Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


Årets første DM weekend efter corona nedlukningen fandt sted lørdag og søndag. (Billedet er fra starten lørdag).

Lørdag skulle der i Aggebo-Græsted Hegn på Nordsjælland findes en vinder på mellemdistancen. Stævnet var pga. corona restriktioner opdelt i to dele med start over det meste af dagen. De ældste (ældre end 54) startede fra kl. 10 og de yngste (under 55 år) løb i skoven fra kl. 14. Sidste løber var vel i mål omkring kl. 18. Der var ingen stævneplads og man skulle forlade parkering umiddelbart efter målgang, så der ikke samledes for mange mennesker. Alt dette fungerede faktisk meget godt.
Aggerbo Græsted er en typisk Nordsjællandsk skov med lækre åbne områder kombineret med tætte partier med bregner og brombær. Der skulle løbes hurtigt i de åbne hvide partier modsat de grønne områder, hvor man skulle have meget fokus på teknik og dermed skulle noget ned i tempo.
Toke løb et fornuftigt løb og sikrede sig en flot sølvmedalje i H35 kun slået af tidligere landsholdsløber og nuværende landstræner Tue Lassen. Toke havde en stabilt løb med kun få mindre fejl.
Flemming kunne fortælle, at han smadrede sit kompas allerede i begyndelsen af løbet. På det tidspunkt lå han faktisk til en flot niende plads. Han måtte dog, pga. det manglende kompas, se sig slået af lidt flere. Strib løb et fornuftigt løb, men endte udenfor medaljerækken på 6. pladsen. Nina blev nr. 8 i D21 og undertegnede blev nr. 6 i D40. Flere af klubbens resultater kan ses på stævnets hjemmeside. Der kan også nørdes o-track, hvis man har lyst til det – Link til stævnets hjemmeside

Søndag skulle de hurtige sko frem. DM sprint 2020 i Hillerød. Igen var starten fordelt over hele dagen. Desværre var der ikke så mange af klubbens medlemmer til start, alligevel blev det til 2 medaljer. I H60 blev Strib nr. 3 og sikrede sig dermed klubbens 2. medalje i weekenden. Han var ellers ikke tilfreds med sit løb, da han kom i mål, men det rakte alligevel til en flot bronzemedalje.
Weekendens 3. medaljer sørgede formanden for med en 3. plads i D40.

Da vi ikke kunne tage ophold ved start og mål, så er der ikke så mange billeder fra dette stævne. Medaljer bliver tilsendt efter stævnet.

/Pernille

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Træningsplan for efteråret 2020
– også for nye og nyere medlemmer

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond