Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Klubfest 6.11.15 018

Fredag d. 6. november var omkring 40 medlemmer fra OK GORM samlet på Kollerup Skole. Aftenen startede med en reception, hvor årets DM-medaljetagere blev hyldet med Gormkrus og gaver fra Sportens Venner og JFS.  Herefter fik klubmestrene tildelt vandrepokaler og ”klubmester-løbetrøjer”, for en gangs skyld måtte Søren German se til fra tilskuersiden, for det er mindst 5 år siden han sidst har gjort det, men forandring fryder. Efter receptionen blev serveret lækker grønsagssuppe med bacon og hjemmebagt brød til de sultne maver. Den mexicansk inspirerede buffet var både lækker og populær, og blev indtaget uden der blev anledning til alvorligt håndgemæng ved buffeten, selvom der var nogen, som ikke lige kendte deres plads i køen.    Formanden havde fortsat travlt, han skulle jo også have uddelt ”den hvide dame”, som dette år tilfaldt Anette Lund, som åbenbart havde givet den fuld gas til klubmesterskabet, men måtte jo have holdt lidt igen til divisionsmatch for at opnå den ære at få besøg af ”den hvide dame” det næste år. Der blev plads til, at nogle af ungdomsløberne fik fortalt om den dejlige efterårstur til Vestjylland, som både var orienteringsmæssigt lærerig, men også en god tur, hvor de fik lært hinanden at kende meget bedre. Det kan absolut anbefales!
Bente Ringive uddelte ”Jens Kristian Laursens æresplatte”. Den gik som fortjent til Bodil Nygård, som gør en kæmpe indsats i klubben, som f.eks. på en aften som Klubfest, hvor hun havde sørget for at alt klappede. Hun er et lysende eksempel på at OK Gorm er andet end eliteorientering.
Inden desserten var vi i hallen til en venskabelig kappedyst, hvor Ole, Erik, Inger og Lene havde fordelt sig på 4 sjove poster. Så var der dessert, som var hjemmelavet blommekage med smuldredej, helt perfekt.
Nu var klokken allerede blevet langt over 22, tiden var gået meget hurtigt og der var sket så meget at vi sikkert har glemt noget, men det var en skøn aften i godt selskab, lige som det nu engang altid er.
Nanna og Stig Knudsen

Klubfest 6.11.15 008
Klubfest 6.11.15 048

Billedtekster: Stor billede: Klubmestre, nederst til venstre: Danske mestre, nederst til højre: Bodil fik af Bente tildelt Jens Kristian Laursens æresplatte.

Se flere billeder her

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Find OK Gorm på facebook HER
Startsteder o-løb

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond