Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

findvej250415
Så er det på lørdag det sker – indvielse af vort nye Find vej projekt.  Et projekt, hvor vi som klub yder vort bidrag til byen ved at prøve at få turister og gæster til at blive lidt længere – bare 5 minutter, som de sagde i Fakta.
Det sker med borgmestertale og klipning af blå bånd, som tegn på den officielle åbning kl. 10.00.
OK Gorm (Søren Germann)  har fremstillet et kort over monumentområdet, som vi kalder Kongernes Jelling. Det er området omkring Jelling Kirke, omkranset af den fantastiske palisade, men også den centrale del af Jelling By er med på kortet med det nye oplevelsescenter Kongernes Jelling, UCL og Byens Hus.
På kortet er der placeret 20 poster, der hver har en historie. Posterne er IKKE markeret i området. Det tillader nationalmuseet ikke, i stedet er der til hver post knyttet et foto med en bogstavkode. Kombinerer man koden med det rigtige postnummer i et skema under billederne, vil man med den rigtige løsning få en kvittering: en vigtig passage på den store runesten.

Spændende historiefortælling

De 20 historier har vi haft museumsleder Hans Ole Matthiesen, Kongernes Jelling og journalist Leif Baun til at fortælle. De 20 historier kan man få enten ved at læse dem i den 8-fløjede folder eller få dem via sin smartphone, hvor vi har haft et par skuespillere til at stå for indtalingen af lydfilen.

Mobilquiz

Efter turen vil man også kunne teste sin viden. Hvad er det, man har hørt/ læst eller set på turen.  Der er to sæt af spørgsmål, som man kan få på sin smartphone: 1) Harald Blåtands Jelling 2) På tur i Jelling.
Alt det er et permanent tilbud og de nye foldere vil efterfølgende gratis kunne hentes i Jelling Kro, Byens Hus, Jelling Camping, Fårup Sø Camping og naturligvis i Kongernes Jelling, når det nye oplevelsescenter åbner den 6. juni.

Aktiviteter på dagen.

Kl. 11.00 er der mulighed for at deltage i en landsdækkende mobilquiz på en lille orienteringsbane med markerede poster, igen er det mobiltelefonen, man skal bruge.
Hvis man kan klare de fem spørgsmål er man med i konkurrencen om en iPhone 6.
For de mindste  er der også mulighed for at få taget tid på en sprintbane rundt om Smededamssøen med EMIT-brikker.
Kl. 14.00 slutter arrangementet.

Opfølgning

Tre søndage i maj, den 3., 10. og 17. maj i tidsrummet 10.00 – 11.00 kan alle komme og prøve familie- og motionsorientering ved Abrahamsens Gård.

 

Palisade

Palisade

 

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Vintercup/lørdagsløb
Så er planen for årets lørdagsløb med vintercup klar. Se HER ..

Find OK Gorm på facebook HER
Startsteder o-løb

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond