Orienteringsklubben Gorm Jelling | Skiklubben Gorm Jelling

Monthly Archives: juli 2014

Josefine har vundet EMI 2013 vendte Josefine hjem fra EM for ungdomshold med to medaljer og som europamester i klassen op til 16 år.
Josefines fine resultater betød, at hun blev udtaget til DOFs juniorlandshold og hendes resultater i år har betydet at hun for første gang blev udtaget til Junior VM, der i sidste uge blev afviklet i Bulgarien nordøst for hovedstaden Sofia i et bjergrigt område.
Det danske hold bestod af 6 drenge og 6 piger i alderen op til 20.
Mandag aften var Josefine igen hjemme i Vejle efter et VM, der ikke helt var gået som ønsket. Tirsdag formiddag talte jeg med Josefine, der sad derhjemme med is på en hævet ankel.
Konkurrencerne startede med sprint og her lagde Danmark ud med at hente en bronzemedalje til Miri Thrane Ødum. Josefine leverede også et fornemt resultat, i det hun blev nr. 17 kun 50 sek efter vinderen og 3. bedste dansker i en klasse med 134 deltagere. En fornem start.
Næste konkurrence var distancen Lang. Konkurrencen blev afviklet i et stærkt kuperet terræn i 1700 m højde på en 7.2 km lang fysisk og teknisk krævende bane. Her gik det helt galt for Josefine. Hun fandt aldrig post 4.
Josefine fortæller: -”Posten lå på en skråning. Der var en tæt og tung bund at løbe i og jeg laver en parallelfejl. Det finder jeg aldrig ud af. Efter at have ledt efter posten i 30 minutter må jeg gå hjem, og finder da ud af, at jeg ledte efter posten ca. 500 m fra det sted den rent faktisk lå”.
Efter den mislykkede langdistance skulle motivationen igen findes til kvalifikationsløbet til mellemdistancen. Det lykkedes for Josefine. I et teknisk meget svært terræn blev hun nr. 12 i sit heat. Der var 3 kvalifikationsheat med 45 løbere i hver, hvoraf de 20 bedste i hver heat gik videre, så en sikker finale kvalifikation til Josefine.
I mellemdistancefinalen gik det igen galt for Josefine. –”Det var et teknisk meget svært terræn, men jeg kommer godt i gang, men ved post 5 vrikker jeg og forstuver min ankel og må udgå”.
Forstuvningen skulle vise sig at være så slem, at Josefine ikke kunne stille op i den sidste konkurrence, stafetten.
Alt i alt altså ikke den debutoplevelse det kunne have været for Josefine.
Josefine har dog ikke tabt modet. Som hun siger: – ”Jeg vidste at konkurrencen ville være meget hårdere ved Junior VM end ved Ungdoms EM. Mange flere nationer (33) og mange flere og ældre løbere (134 i alderen op til 20). Nu vil jeg holde en pause, så min ankel kan få ro. Jeg må cykle lidt, men ellers har min træner givet mig lov til at holde ”ferie” i 14 dage.”
Dette Junior VM var Josefines første, og selv om det kunne have gået bedre, har hun en masse erfaring og hun er trods alt ikke ældre, end at hun kan deltage i Junior VM også de kommende tre år.

Find vej i...Find vej i Danmark 

Et tilbud om en lidt anderledes tur i skoven

Orientering i skolen
Inspiration til orienterings-aktiviteter i idrætsundervisningen

Jelling Løbet

Sydkredsen

OK Gorm Aktuelt

HUSK:

Resultater – NATCUP Skærbæk Samlet resultat

Divisionsmatch d.14/4-2024 for alle i klubben: Invitation.

Startsteder o-løb

Gødding Skov:

skovlegepladsenNaturstyrelsen

Tykhøjet Krat:

Sydlige P-plads Nordlige P-plads

Jelling:

Klubhus – kør ind i skoven ad Skovgade fra nord, der er skilt på skovvejen

Jelling:

Bredagerskolen – indkørsel fra Bredager

Brandbjerg:

ved Højskolen

Gyttegård:

P i vestlige del

Engelsholm:

P ved slottet

Gadbjerg:

skovlegeplads (Allévej)

Hastrup:

Kjærvej 1,  7323 Give (3 km N for Thyregod)

OK SNAB:

normale startsteder

Tilmelding til o-løb:

O-service

 


SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Elite Vejle

Jelling musikfestival

Middelfart Sparekasse

Jelling Sparekasses Fond