Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

IMG_1921

Op- og nedrykningsmatch 1. og 2. division i Åbenrå Nord 27. september.

Mudder, mudder og atter mudder! Grøfter både oppe og nede! Ufremkommelig og svær skov! Manges oplevelse af dagens løb, var præget af de vanskelige forhold i skoven. Men når så det er sagt, så var der bestemt også positive ting at nævne, på en dag, hvor vi altså tabte til både HTF og Odense, og dermed er tilbage i 2.division.

Vejret var fuldstændig fantastisk, kortet var godt og ingen blev disket. Formanden pointerede, at vi gjorde, hvad vi kunne, en anden sagde, at dem, der var med til løb i dag, gjorde det alle sammen godt, men at vi bare manglede lidt flere Gorm-løbere.

Nu er vi så rykket ned, og kan vælge udelukkende at begræde dette. Men da kan det måske være godt i stedet at lytte til henholdsvis Dorthe og Jørgen: Nu har vi chancen for at vinde 2. division, og næste års divisionsmatcher vil byde på nye og spændende skove. Dertil kommer, at vi som klub kan få lov til at lave løb for dem i 1.division, hvilket typisk er løb med mange deltagere.

Var det så spild, at tage helt til Åbenrå for at løbe divisionsmatch? Nej! Som Maria siger, så er det bare så fedt og anderledes at deltage i divisionsmatcher fremfor almindelige konkurrencer. For lige netop til disse løb handler det ikke bare om at vinde. Det giver noget til selvværdet og klubfølelsen, at man kan være med i det store pointregnskab for klubben, også selvom man ikke vinder.

Til alle jer, som deltog i dag: ”Tak for en rigtig herrefight!” Til jer andre, der var forhindrede i dag: ”Vi glæder os til næste gang, hvor I forhåbentlig er med.”

Hvis du er interesseret i dagens resultater – se her!     Og billeder fra dagen kan du se her.

Hilsen Marianne

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Program for natløb ses HER
Klubmesterskaber DAG 2018 -Se INDBYDELSE
Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond