Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: marts 2016

004
Med weekendens ændring til sommertid var der tirsdag inviteret til årets officielle træningsstart på sæsonen 2016. Formand Ole Binder kunne byde både nuværende, men også glædeligt mange nye medlemmer velkommen til en ny sæson i skoven. Blandt de nye var der både børn og ældre og hele familier.
Glædeligt specielt at gense nogle af de familier der havde deltaget i klubbens familieorienteringsarrangementer.
Vejret på årets første træningsdag var da også rigtig fint, så alle såvel nye som rutinerede fik en dejlig tur i skoven, hvor det kan konstateres, at anemonerne titter frem overalt.

007
016
 Asta_nr_1
Påskeløb 2016 3. etape
3. etape af årets påskeløb var som sædvanlig jagtstarten, d.v.s. at den, der ligger forrest sammenlagt, starter
først og derefter dem der kommer derefter, så første mand i mål er vinderen.
Vi løb i Stenderup Nørreskov, som var noget lettere at løbe i end de foregående dage – en fin jagtstartskov.
Asta og Maja løb ud som toer efter de 2 første løb, så de skulle forsøge at løbe etteren op.
Det lykkedes for Asta, som bliver vores eneste vinder af dette års påskeløb, Maja holdt sin 2.
plads, hvilket også var flot.
Maja_nr2
Resten af løbere i top 10 efter de 2 første dage hentede også ind på jagtstarten.
Rikke gik ud som nr 10 i D 21 og kom ind på en 7. plads.
Søren gik ud som nummer 8 og hentede 2 pladser.
Hans Christian gik ud som nr 5 og kom ind som nr 4 fuldstændig samme tid som mig sammenlagt for alle 3 dage. Jeg gik ud som nr. 6, 29 sek. efter Hans Chr., men havde hentet ham ved post 2, hvorefter jeg trak fra ham med 4 min, lige til post 10, hvor jeg bommede 4 min og HC kom op. Derefter var der en drabelig dyst for at komme først hjem. HC var 2 meter foran ved sidsteposten, men jeg hentede ind og kastede mig over målstregen, og vi fik noteret samme tid.
Resten af vore løbere fik 3 gode løb og høstede vigtige erfaringer.

Hilsen Poul Erik

maalslusen

paaske2016stig

Påskeløb dag 1 – Fovslet.
Første dag startede godt, fornuftigt vejr, og det var lige før at det var lunt på stævnepladsen, så der blev reduceret lidt beklædningen før starten. God start 🙂 For første gang skulle vi prøve SportIdent Touch free, hvor man ikke behøver berøre posten for at stemple den, men blot være indenfor 50 cm og så blinker brikken og markerer at den er registreret. Det gik rimeligt hurtigt at vænne sig til, og det virkede åbenbart, for vi fik begge godkendt vores baner i mål.
Ud fra kortet forventede vi en del postplaceringer ved grøfter, og det holdt stik, over halvdelen af postplaceringerne på begge baner var ved grøfter, så der var dømt grøftehop. Med så mange grøfter ville det være helt naturligt at have mudder til anklerne, men heldigvis var skovbunden rimlig fast, så vi havde stort set tørre fødder i mål.
Stig løb H45, på godt 8 km, nok lige i overkanten, men det gik fornuftigt uden alt for store bom, men ikke voldsomt hurtigt, det blev til + 23min i forhold til vinderen og en placering som nr. 21 af 34 startende.
Nanna løb D16, og banen var omkring 5 km. Den stod på flere småfejl, så det var svært at komme rigtig i gang. Kortet var meget detaljerigt, hvilket tog en stor del af fokuset, da man skulle være helt skarp på diverse utydelige hugninger og ikke mindst grøfter. Det blev til en placering i den nederste tredjedel, 23 min fra vinderen.
-Stig og Nanna
Påskeløb, anden etape i Stenderup Midtskov
Vi var advaret! Dagens banekontrollant, Claus Lyngby fra Gorm havde med et glimt i øjet sagt:”Det bliver sjovt, rigtig sjovt”. Oversat til almindelig dansk betyder det:”Pas nu på, det bliver svært, løb sikkert”!
Det var ikke korttegnernes skyld, at det var svært. Vi løb på et fortrinligt kort, men terrænet er forholdsvis fladt, og så er der en mosaik af større og mindre grøfter. Disse grøfter blev i høj grad brugt som postplaceringer, så det var svært, og det var nødvendigt at være meget præcis både med kortlæsning og med kompasset. Måske glemte nogle af os i kampens hede at lytte til Claus.
Vi var 19 fra Gorm, der tog udfordringen op. Ikke alle var helt tilfredse med egen indsats, men alle havde nydt turen i skoven og var blevet en erfaring rigere. Fem af Gorms løbere sluttede i top 10, så det er vel ikke så galt.
/Asta
paaske2016dag2

I 1206 blev en lille norsk tronaving båret over fjellet fra Gudbrandsdalen til Østerdalen af to krigere. Her 810 år senere løber vore dages norske kronprins selv den modsatte vej sammen med knap 10000 andre, heriblandt hans danske kollega og 4 GORM-løbere.
Frederikimål
Alle ved hvordan en GORM-løber ser ud, så her er et billede af en træt kronprins

Vejret var varmt og påskesneen dermed blød og tung og mange kæmpede med dårlige ski. Det gjaldt dog ikke Rikke Binder, der gik fornemt løb i tiden 5.11.40. Det betød at hun var i mål mindre end 25% efter de bedste i sin klasse og dermed gjorde hun sig fortjent til Sølvmærket, så ville selv en nordmand være stolt.

Ole Binder sikkert også over sin datter selvom han med tiden 5.35.33 måtte se sig grundigt slået i far-datter duellen.

Sofie Føns, der var taget ind på et afbud, gik ind til en glimrende detbut på 6.17.28 og kunne endda undervejs nyde at have gode ski undervejs.

Bjarke Wolf derimod sled sig igennem den sidste halvdel af løbet på glatte ski og klemte sig lige netop under de 5 timer og foran kronprinsen (Den danske altså – ikke den norske).

DSCN7055 (1)Klubmesterskaberne i natløb foregik i år i Palsgård Skov lige nord for Nr. Snede.
I 2 klasser var der kun en deltager der stillede op, men de gennemførte på bedste vis, så de er fortjent klubmestre.

Klubmestrene blev:
D 13- 16: Nanna Knudsen
H 13-16: Jens Christian Pedersen
Oldgirls: Asta Terkelsen
H-40:  Michael Lorenzen
Oldboys:  PE Buch

Venlig hilsen Poul Erik

UdklipI weekenden har jeg været til Nordjysk 2-dages med Poul Erik, Anette og Josefine, hvor vi boede i en lille lejlighed inde i Skagen som Anette havde lejet til os. Og så vil jeg fortælle lidt om nogle af strækkene på min bane, og om hvordan det er at være med i sådan et stort stævne. Faktisk så var kun 12 af de 48 løbere i min klasse danskere, resten var nordmænd, for de har stadigvæk en masse sne deroppe. Så for dem er det lidt ligesom en sæsonstart. De få danskere der var med kender jeg også en del af. Så det er faktisk ret hyggeligt at uanset hvilket stævne man tager til i hele landet, er der næsten altid en jeg kender, og som jeg kan have det hyggeligt sammen med. For det handler også rigtig meget om det sociale, og om at man skal have det sjovt. Lørdag aften var vi ude at spise på et pizzeria, hvor der også var nogen som Poul Erik kendte. For det er ikke en ret stor sport så man kender eller har set, stort set alle fra ens klasse.

Til min bane der snakker jeg kun om nogle få stræk. Post 4 der løb jeg mod vest hen til den utydelige sti og gik lige op igennem det grønne, og ramte lige i stien som gik op til posten. Post 8 gik jeg sydøst ud igennem noget mørkegrønt, der sænkede mig en del og fulgte stien. Post 11 stod lidt gemt i hullet. Post 14 der kom jeg ikke hele vejen ind til den gule spids der gik lige ind til stien, men jeg kom ind lidt længere nede og bruger en masse tid på at finde ud af hvor jeg er, fordi at stien fortsætter ud igennem det gule. Post 18 er egentlig bare kompasset på og så løbe men det er fordi at jeg er den hurtigste på hele banen til den post!! Jeg blev nr. 8 ud af 48!!!

Hilsen Esben

Familieorientering_4
Ikke færre end 22 fandt i tågen vej til Abrahamsens Gård for at deltage i søndagens tilbud om familieorientering. Det var en meget tilfreds Merete Larsen fra OK Gorm, der til det fine fremmøde havde denne kommentar: -”Dejligt med det store fremmøde, og dejligt at blandt de 22 fremmødte var der fire familier med far, mor og to børn” – og Merete fortsatte: -”vi var lidt betænkelige fra morgenstunden med den tætte tåge og temperaturer omkring frysepunktet, men ifølge deltagerne betyder det mindre, når man er i skoven”.
Selv om nogle af deltagerne kom på afveje eller ikke fandt alle posterne på ruten, var stemningen fin i mål, og der blev sagt: -”Tak for en spændende og sjov oplevelse og frisk luft”.
Med til startafgiften på 10 kr. for børn og 25 kr. for voksne, kunne deltagerne efterfølgende få en let selvbetjeningsfrokost i stuen på Abrahamsens Gård, hvor man kunne vælge mellem varm leverpostej, æg, torskerogn, ost og diverse tilbehør samt postevand og saftevand ad libitum.
Næste søndag er der igen familieorientering med udgangspunkt fra Abrahamsens Gård efter samme recept, men med nye baner, så de der var i skoven denne søndag vil få en ny oplevelse næste søndag.

Se flere billeder her

3.5.15 021
Hvordan går det med nytårsfortsætterne? I januar havde OK Gorm et tilbud om at gøre noget ved motionen sammen med familien. Over de tre søndage i januar var der 25 nye og 8 Gorm medlemmer, der tog mod tilbuddet og fik sig en frisk tur i skoen.
Nu er vi kommet ind i marts måned, den første forårsmåned. Det er blevet lysere, haslen blomstrer, og der begynder så småt at ske noget i skovbunden. Det er derfor igen god anledning til at tage familien med en tur i skoven. Vi håber naturligvis, at de 25, der var med til familieorientering i januar igen møder op, og vi opfordrer medlemmerne til også at komme, og tag naboen, genboen eller vennerne med!
Merete Larsen, OK Gorm siger: – Vi fik rigtig god respons på familieorienteringstilbuddet i januar. Flere gav udtryk for, at det er en rigtig god og sjov idé at kombinere motion med orientering – og det er slet ikke svært. Derfor tilbyder vi nu to søndage i marts (den 13. og 20. marts) en let løbetur i Jelling Skov. Se annonce.
Der er start ved Abrahamsens Gård i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 11.00 og alle skal være tilbage før kl. 12.00.
Merete slutter af:-”og skulle naboen, genboen, vennerne så få lyst til at prøve mere orientering, når skoven bliver rigtig grøn, har OK Gorm efter påske træning hver tirsdag kl. 18.00, hvor man er mere end velkommen til at møde op”.

Gorm til repmøde
Lørdag d. 5/3 var jeg for første gang med til repræsentantskabsmøde i DOF som OK Gorms delegerede sammen med Asta Terkelsen. KK deltog som medlem af hovedbestyrelsen for skoleområdet. Det blev afholdt i Idrættens Hus i Brøndby, så vi skulle hjemmefra ved 7-tiden.
Der var ca. 50 deltagere fra klubberne, så ikke alle var repræsenteret, men det var alligevel fint at se så mange, der er interesseret i, hvad der er gang i forbundet, og det giver også en fornemmelse af, hvad der sker rundt omkring i de andre klubber.
Det meste af formiddagen gik med diverse beretninger, og undervejs dukkede der en del kommentarer og forslag op.
DOF-formand Walther Rahbek fortalte om de kommende internationale stævner i Danmark: Word Masters (for dem over 40) i Nordsjælland i 2018 og Junior VM omkring Silkeborg i 2019, samt om de ansøgninger, der er sendt om VM i 2020 og VM Mountainbike-Orientering  i 2020.
Der var en del fokus på klubudvikling og hvad der kan gøres for at sikre flere medlemmer.
Af dem, der blev hædret, vil jeg fremhæve Sorø Orienteringsklub, der blev årets klub på baggrund af en meget stor medlemsfremgang og et stort aktivitetsniveau, og familien Dagsbjerg, der blev hædret for deres store indsats med foreløbig i 11 år at have arrangeret en serie natløb, bedre kendt som Night-Champ. Et ret simpelt, men effektivt koncept, altid med gode baner og i denne sæson har der i gennemsnit været ca. 150 deltagere til løbene.
På mødet, der bar præg af aktive og engagerede forbundsansatte og en dynamisk hovedbestyrelse, kunne man samle en del inspiration sammen til arbejdet hjemme i klubben, og OK Gorm vil også fremover være faste deltagere på det årlige møde, der næste gang afholdes i Middelfart.

Ole Binder

DivMatch 06.03 001

Så var det i dag vi skulle prøve kræfter med de andre hold i 2. Division syd, Esbjerg, Fåborg og Fros/Melfar. Tidlig søndag morgen hjemmefra i tæt tåge og 3 graders varme, tendens til regn og slet ingen udsigt til sol, men det blæste dog ikke.  Efter en lang køretur til Slæbæk plantage lige nord for Svendborg og en god men lidt mudret gåtur til stævnepladsen var vi klar til starten som forgik lige midt i en kæmpe mudderpøl.
Humøret fejlede dog ikke noget og vi gik alle til opgaven med dyb koncentration.
En meget fugtig og mudret tur i en let kuperet skov præget af grøfter, fugtige områder og store opkørte spor efter træfældningsmaskiner.
Resultaterne er faktisk rigtig fine med banevindere på bane 3 Søren, på bane 4 Poul Erik og på bane 5A Karl Kristian men også vores unge løbere som Esben, Maria og Nanna klarer sig som vanligt rigtig godt.
Faktisk er der gode point til langt de fleste Gorm løbere men da vi kun stiller med 32 løbere i alt ender vi med at tabe matchen både til Fåborg og til Fros / Melfar men dog kun med 10-15 point. Man kan kun drømme om resultatet hvis vi blot havde stillet med 5 – 10 løbere mere …..

Helle Pedersen

DivMatch 06.03_Alf Pedersen
DivMatch 06.03_Nanna Knudsen

Natløb Gøddng

Den 4. marts blev det første af tre Natcup Syd-løb afholdt i Gødding Skov. Der var fælles afgang til starten klokken 19:00, og vi startede umiddelbart derefter.
For mig var det mit første natløb hvor jeg skulle løbe alene, fordi jeg i lang tid havde været lidt skeptisk over for mørket, og ikke mindst dét med at man slet ikke har det samme overblik over terrænet som man har i dagslys.
Mit løb gik dog meget bedre end forventet, og jeg kom hjem med en god følelse i maven. Det overraskede mig dog lidt, at der var en så bemærkelsesværdig forskel på at løbe i mørke og dagslys. Det betød, for mig, at jeg var mere koncentreret omkring det aktuelle stræk, da jeg jo ikke kunne se andet end det der var lige foran mig.
Så alt i alt havde jeg en god oplevelse, og jeg kan i hvert fald anbefale andre, som måske også har været lidt skeptiske overfor natløb, til at tage ud og prøve det, for det er faktisk slet ikke så slemt igen:-)
(En god mulighed kunne jo eventuelt være til vores klubmesterskab i natløb, som afholdes i Palsgård den 16. marts, da det jo er sjovest med konkurrence i alle klasser?)

Nanna

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

OK Gorm Aktuelt

Vintercup/lørdagsløb
Så er planen for årets lørdagsløb med vintercup klar. Se HER ..

Find OK Gorm på facebook HER
Startsteder o-løb

Tilmelding til o-løb:

O-service


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

DJS

Jelling Sparekasses Fond