Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Div.Match28.8 022
Sæsonstarten i 2. division faldt i år søndag den 6. marts og OK Gorm kom rigtig skidt fra start. Modstanderne var OK Esbjerg, Fåborg OK og FROS/Melfar OK (Fredericia og Middelfart) og kun OK Esbjerg kunne vi dengang slå.
Efter denne match udtalte formand Ole Binder: -”Vi slår dem til efteråret, når vi igen skal møde de tre klubber den 28. august i Munkebjerg!”
Noget af en påstand, men ikke desto mindre er det, hvad der er sket. Her søndag eftermiddag , hvor det officielle resultat fra Munkebjerg foreligger, viser resultatet, at OK GORM vinder alle efterårets tre matcher. GORM vinder med 116-106 over FROS/Melfar, med 115-103 over Faaborg og 130-63 over Esbjerg.
Da matchen mellem FROS/Melfar og Faaborg slutter 113-113, betyder det, at slutstillingen i 2. division bliver: FROS/Melfar 9 point, GORM 8 point, Faaborg 7 point og Esbjerg 0 point.
Da de to bedst placerede i 2. division får lov at møde de to tabere i 1. division, får OK Gorm altså chancen for efter et år at vende tilbage til den bedste række.
Det skal ske den 23. oktober i Nørreskoven i Aabenraa.
Modstanderne her bliver formentlig Odense OK og HTF. Dem har vi begge slået før, så hvis vi igen kan stille talstærk op som i dag, hvor 50 Gorm løbere var i skoven, er der gode chancer for tilbagevenden til 1. division.
Når Gorm i dag vandt, skyldes det dels stor deltagelse, men også mange gode resultater. Således var der OK Gorm vindere på bane 5A, 5B og 6 og der var derudover top 5 placeringer på bane 10, 7, 4, og 3.
Der var ikke overvældende mange ungdomsløbere med, men de, der var med, gjorde det godt, således vandt Johanna W Hvistendahl, Begynder, Anna Schack Andersen, D10, Esben Ø. Pedersen, H 14, Rasmus Ravn Pedersen, H16B og Jens Christian V. Petersen, H16.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Vintercup/lørdagsløb
Så er planen for årets lørdagsløb med vintercup klar. Se HER ..

Find OK Gorm på facebook HER
Startsteder o-løb

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond