Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: maj 2018

Strib var flyvende i går lørdag i Hillerød. Med et stort set fejfrit løb sluttede han i en tid, der lå tæt på forventet vindertid for banen. En af de tidligt startende favoritter, Janne Brundstedt fra Roskilde OK, var kommet banen rundt på 12.22, og det så, før Strib startede, ud til at skulle blive dagens hurtigste, men da Strib løb i mål viste måluret 11.28. Det danske mesterskab var i hus i sikker stil.

Strib var da også slemt tilfreds: -”Nu har jeg satset på det i fire år, så det var da på tide det lykkedes”.

Strib var ellers ikke i den bedste forfatning. Som optakt til DM Sprint i Hillerød var han deltager i Fynsk Sprint Cup i sidste weekend med to løb i Middelfat pinsedag og 2 løb i Fåborg anden pinsedag. Begge dage havde han styrt på asfalt og grus. Det var bestemt synligt på ben og arme, men værst var styrtet i Fåborg, hvor et par ribben også var blevet trykket. Men Strib er en mand der bider smerterne i sig, og det var altså ikke nogen hindring for ham at blive hurtigste mand i H70 til DM.

OK Gorm var repræsenteret ved yderligere tre løbere. K. K. Terkelsen i H70 havde et ganske pænt løb og var kun 6 sekunder fra en bronzemedalje. Asta havde problemer med at læse kortet, fandt ikke de små passager og blev andensidst i D70. Anette sluttede som 10’er i D50.

Pernille måtte på dagen melde fra. Var endnu ikke klar efter sit sammenstød med Jørn Andersen, HTF, til Fynsk Sprint Cup i Fåborg.

Der var utrolig flotte rammer omkring dette års DM Sprint. Starten gik på østsiden af Slotssøen med smuk udsigt ind mod Frederiksborg Slot og mål var lige syd for slottet omkring Fisketorvet. På vejen til start skulle alle løbere igennem slotsgården.

Resultater ses her


Klasselokalet og smartboardet var for en dag byttet ud med sol og sommer, den grønne skov, frisk luft, røde kinder og store smil, da 360 elever fra 10 af omegnens skoler deltog i Skolernes Find vej Dag.
Gadbjerg Skov var løbsområde med stævneplads på sportspladsen vest for hallen. I skoven ventede 30 poster på at blive fundet inden for 30 minutter. Løbet var et såkaldt mangepostløb, hvor de i alt 20 forskelige klasser startede med 10 minutters mellemrum.
Klasserne fik en kort instruktion før start og fik blandt andet at vide, at hvis tiden blev overskredet gav det et straf strafpoint for hvert overskredet minut. Eleverne løb sammen to og to og posterne kunne opsøges i valgfri orden. Nogle elever var naturligvis mere fokuserede end andre, nogle løb, nogle hyggede sig og havde også tid til at snakke. Lad det være sagt med det samme, ingen fandt alle poster. Vinderen af konkurrencen var den klasse der havde fundet flest poster i gennemsnit pr. elev.
Resultatet af Mangepostløbet: Bedste gennemsnit for de elleve 6. klasser var Firkløverskolen – Ikær med et gennemsnit pr elev på 9.89 klippet post, og bedste gennemsnit pr. elev for de ni 7. klasser var Bredsten-Gadbjerg med et gennemsnit på 11.11. klippet post pr elev.
Efter mangepostløbet var der et sprintløb med elektronisk tidtagning. Har var der en kort rute med 10 poster, der skulle opsøges så hurtigt som muligt. Ruten var afmærket, så det var ikke orienteringen der talte, men alene det at løbe hurtigt.
Hurtigste 6. klasses elever:
Piger: Emma fra Firkløverskolen Elkjær (6. klasse), der løb ruten i imponerende 59 sekunder.
Drenge: Thomas fra Givskud og August fra 6. c, Bredagerskolen begge i 1.06 min
Hurtigste 7. klasser:
Piger: Luna fra 7.1 Bredagerskolen i 1.08
Drenge: Nikolaj 7. b, Bredsten-Gadbjerg, Rasmus D., Bredsten-Gadbjerg og Mathias E., Søndermarken. Alle i tiden 1.02

Se resultatlister her. MANGEPOSTLØB  og SPRINT
Det er tredje år i træk, at Skolernes Find vej Dag bliver afholdt for elever over hele landet, og på landsplan har flere end 4.000 elever fundet vej i løbet af dagen. OK Gorm var arrangør. Af stævnet i samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund. Skolernes Find vej Dag er støttet af Nordea-fonden.
Lasse Gasbjerg, lærer fra Bredagerskolen havde ros til arrangørerne: -” Sammen med eleverne havde vi en rigtig god dag i skovområdet omkring Gadbjerg. OK Gorm havde forberedt et program, hvor både orienteringsløbet og sprintkonkurrencen var utrolig populær. Det velorganiserede program gjorde, at elevene tog det alvorligt og fandt ud af, at løb også kan være sjovt. Eleverne fik lov til at bruge det rigtige udstyr, hvilket var motiverende og spændende for dem”.
Elevernes deltagelse tæller også med i rekordforsøget på World Orientering Day – et verdensomspændende initiativ, der er arrangeret af det internationale orienteringsforbund IOF. Målet er at 500.000 skal deltage i orienteringsaktiviteter over hele verden i løbet af ugen. Om det lykkes at nå målet, bliver offentliggjort i løbet af nogle uger. Læs mere om World Orienteering Day på http://worldorienteeringday.com/

Se billeder fra dagen her.

På en dejlig lun 2. pinsedag var 6 Gorm-løbere i Faaborg til 2. etape af Fynsk Sprintcup. Stævnepladsen var på byens torv lige i centrum, og her var også målet.
Både prologen og finalen krævede koncentration og opmærksomhed, da der var masser af detaljer at læse på. Det resulterede for flere løbere i at posten stod på den “forkerte” side af en mur eller et hegn. Et sted var posten også helt væk! Det viste sig at en ældre herre ikke synes, at posten skulle stå på “hans” vendeplads, så han havde taget den og lagt den i sit bagagerum! – og han ville ikke aflevere igen. …det gav lidt snak.
Begge løb var afvekslende og sjove. De mange baggårde og gyder gør Faaborg til en rigtig fin sprintby.
Strib var den Gorm-løber der klarede sig aller bedst. I de 4 løb fik han 3 første pladser og en 2. plads, hvilket samlet set gav en velfortjent første plads i H70, med hele 12 minutter ned til 2. pladsen.

Fynsk Sprintcup er et godt og sjovt arrangement, som varmt kan anbefales til ALLE løbere.

     


10 Gormløbere benyttede sig af det fantastiske pinsevejr til i dag at deltage de to førte afdelinger af Fynsk Sprint Cup.
Som der står i indbydelsen er det 8. gang fynske orienteringsklubber slår sig sammen og holder sprint cup, et arrangement med 4 løb over to dage. I dag, pinsedag, var Middelfart arenaområde.
Prologen blev afviklet i Middelfart City og P-hus. Specielt parkeringshuset med de 5 planer over hinanden voldte flere løbere problemer. KK blev på det nærmeste parkeret her.
Finalen var med start og mål på stævnepladsen i nordenden af Teglgårdsparken, hvor også løbet foregik. Indtil 1911 var det officielle navn “Sindssygeanstalten ved Middelfart”. Et smukt parkområde med mange smukke gamle gule bygninger.
Med undtagelse af KK der altså blev ”parkeret ” i P-huset klarede Gormløberne sig pænt. Bedst var hans Christian Strib, der med en 2. og en 1. plads sammenlagt fører H70.
Se alle resultater her
I morgen går turen igen til Fyn, hvor det er Fåborg der skal lægge gader og baggårde til.
Vejrudsigten lover at Fyn vil være fin også i morgen.


I superstrålende vejr var gårsdagens træningsaften lidt anderledes end sædvanlig. Træningen var lagt til Engelsholm og startede allerede kl. 17.30, da naturvejleder Peer Havskov Høgsberg Kristensen eller bare Peer Høgsberg var inviteret til at komme kl. 19.00 for at fortælle om den lokale natur, kultur og historie.
Claus stod for træningen og emnet var postdefinitioner. Man blev tvunget til at læse og forstå definitionerne for at finde posterne i rigtig rækkefølge, da der på flere af posterne ikke var numre. Det lykkedes da at komme til den forkerte post et par gange for mig – jeg bilder mig ind, at jeg i den henseende ikke stod alene med den oplevelse.
Efter endt løb havde Poul Erik gjort grillen klar, pølserne blev lagt på og kartoffelsalat, sennep og ketchup og en øl blev fundet frem. Rigtig sommerhygge ved bålhytten ved Engelsholm sø.
Mens vi spiste færdig tog Peer Høgsberg over og fortalte om landskabets dannelse og skovens tilblivelse. Vi fik noget at vide om tunneldale, smeltevandsfloder, vandskel og om flora og fauna omkring Engelsholm.
Peer Høgsberg er en fantastisk formidler.

Aftenen sluttede af med en tur rundt om Engelsholm slot, så historien om slottet fik vi også. At det måske er vor verdensberømte astronom, Thyco Brahe, der har tegnet slottet for sin bror, Knud Brahe, der købte stedet i 1590.
Vi fik også historien om Margrethe Lange, som hver nytårsnat går på søen og kommer et skridt nærmere slottet.
Siden 1939 har der været højskole på stedet. I dag hedder forstanderen Jakob Bonderup.

Trekant-O er 5 orienteringsstævner for børn på 5 torsdage i maj og juni måned, arrangeret på skift af de 5 klubber i trekantområdet.
Trekant-O er en mulighed for at komme ud og prøve kræfter med et “rigtigt” o-løb i trygge rammer. Det er tænkt som et tilbud til de yngste og dem uden så meget løbs-erfaring, men med de mellemsvære baner er der også udfordringer til de mere øvede.
Der er 3 baner, der svarer til begynder, let og mellemsvær. Efter løbet er der frugt og noget at drikke.

Se indbydelsen til alle 5 løb her.

Se INSTRUKTIONEN til 1. løb den 17. maj her

Træningen tirsdag d.15. maj foregår i Engelsholm Skov. Der er parkering ved slottet. Gå derefter hen langs søen til bålhytten, hvor der er start og mål.
Claus har lavet nogle super baner. Der kan startes kl. 17,30, og vi kører fra Brugsen i Jelling kl. 17,00.
Efter træning er der tændt op i  grillen, og i kan grille jeres medbragte mad.
Kl. 19,00 kommer  naturvejleder Per Høgsberg, og fortæller om naturen vi  bruger så meget som o-løbere.

Vel mødt til en hyggelig aften.


Selvom Find vej dagen lørdag var en del af hollænderugen, kom der ingen hollændere forbi OK Gorms Find vej base på plænen lige øst for Gorms Torv . Derimod havde vi besøg af en litauer, Gediminas Trimakas, som for tiden bor i Jelling, fordi han er i gang med at tegne kort til VM i orienteringsløb, der skal afvikles i trekantområdet i 2020 med OK Gorm som medarrangør.
Vi havde også besøg af en afghansk familie. De bor også her i Jelling på Røde Kors centret. Det var Mustafa med sin far og lillesøster, der skulle prøve at finde vej i Jelling. Så selvom hollænderne manglede, var der bestemt et internationalt snit over Find vej dagen.


Af lokale havde vores nye medlem Alma Støjberg lokket sine veninder, Johanne, Karoline og Mathilde med. De tre veninders mor Lise var også med rundt på den lange bane (3.2 km).
Vejret var aldeles strålende. Alma og veninderne nød det da også, som Karoline sagde; -”Det var sjovt og hyggeligt. Vi kunne gå og snakke, men det var nu godt vi havde Alma med. Hun er god til at læse kortet”, og mor Lise supplerede” ,det var sjovt at komme nogle steder i Jelling, vi ikke kender”
Med udlændinge og lokale var der i alt 11 som deltog i OK Gorms Find vej dag, så noget tilløbsstykke var det ikke, men de OK Gorm medlemmer, der stod for arrangementet, kunne da nyde vejret og den fantastiske udsigt fra startstedet ind over monument området med Sydhøj, skibssætning, palisade, kirke og Kongernes Jelling.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Program for natløb ses HER
Klubmesterskaber DAG 2018 -Se INDBYDELSE
Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond