Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: september 2016

2016-09-28-10-08-22

Jeg var i dag gæstelærer på Tørring skole for ca. 60 drenge fra 4. til 6 klasse.
Der skulle sættes 21 poster ud i området ved skolen, og de skulle være klar kl. 08.25 så jeg var tidlig oppe for at nå det.
Det gik utrolig godt! Der var kun 2 der ikke gennemførte banen på 1,7 km. og de bedste var under 15 min.
med 21 poster og gamle stiftklemmer.
Arrangementet var et led i skolens samarbejde med Idrætsforeningen, som havde fået mulighed for at vise foreningens forskellige idrætsgrene frem, og derved evt. få nye medlemmer. Der er ingen orienteringsklub i Tørring, så derfor var OK Gorm inviteret med.

hilsen Poul Erik

Se billeder fra dagen.

 

jfs-bestyrelse-1986-87

Den 12. oktober 2016 fylder Jelling fS 50 år, og det markeres lørdag den 8. oktober i Gormshallen med forskellige arrangementer. Reserver din dag til det, så du kan være med til at fejre det.

Foreløbig program:
Kl. 10.00 og resten af dagen og aftenen udstilling i hal 2 med forskelligt fra foreningens 50 årige historie.
Kl. 12.00-14.00: Aktiviteter for familien – meget for børnene
JfS skydning: Skydelokalet er åbent – prøv at skyde
JfS fodbold: Bomperz – spil bold i en boble
JfS floorball: Spil på lille bane
JfS badminton: Spil på 3 baner
JfS gymnastik: Hoppeborg, springmåtter m.m.
JfS fitness: Fitnessrummet er åbent for alle

Udenfor:
OK GORM: Se eventvognen, sprint-orientering på kort bane, rulleski
JfS skatere: Viser hvad de kan

Kl. 12.30-13.15: Ungdoms band “Rolled Up Sleeves” giver koncert. Lokalt band der har deltaget i Quasar rock og ret populær blandt unge.
Kl. 14.15: Reception – der er en forfriskning og frugt.
Kl. 15.45: Præsentation af afdelingerne og håndboldkamp med tidligere elitespillere. Dette varer ca. en times tid.
kl. 18.30: Aftenhygge med spisning (Buffet) og underholdning ved “Den Grimmeste mand i Byen”.
En aften, hvor der er mulighed for at snakke sammen om foreningen og din idræt

Du kan allerede tilmelde dig nu. Pris 140 kr.
Tilmelding til aftenhygge (buffet) inden den 1.oktober på Gorm Event.

Billedet er JfS’s bestyrelse 1986-87.

Prøv om du kan finde Poul Erik Buch og kk.

mat-hus-004
I dag for nøjagtigt 1 år og 2 dage siden flyttede vi al klubbens materiel fra Poul Eriks lade på Vejlevej til Snedkergården. Nu er det alt sammen igen flyttet, men nu til den blivende adresse i vort nye materialehus på Skovgade 27C.
Nu er det jo et stykke tid siden, at huset blev færdigt, men indretningen med reoler har ligesom manglet, med mindre al grejet  bare skulle ligge i en bunke på gulvet.
For en god uges tid siden ringede Lars Dam, Jelling Musikfestival til mig og spurgte, hvornår vi hentede det sidste. Noget havde vi jo hentet i forbindelse med Jelling løbet.
Det var lige den opfordring, der skulle til, for at der skete noget med indretningen.
Samme dag var Ole Thomsen og jeg på ekskursion til ReolHansen i Bryrup. Han har alt i pallereoler, lager-reoler, A-reoler mm.
Vi fik et tilbud med hjem, på de reoler vi vurderede at have behov for. Noget var brugt og noget var nyt.
Tilbuddet lød på 8.500 kr., hvis vi selv hentede reolerne.
Men ved Poul Eriks mellemkomst har vi nu fået reoler fuldstændig magen til hos Søren Meldgård, Hørup Maskiner. Nogle stod i Poul Eriks tidligere lade, som Søren Meldgård har købt og noget stod i Ole Sechers store lade i Hørup, et af Meldgårds lejemål.
I alt har vi nu fået 21,6o hyldemeter i 80 cm dybde og 12 hyldemeter i 1 m dybde. Herpå kan ligge rigtig meget orienteringsgrej. Dertil har vi selv fremstillet A-reoler til brædder, lægter, stolper.
Pris: Medlemmers arbejde med at hente det og stille det op, og alt sammen er det sket hen over weekenden. Vi startede fredag kl. 13.30. Tak til Poul Erik, Ole, Erik, Henning og Jens  Kristian.

 

 

steen-i-maalSøndag d.25/9-2016 byder OK Gorm velkommen til divisionsmatch for 3. division i Sydkredsen, og c-løb for alle andre. Der er lige nu tilmeldt 159 løbere, som er fordelt på 10 baner.

Kortet er nyrevideret, og dele af det er helt nytegnet. Terrænet er en forholdsvis flad plantage, med en del stier og varierende tætheder med enkelte tætte partier. I den sydlige del af skoven er der mere kuperet.

Find indbydelse, instruktion og startlister – og resultater her.

 

introkursus7-9-_ii
I torsdags afholdt jeg på Bredsten skole det 4. introduktionskursus i rækken af i alt 8.
Find vej i skolen pakken eller Find vej i skolen projektet bliver taget godt i mod. Lærerne er begejstrede for det nye kort, og at der nu på skolens område er 40 faste poster med bogstavkoder lige til at bruge.
På introduktionskurset prøver lærerne på egen krop idéer til, hvordan kort og poster kan bruges til andet end orienteringsløb.
Følgende skoler har nu fået dette kursus: Øster Nykirke med 12 deltagere, Gadbjerg Skole med 14 deltagere, Bredagerskolen med 60 deltagere og Bredsten skole med 30 deltagere.
Efter kurset i torsdags i Bredsten fik jeg følgende hilsen fra Egon, viceinspektør:

Kære Karl Kristian
Mange tak for et grundigt og inspirerende oplæg. Lærerne har allerede i dag til morgen været for at spørge om vi havde laminerede kort klar, så eleverne kunne komme ud i området og få trænet kort. Det er helt sikkert et tiltag, som vil blive brugt og udviklet rigtig meget.
Nu afviklet 4 introkurser i Find Vej i Skolen projektet
I torsdags blev det 4. af i alt 8 introkurser afviklet i Find Vej i skolen projektet.
I alt har nu Nogle lærere drømmer også allerede stort omkring mulighederne for et udvidet kort for lokalområdet. (Vi indvier på næste fredag et madpakkehus i byparken, hvor elever i 0A og 6A er ved at lave en større skulptur til. Og i den forbindelse har jeg nævnt for formanden om området kunne tænkes indgå eller udnyttet til den slags bevægelsesformål. Han lyste op og står klar til videre udvikling!)
Fra Gadbjerg-afdelingen kan jeg fortælle, at kort og område er taget godt i brug. Der bliver løbet og testet ruter, så det er en stor fornøjelse.

Tak for første besøg – vi glæder os til de næste runder !
God weekend !
Med venlig hilsen
Egon

Nu er det Firkløverskolen, der står for døren (Givskud, Elkær, Ikær og Søndermarken skoler).
Vi arbejder på, at de kan komme igennem samme proces i løbet af oktober.

Billedet viser Bredsten lærere på bogstavjagt med skolekort i hånden.

dmstafet_kk_hcstrib_pebuch
I weekenden var 14 Gormløbere taget til Gribskov omkring Grædsted i Nordsjælland for at deltage i DM Stafet om lørdagen og DM Lang om søndagen. Lad det være sagt med det samme: Det gik noget bedre end ved sidste weekends DM Mellem.
Denne weekend kom Gormløberne hjem med 2 guldmedaljer og 1 bronze
Om lørdagen var der kun et hold, der deltog i en DM Stafet konkurrenceklasse. Det var i H65 med K. K. Terkelsen, Hans Christian Strib og Poul Erik Buch på holdet. De havde alle gode løb, så de tre ældre drenge sluttede med en totaltid på 101 min 16 sek. Det var 2½ min foran nr. 2 Fros/Melfar OK og hele 14 min foran nr. 3 Odense OK.
K. K. Terkelsen løb første tur og var hurtigst og kunne sende Hans Christin Strib ud på 2. tur, 3½ min foran nr. to. Hans Christian holdt forspringet, og da Poul Erik havde hurtigste tid på tredje tur var sejren og DM guldet i hus. Der var 7 hold i klassen
De øvrige løbere løb åbne baner uden for DM-konkurrencen. Her blev de henholdsvis nr. 3 og 4 ud af 6 hold
til Nord.
I søndagens individuelle konkurrence, DM lang, blev det til DM Guld til Anette Lund i D50 efter et rigtig godt løb. Desværre vrikkede Anette kort før målgang, men der var ikke længere til målstregen end hun kunne bide smerterne i sig og humpe i mål og fortjent se sig selv som vinder af den 18 kvinder store klasse.
K. K. Terkelsen satte sin sejr i H 70 over styr på en enkelt post, hvor han fejllæste terræn og kort. Det kostede 4½ min, så han måtte være glad for tredjepladsen og bronze. Vinderen Poul Henning Pedersen OK Vendelboerne brugte 41.19, Nr. to Claus Faber Silkeborg OK 41.30 og Karl Kristian Terkelsen OK Gorm 41.36, sølle 17 sekunder fra guldet. Der var 39 løbere i feltet.
OK Gorms normalt sikre medaljekort, Josefine Lind i D20, startede ikke pga. skade.
I H 65 havde OK Gorm tre løbere med og bedste var Poul Erik Buch på en 10.ende plads.
I D 21 havde Nina G. Najbjerg et rigtig fint løb og sluttede som nr. 8. Nina brugte 97 min og 42 sekunder på den 12,5 km lange bane.
Asta Terkelsen, der sædvanligvis er god for medaljer måtte nøjes med en 6. plads, næsten 13 min. efter vinderen Inge Jørgensen, Roskilde. Asta bommede i samme område som gemalen, men var heller ikke hurtig nok i det letløbte terræn.
OK Gorms unge drenge: Esben Ø. Pedersen i H14 og de to brødre, Jens Christian Pedersen i H16 og storebror Hans V. Pedersen i H18 sluttede noget nede i deres klasser.

ok-gorm-klubmestre-dag-2015_i

Her ovenfor ser du klubmestrene  DAG for 2015. Hvem der skal være det i 2016 afgøres i Svanninge Bjerge den 9. oktober, hvor Fåborg OK afholder DM for hold og B-løb.
Jo flere der er med jo sjovere er det at blive klubmester, så få jer tilmeldt.
Tilmelding via O-service senest fredag den 30.september eller til Poul Erik; pe@batteribilen.info
Indbydelsen ser du HER. Se også under Aktuelt (højre kolonne af vores hjemmeside).
Stævneindbydelse finder du her.
Håber vi ses til en fornøjelig dyst.
Hilsen arrangementsudvalget.

s-DSC_6493-mols-bjerge
12 Gormløbere var lørdag til DM Mellem i Mols Bjerge. Lidt historie blev der skrevet, da det er første gang siden 12. august 1995, at Gormløberne er kommet hjem fra DM Mellem – eller DM Kort, som det hed dengang – uden metal.
Sidst Gormløberne kom hjem fra et INDIVIDUELT DM uden medaljer var den 31. marts 2012 efter DM Sprint i Helsingør Idrætspark. Der afholdes 5 individuelle DM konkurrencer her år, så gårsdagens manglende medaljehøst, er altså ikke ”hverdags DM kost”.
Lad os håbe, at det kun drejer som om en flygtig og forbigående metaltræthed, da 14 Gormløberne i den kommende weekend tager til Nordsjælland, nærmere bestemt Gribskov Nord/Harager Hegn for deltage i DM Stafet stafet lørdag og DM Lang om søndag.
Fire af de tilmeldte næste søndag har medaljeplacering fra sidste års DM Lang at forsvare, så lad os krydse fingre for at de kan gøre det med held. Det er Josefine Lind, Anette Lund, Asta og K. K. Terkelsen.
Josefine er dog lidt usikker, da hun pt. trækkes med en skade, hvilket også var grunden til at hun ikke startede i lørdagens DM Mellem.
I stafetten deltager kun 1 Gormhold i H65 med K. K. Terkelsen, Hans Christian Strib og Poul Erk Buch på holdet. Sidste år blev de nr. 4 og året før vandt de, så uden medaljechancer er dette hold ikke.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Find OK Gorm på facebook HER
Træningsstart  d. 14. august fra Abrahamsens Gård.
Efterårets træningsplanen kan ses HER
Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond