Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling


I OK Gorms rekrutteringsudvalg er man glade og tilfredse. ”Vi har i alt haft besøg af godt 60 forskellige gæster i alle aldre, fordelt på 15 – 40 pr. gang”, siger Ole Hvam fra udvalget.
En af de trofaste familier har været familien Jørgensen, hvor Helene Jørgensen beskriver forløbet således:
”I dag afholdt OK Gorm det sjette og sidste familieorienteringsløb fra Abrahamsens gård i Jelling. Vejrguderne var atter en gang med os, og i dag kunne vi tilmed samle årets allerførste anemoner med hjem.
Mange familier mødte op med børn i alle aldersklasser, og alle gjorde deres individuelle valg; lang eller kort rute, en hyggelig gåtur med ungerne i hånden eller indbyrdes konkurrencer. Min egen datter(3 år) bippede fire poster med far, som så pænt måtte vente ved mållinjen, indtil jeg kom ind og kunne overtage pasningen. Vores drenge(6 og 9 år) løb den korte rute og nyder at prøve at tyde kortet.
I vores familie har de her søndage været et højdepunkt i ugen, som vi alle ser frem til. Her tager vi sammen ud i naturen og er fælles om vores motion – uden at følges hele vejen. Alle bliver udfordret på deres eget niveau, og vi kan tage hjem igen og sammenligne kort, rutevalg, (fejl?), udfordringer mm.
For os er det helt klart, at hele familien fortsætter med at gå til orienteringsløb, og vi glæder os til tirsdag den 2. april, hvor træningen starter op fra Abrahamsens Gård kl 18.”
Asta Terkelsen fra rekrutteringsudvalget har følgende konklusion på familieorienteringsforløbet: ”Det har bare været så dejligt at se familierne komme igen og at se, at de har taget naboen med. Det er dejligt at se familier med børn i alle aldre være aktive og samtidig hygge sig i skoven. Det er dejligt at se børn på 8 -9 år allerede være så fortrolige med skov og kort, at de tør løbe fra forældre og mindre søskende. Og det allerbedste er, at flere har tilkendegivet, at de har lyst til at møde op til vores tirsdagstræning, som starter tirsdag d. 2. april kl. 18.00.
Alle skal være velkommen.

Se flere billeder fra dagens familieorientering

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Tilmelding til Gorm-3-dages på Gorm Events

Indbydelsen til Divisionsmatch i Højgaard, d.25/8 er klar.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond