Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

DM Mellem Asta guld
13 Gormløbere var lørdag deltagere i de danske mesterskaber i mellemdistanceorientering i Munkebjerg ved Vejle. Det blev til fire medaljer, to guld og to sølv – en medalje mindre end den medaljehøst  formand Ole Binder til avisen havde stillet i udsigt som en mulighed.
Asta Terkelsen og gemalen K. K. Terkelsen sikrede klubben de to guldmedaljer i klassen D70 og H70.
Asta havde, som hun udtrykker det, ” et i det store hele et fejlfrit løb” og slog den evige rival Inge Jørgensen, OK Roskilde med 23 sekunder. Inge Jørgensen som i øvrigt er regerende verdensmester på sprintdistancen i aldersklassen.
Den anden guldmedalje sikrede gemalen Karl Kr. Terkelsen i H 70. I en klasse med 25 deltagere vandt han med overlegne 2.23 min. foran Arne Grøndahl, Søllerød OK, trods et bom på tre minutter på post 8.
Medaljeforventninger var der også til Josefine Lind i D20. Josefine lavede flere mindre fejl på den første del af banen og lå ved radioposten midt på banen som nr. fire, men på en rigtig god finish lykkedes det hende at slutte på en andenplads kun 17 sekunder efter Miri Thrane Ødum, OK Øst, Birkerød som ved sommerens Junior VM blev nr. 5 på den lange distance.
Den anden sølvmedalje til OK Gorm var også signeret Terkelsen. Sønnen til Asta og KK, Chris Terkelsen, tidligere mangeårig landsholdsløber, synes ved at være sine skader kvit og havde, på nær et bom på et minut på post 3, et godt løb og måtte derfor se sig slået af en anden tidligere landsholdsløber Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK med 43 sekunder.
De øvrige Gormløbere sluttede på nær Anette Lund i D50 godt nede i deres respektive klasser. Anette – også en af dem der var medaljeforventninger til, sluttede lige uden for medaljerækken på en 4. plads.
Løbet blev afviklet i Munkebjerg skovene i den østlige del, hvor der ikke har været afviklet løb siden 1995.
OK Snab, som var stævnearrangører, leverede et flot stævne med gode teknisk og fysisk krævende baner i et nogle steder stærkt kuperet terræn med meget varieret og detaljeret kurvebillede.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

HUSK:

Resultater – NATCUP Skærbæk Samlet resultat

Divisionsmatch d.14/4-2024 for alle i klubben: Invitation.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond