholde sluttidspunktet 11.50. Men havde eleverne været ved bålhytten som planlagt kl. 09.00, ville stort set alle have kunnet gennemføre banen. Eleverne kom på cykel og de sidste var første fremme 09.35.

Selvom påklædningen måske for mange ikke var det mest velegnede til orienteringsløb, og selv om alle kom i vand til op over anklerne, fejlede humøret intet. Vi fra Gorm fornemmede, at alle havde en god dag, og at de cyklede tilbage til Billund med en god orienterings- og naturoplevelse.
Tak til alle Gormhjælperne på dagen: Lilly, Niels, Inger, Hans Christian, Bent og Asta.

kk

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond