Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Årets danske mesterskaber på Sprintdistancen blev i år afholdt i Støvring by. Vejret viste sig fra den flotteste side med solskin og stævnepladsen lå smukt placeret ved Støvring skole, hvor man kunne følge løberne i området og se Eliten på publikumsposten.
Målsætningen var høj, Poul Erik mente, at det sagtens kunne blive til 6 medaljer til Gorm (vi var 8 deltagere med). Sprintbanerne var meget reelle og der skulle løbes rigtigt stærkt. Samtidig stod et par poster virkelig tæt, så det var med at have styr på numrene. Her blev en del disket. Lad mig afsløre med det samme, det blev ikke til 6 medaljer, men til 3 flotte guldmedaljer. Josefine vandt suverænt D20 klasse med mere end 1 minut til nummer 2. Asta vandt D70 og undertegnede vandt (også suverænt) D40 klassen. Anette var meget tæt på medaljerne, men lavede desværre en fejl ved anden sidste posten. Esben blev nr. 15 i H16. Strib blev nr. 6 i H65. I samme klasse blev Poul Erik nr. 8. KK blev nr. 6 i H70.
Præmieoverrækkelsen trak lidt ud, da Eliten løb efter alle andre. Os der skulle til Rebild på vandrehjemmet, var derfor først tilbage kl. 19. Men efter et bad var det tid til at fejre både fødselsdag og dagens guldmedalje. Men sengetid blev ikke senere end kl. 22, så vi kunne være veludhvilede til søndagens udfordringer i Rebild bakker.
DM Ultralang i Rebild Bakker – Ja ordene siger det hele.
– Set gennem D40 øjne!


Det var med optimisme fra lørdagens guldmedalje, men også med en viden om, at dette var en hel anden udfordring. Med et halvdårligt knæ og 10 km i udsigt i Rebild Bakker og Rold Vælderskov, ja så var det med et højt spændingsniveau, jeg var klar til start. Målsætningen var en medalje, hvis kroppen kunne holde til det. Den første halvdel af banen løb vi i Vælderskoven. Og her gik det faktisk rigtig godt. Det var knap så kuperet og forholdsvis let orientering med et par udfordringer på lange stræk. Da jeg klippede væskeposten, havde jeg indhentet hende der startede 6 minutter før mig og det kørte egentligt rigtigt godt. Da vi når ca. halvdelen af banen bliver jeg indhentet af hende der startede 3 minutter efter mig og vi løber et stykke tid 3 sammen. Men så rammer vi bakkerne i Rebild. Jeg bliver rigtigt mærket af stigningerne og på et udenoms vejvalg på flad vej får jeg krampe og må se de andre to løbe fra mig. Resten af banen bliver en kamp mod tiden, bakkerne og krampen i benene. Jeg kommer igennem banen på 1 time og 47 minutter. I alt blev det til 12.8 km og en bronzemedalje. Så efter kampen med krampen er jeg virkelig tilfreds med medaljen.
Asta gentog gårdagens præstation med endnu en guldmedalje i D70. I H65 blev Strib nr. 11, Poul Erik blev nr. 13 og Flemming blev nr. 21. KK var til freds med sit løb, som rakte til en 6. plads i H70. Esben måtte desværre udgå med en skade. Anette løb kun 45 minutter, da hun er i genoptræning efter en skade og Josefine sprang over langdistancen, da hun stadig bøvler med en skade i foden.

Tak for en god weekend med solskin og kilometer i benene. Og medaljer til pigerne fra Gorm!

/Pernille

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Program for natløb ses HER
Klubmesterskaber DAG 2018 -Se INDBYDELSE
Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond