Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

2015-08-30 08.16.22-2Der er en lang tradition for at invitere til stafetten Midgårdsormen efter DM mellem. I år blev den løbet i Kolding Skov med base omkring gymnasiet. Mange Sjællændere og nogle andre fra landets fjernere egne fik sig et par timers søvn i telte på boldbanen, inden stafetten blev sluppet løs kl. 4.30.

Vejret var fantastisk – ikke en vind rørte sig, og det var lunt. Der var skabt en fin stemning i nattens mørke med ophængte lamper i et større samlingstelt uden sidevægge.

Gorm deltog med et enkelt hold i klassen Thor. 8 løbere skulle nu afløse hinanden de næste 5 timer. Poul Erik havde været primus motor, som så ofte før, og fik samlet holdet, lavet en tidsplan, sat telt op og var med på sidelinjen hele løbet igennem. Han forsøgte endda hen på formiddagen at vriste en præmie ud af stævneledelsen for at være det bedste hold fra Sydkredsen.

Holger leverede vel nok den mest imponerende præstation, da han til langt ind i førsteturen holdt trit med landholdsløberen Tue Lassen og lagde dermed hårdt ud med en placering som nr. 6. Vi var nede og vende på en 10. plads (2 sekunder fra en 9.) men sluttede på en sikker 7. plads ud af de 27 startende. Der var selvfølgelig små udsving undervejs i stillingen. Det kan du læse mere om HER.

Vi gennemførte alle 8 uden at miste en post. Det klappede vi lige os selv på skulderen for. Vi leverede en god og stabil holdpræstation. Andre klubber (også i Vejleområdet), som havde hurtigere tider end os, faldt stille og roligt fra på grund af fejlklip, og vi arbejdede os på den måde nogle pladser op i tabellen.

Tak til Kolding OK for et fint stævne og god speakning undervejs. Også tak til mine holdkammerater Holger, Joakim, Poul Erik, Pernille, Hans, Nina og Josefine for god gejst, for at holde hovedet koldt og for at være klar til tiden.

Hilsen Jørgen Damgaard

2015-08-30 08.48.56 2015-08-30 08.56.49-1

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Find OK Gorm på facebook HER
Startsteder o-løb

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond